DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

3

Anbefalingen af den unge Saxlorph til Kongens Naade lød i Udkastet saaledes: »Foruden det at Komm issionen ikke kjender nogen a f Landets Børn, som have gjort Fødsels videnskaben til deres Hovedstudium , er Supplicanten os bekjendt, saavel ved Rygtet, som hans Doctor D ispu­ tats de Armamentario Lucinae, der med megen Berømmelse er bleven recenseret i A lgemeine Literaturzeitung og Salzburger med. chir. Zei- tung, for en Mand af fortrinlig Indsigt i denne Videnskab. Naar Kom ­ m issionen i Sammenhæng hermed henseer til, at han af D. Majestæt siden 1792 allernaad. har været beskikket til Lector art. obstelr. ved F ødselsstiftelsen og i denne Egenskab gaaet hans fortjente Fader til Haande saavel ved Fødselshjæ lpen som ved Gjordemoder Undervisnin­ gen, ligedan og at han ved denne Leilighed, saavidt Fødselsstiftelsen angaaer, har efler Komm issionens Kjendskab saavel i de theoretiske som practiske Forretninger arbeidet med særdeles Held, saa kan Komm is­ sionen ingen Tvivl have 0111 hans fortrinlige Duelighed til det Ansøgte, hvorfore Komm issionen ogsaa attraaer og allerund. indstiller hans An­ søgning om al ansættes som Professor art. obstetr. her ved F ød sels­ stiftelsen, med samme Løn som hans Fader, til allernaad. Bønhørelse«. Denne i en Henseende vel lidt overdrevne i en anden lidt. smaatskaarne Motivering af Supplikantens Fortjenester proteste­ rede Guldbrand dog mod og fandt Tilslutning hos Almer, idet han bemærkede: »at Kommissionen ikke kjender nogen af Landets Ind­ fødte, som thave gjort Fødselsvidenskaben til deres Hovedstudium, kan jeg uden limitation ikke sige, thi om Hr. Stadsphysicus Man- gor og Hr. Doctor Bang ved Sorøe Academie g'jælder det samme. Efter mine Tanker er den Deel af Anbefalingen at udgaae, ligesom det at paaberaabe sig Recensioner af tyske Journaler . . . . det er jo nok at henvise til hans Stilling som Lector art. obstetr. ved Stiftelsen og Prof. chir. et art. obstr. i Facultetet.« Imødekommende kunde Kommissionen derimod ikke stille sig overfor Saxtorphs Ønske om Huslejlighed; flere end de to Væ­ relser i Plejestiftelsen, der havde været ham indrømmet, siden han 1798 kom hjem fra sin Udenlandsrejse, kunde ikke tilstaas, ej heller vovede man at foreslaa nogen Pengeudgift i saa Henseende. Hvad endelig angik hans Andragende om at faa Sæde som Med­ lem af Kommissionen, da var »Pluraliteten« af den Formening, at det vilde være heldigt, at dette blev ham tilstaaet »for at kunne des beqvemmere andrage og mundtlig med de andre Medlemmer deliberere om det, som kunde være Stiftelsen tjenligt«. Da Tallet paa Kommissionens Medlemmer paa det Tidspunkt var 4, har Minoriteten formentlig kun udgjort et Medlem, og at Aaskow re­ præsenterede denne, tør maaske formodes, idet han var det eneste Medlem af Kommissionen, om hvis spændte Forhold til Matth. 1 *