DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

145 Stiftelsen. Byrden af denne Forpligtelse havde i utilbørlig Grad tyngel Administrationen og burde forlængst være overdraget til Mødrene, ikke blot i Betragtning af, hvad Stiftelsen ellers ydede disse, men som et naturligt Krav, der altfor længe var blevet holdt nede af Skyhed for at bryde med en Fundats, bygget paa en længst svunden Tids misvisende filantropiske Ideer. Ikke mindst endelig var det kgl. Tilsagn om de nødvendige aarlige Tilskud, og hvad der desforuden maatte kræves til Opretholdelsen af Stiftelsens Virksomhed, en Betryggelse for dennes fremtidige økonomiske Stil­ ling. Paafaldende nok berørtes Spørgsmaalet om den pligtige Am- metjeneste ikke i Resolutionen; Kravet om saadan blev vistnok nu langt mindre paatrængende, naar en stor Del af Mødrene selv skulde sørge for Børnene, men at det saavel for Bestyrelsen som Klientelet blev en stiltiende Forudsætning, at der skulde gøres Ammetjeneste, og at denne af det sidste ikke længer blev betragtet som et Onde, viser den tidligere nævnte (anonyme) Beretning om Stiftelsen (fra 1834), hvor det hedder: »Alle fattige eller friliggende Fødende ere pligtige til at overgaae paa Stiftelsens Ammestuer for at give Die og passe Børnene der, ikke alene af de Fødende, som have betalt for at efterlade dem, men og af Fødende, som ere døde paa Stiftelsen eller som syge bragte paa et af Hospitalerne. Det var en Byrde før at skulle overgaae paa Ammestuerne, men er det ikke længer. Nu er det et Sted, hvor de Fødende saavel de, der ere svage efter Fødslen, som de, der ingen Opholdssted have, kan op­ holde sig i nogen Tid, undertiden for blot at die og passe deres eget Barn.« Endnu skal der, før vi slutter Plejehjælpens Historie, nævnes et Par Overvejelser indenfor Direktionen, foranledigede ved Resol. af 8/10 1824. Understøttelsen til Mødrene, som herved indførtes, var det Tanken at lade træde i Kraft fra det følgende Nytaar ogsaa for dem, der havde den ved Resol. af s/2 1812 sikrede 3aarige Understøttelse af 1 Rdl. ugentlig. I et Indlæg (n /i2 1824) tog Bendz varm t til Orde mod denne Uretfærdighed. Han mindede Direk­ tionen om dens tidligere lidt mislige Adfærd mod disse Fødende, der troede, at det var deres Pligt mod bem. Understøttelse al tage Barnet med sig, uden at blive oplyste om, at det var frit Valg; »at denne Vildfarelse var benyttet til Stiftelsens Fordeel, syntes nu at burde komme i Betragtning til de Fødendes Fordeel«. Det maatte vel i Almindelighed anses uretfærdigt at give Love tilbagevirkende Kraft, og Kongen havde stedse ved sine Love taget Hensyn til ikke 10