DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

144 støttelse tiltraadtes, men den ugentlige Hjælp til de af Mødrene medtagne Børn fastsattes til 4 Mark i det første og 3 Mark i de to paafølgende Aar. Saalænge en Moder fra Stiftelsen fik Under­ hold til sit Barn, kunde hun ikke tilstaas saadant til noget af sildigere Fødsel, og naar hun ikke havde haft Ophold i Staden i mindst 10 Maaneder, kunde hun ikke erholde Understøttelse længere end et halvt Aar, hvad ogsaa skulde gælde for Enker og fraskilte Koner. For Børn, som efterlodes paa Stiftelsen for at udsættes til Fremmede, maatte gives Betaling i 6 Aar, nemlig ugent­ lig i 1ste Aar 1 Rdl., i 2det og 3die 4 Mark og i de paafølgende 3 Aar 3 Mark. Den af Kommisisonen foreslaaede Kammerleje til- traadtes, men Alimentationsbidraget forhøjedes til 50 Rdl. Sølv. Naar Børnene, efter at Betalingen fra Stiftelsen var ophørt, paa Grund af Plejeforældrenes Død eller af anden Aarsag trængte til videre Omsorg, skulde saadan tilfalde den Kommune, hvor Mo­ deren var forsørgelsesberettiget, eller, naar den ikke kendtes, Føde- kommunen. I Stedet for de 44000 Rdl. Sedler, som Stiftelsen i nogle Aar havde erholdt som aarligt Tilskud, fastsattes nu 24000 Rdl. i Sølv, ligesom Kongen var villig til paa nærmere Forestilling at ville tilstaa Stiftelsen en Gang for alle en saadan Sum, som maatte findes uomgængelig fornøden til at opretholde den, indtil dens Udgifter kunde blive indrettede efter de nævnte Bestem­ melser. 1 mer end en Henseende blev de ved denne Afslutning af Pleje- hjælpssagen trufne Bestemmelser af største Betydning for Stif­ telsen, og næppe uden Grund kunde Direktionen indlede den næst­ følgende (Sept. 1829) Indberetning til Kongen for Aarene 1825—27 med følgende Ord: »Fra denne Hovedforandring begyndte et nyt Tidsløb i Stiftelsens Historie«. Tilsyneladende brødes der jo nem­ lig med det de Fødende ved Fundatsen sikrede Hemmelighedssy- stem, der nu kun opretholdtes for den P a rt af disse, der ved den en Gang for alle erlagte Alimentationssum overdrog Stiftelsen Om­ sorgen for Barnet, men, som det ogsaa flere Gange tilforn af Direktionen var blevet gjort gældende, i Virkeligheden havde Føds­ lens Hemmeligholdelse for de fritliggende og lavest betalende Fødende været ret imaginær, de laa jo paa Fællesstue med Andre og kunde saaledes ikke være sikrede for, at deres Barselfærd lod sig skjule, hvortil kom, at Undseelsen hos dette Klientel ofte var ringe, og at det ingenlunde i særlig Grad var dem magtpaaliggende at bevare deres Inkognito. — Derimod var jo Frigørelsen for Bør­ nenes Anbringelse hos Fremmede en overordentlig Lettelse for