DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

146 at give samme en saa pludselig Virkning, »at disses Iværksættelse kunde bringe Nogen ud af Forfatning«, og der var ikke Tvivl om, at mange, især blandt Tjenestepiger, vilde blive satte i Forlegenhed, naar den dem lovede ugentlige Understøttelse pludselig blev redu­ ceret til 4 Mark i 1ste og 3 Mark i de *o følgende Aar. Han hen­ stillede derfor, at der, om man ikke vride tilstaa dem den fulde Hjælp, dog maatte blive en lempende Afkortning i denne. Hvorvidt Direktionen fandt sig foranlediget lil at følge In ­ spektørens humane Anvisning, maa jeg lade staa hen, men selv tog den Anledning lil længere hen i Tiden (1838) at stille Forslag om en Ændring vedrørende et enkelt Punkt i Forordn, af 8/10 1824. I denne var det jo bestemt, at saalænge en Moder fik Understøt­ telsen fra Stiftelsen, kunde hun ikke erholde saadan til et Barn af sildigere Fødsel, men man ønskede denne Indskrænkning yder­ ligere udvidet derhen, at Understøttelsen, som for Enker og F ra ­ skilte, kun skulde gælde et halvt Aar, thi den Omstændighed, at et Fruentimmer i Tidens Løb kunde faa fuld Understøttelse til flere Børn, var en Begunstigelse, der virkede skadeligt i moralsk Hen­ seende, fremmede de illegitime Forbindelser, idet Forældrene af­ holdt sig fra Ægteskab, hvorved jo Udsigten til Hjælp bortfaldt. At det ogsaa i økonomisk Henseende vilde være til betydelig Gavn for Stiftelsen, viste bedst det næstsidste Aar (1836), hvor 126 Personer af denne Kategori havde født anden Gang, og 33 tredie Gang, alle med Ret altsaa til fornyet 3aarig Understøttelse, en Anomali, som man maatte ønske hævet for saavel i økonomisk som moralsk Henseende at værne om Stiftelsen. Henstillingen blev approberet ved Resol. 7ja 1838, der altsaa fastslog, at ingen Moder, som fordum havde født paa den kgl. Fødselsstiftelse og derfor erholdt Tilsagn om en treaarig Understøttelse, maatte med­ deles mere end et halvt Aars Hjælp til Børn af sildigere Fødsel, og at selv denne m indre Understøttelse ikke maatte gives, naar Mo­ deren paa den Tid oppebar Hjælp til sit ældre Barns Opfostring. Den Betænkelighed, Kommissionen i sin Henvendelse 30/n 1821 til Kongen havde lagt for Dagen overfor et Moderen ved Lovbud givet Paalæg om selv at medtage Barnet til Forsørgelse havde i Aarene derefter ikke tabt sin Betydning for Direktionens Med­ lemmer, men fik paany sit Udtryk i Skrivelsen 7/2 1838 til Kan­ celliet, hvori det til Slut betonedes, at Resolutionen af 8/2 1812 og 8/10 1824 havde givet Stiftelsen »en det oprindelige velgjørende Øje- meed meget afvigende Indretning«, idet Hemmeligholdelsen nu kun var bevaret for en mindre P a rt af de Fødende, som og Plejestif-