DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

142 der blev ikke andet tilbage end at ty til Kongens Naade, der hidtil havde ydet Stiftelsen ekstraordinære Tilskud, som for nærværende Tid ikke kunde være mindre end 11000 Rdl. Sedler kvartaliter. Til Slut var der Spørgsmaalet om gavnlige Foranstaltninger for Stiftelsen. Naar Alt kom an paa at faa saa mange Børn udsatte paa Landet som muligt, og saa meget i den Henseende beroede paa Præsterne, burde disse lettes for Besværet med at hæve Pengene paa Amtstuen og føre Regnskabet, hvilket kunde over­ føres til Stiftelsens Kontor, og Frygten for, at Børnene skulde falde Sognekassen til Byrde, maatte fjærnes ved, at det blev Amtets Sag. Naar Staden København paa Grund af dens Fødsels­ stiftelse fik Børn at forsørge, som ellers vilde henhøre til Landet, fordrede Reciprociteten, at dette ikke burde fritages for Under­ støttelse til Børn, som kom fra Fødselsstiftelsen, men det syntes billigt, at saadan Understøttelse udstraktes videre end sognevis, og naa r de i 3 Aar understøttede Børn efter den Tid søgte Hjælp hos Københavns Fattigvæsen, burde delle kunne nenvise til Fo r­ sørgelse paa det Sted, hvor Barnet straks efter dels Fødsel i Hen­ seende til Fattigforsørgelse vilde have hørt hjemme. Havde det krævet Tid for Kommissionen at indsende denne sin Forestilling, forhastede man sig heller ikke i Kancelliet med Afgørelsen, thi den kgl. Resol. faldt først 3 Aar efter, 8. Oktob. 1824. — Kancelliets Kritik af Betænkningen tog først Sigte paa Kommissionens Ængstelse for ved Lovbud at rokke et af Stiftel­ sens Særpræg, Hemmelighedsprincipet, men den af Kommissio­ nens Flertal foreslaaede Modifikation, der skulde dække over et­ hvert Skin af at ville bryde med Fundatsen, mente man, betød E t og det samme, og nærede, som jo iøvrigt ogsaa de to i Kom­ missionen siddende Direktionsmedlemmer, ikke nogen Betænke­ lighed herved. Dernæst skønnedes, at den af Kommissionen fore­ slaaede Understøttelse for Mødrene var altfor høj, og i Begrundel­ sen heraf lagde Kancelliet en Bedømmelse af hele Plejebørns- spørgsmaalet for Dagen, der saa vist kom Sandheden nær, men samtidig rummede en absolut Fordømmelse af den hele Maade, hvorpaa Understøttelsen ved Stiftelsen fra første Færd var bleven grundlagt. Plejestiftelsen var efter Kancelliets Opfattelse blevet til en af Staten understøttet Anstalt til at forsørge alle uægte Børn, hvis Mødre ønskede det, den gik i saa Henseende meget videre end Fattigvæsenet i Almindelighed: uden Indskrænkning og Disciplin, som alle, der ellers nød Understøttelse fra dette, maatte underkaste sig, forsørgedes de uægte Børn og paa en saa-