DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

148 Døde, men lod Udfaldet for de til Hospitalerne Evakuerede npaa- agtet, hvad Direktionen i sine Beretninger til Kongen ogsaa gjorde og derfor i sin Sammenligning med Forholdene andet Steds lod de hjemlige Resultater fremtræde i et vist Rosenskær. Kayser gik naturligvis den rette Vej og supplerede ved Hjælp af Hospitalernes Dødsprotokoller Mortaliteten i Stiftelsen med Tallene for de i F re ­ deriks og Almindelig Hospital Døde; for de af Kayser (og Stadfeldt) udeladte Aar 1809—21 har jeg gjort del samme og skal paa andet Sted, under en samlet Fremstilling af Barselfeber Dødeligheden i Sylv. Saxtorphs Tid, nærmere detaillere Resultaterne og her kun berøre enkelte Punk ter vedrørende Tallet af Fødende og disses forskellige Fordeling. Naar Direktionen i sin Indberetning 6/12 1811 (s. P. 106) om det forudgaaede T reaar (1808—10) gjorde opmærksom paa, at Be­ lægningen var kendelig aftagende, og i den ved Krigen hindrede Kommunikation saa en medvirkende Aarsag hertil, forandrede Forholdet sig dog ikke i de følgende Aar, om en jævn Progression i de Fødendes Tal blev der overhovedet senere ikke Tale, snarere det modsatte, som en Opgørelse af de aarlige Middeltal for de 4 Decennier, i hvilke Saxtorph styrede Stiftelsen, vil vise: i 1801— 10 var det 1153, 1811—20 996, 1821—30 919 og 1831—40 971. Haand i Haand med Nedgangen i Klientelets Tal gik nu, som tidligere be­ rørt, i en Del Aar, særlig i Tiden 1810—20, en Forskydning af dette, først derved, at de Fødende, selv af tilsyneladende fattigste Art, for at undgaa Ammestuerne og overdrage Stiftelsen Omsorgen for Børnene, vidste at skaffe Udvej for den højere Betaling, der muliggjorde begge Dele, og senere, da Reskr. af s/2 1812 for at mod­ virke dette havde forhøjet Kammerlejen, dog saa sig i Stand til at udrede den laveste Betaling, de 31j2 Rdl. ugentlig, som nævnte Re­ skript havde ladet blive uforandret, og derved undgik at være p ris­ givne de Studerendes Undersøgelse og Betjening, et Vidnesbyrd om, at Klientelet havde faaet Øje op for Ubehagelighederne he r­ ved. Al ogsaa Andre havde faaet Blik for det samme, viser en Ud­ talelse af Bendz i en Forestilling til Direktionen (20/2 1820), hvor han gjorde opmærksom paa det synkende Tal af Fritliggende og stigende af lavest Betalende og derom bemærkede, at dette næppe maatte tydes som et Bevis paa aftagende Fattigdom men snarere som et Tegn paa, »at de, som ligge frit, medtages mere ved Øvelser for de Oplærende end de til ringeste Betaling«. Nedgangen i dette Klientel kan illustreres ved følgende Tal: i Decenniet 1801—-10 var Middeltallet af Fritliggende 510, i Tiden 1811— 15 260, i 1816-—19