DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

138 en Probalilitets Beregning anslaaet det Tilskud, som i de følgende 15 Aar maatte formodes aarlig at blive nødvendige, til 25,000 Rdl. dansk Kurant, og den kgl. Resol. af ls/5 1804 havde sikret Stiftel­ sen denne Sum, der skulde udredes af Finanskassen og nu, under de forandrede Pengeforhold, en lignende paa 44,000 Rdl. Sedler. For at bringe dette Deficit ned tilkendegav Finanskollegiet i 1815, »at der maatte tænkes paa at indskrænke Fødselsstiftelsens Virk­ somhed«. I Svaret 20/10 1815 henviste Direktionen8) til Kongens Ord i Reskr. 18/5 1804: »at der skulde sikkres disse almennyttige og gavnlige Indretninger en heldig og varig Fremgang«, og senere (8/2 1812): »at en saadan extra Sum skulde anvises, at de ved Tidsomstændighederne forøgede Udgivter kunde dækkes, uden at Legatkapitalen rørtes«, altsaa, føjede Direktionen til, »er det Aller- høistsammes Villie, at de skulle forsynes med det, som dertil er nødvendigt«. At indskrænke Stiftelsens Virksomhed i de tryk­ kende Tider var betænkeligt, den var nu mere nødvendig en nogen­ sinde tilforn, men man skulde tage under Overvejelse, hvad der kunde gøres i Retning af Besparelser, og meddele dette i den næste Indberetning for Aarene 1813— 15. I denne, der indgik 27/ t 1816, tog man da Spørgsmaalet op om en Indskrænkning af Stiftelsens Virksomhed. De tre Objekter, der i saa Henseende kunde tænkes paa, var jo Eleverne, de Fødende og Børnene. Hvad de to første angik, kunde man have formodet, at Adskillelsen fra Norge vilde have formindsket begges Tal, saadant var imidlertid ikke indtruffet, der havde ikke været m indre Søg­ ning til Stiftelsen efter dette Tidspunkt, men Udgifterne for Stif­ telsen ved Eleverne var jo overhovedet ikke nævneværdige. De Fø­ dendes daglige Tal var efter Stiftelsens Grundlov beregnet til 50, der var sjældent over 30, og mindre kunde det ikke være, naar man ikke utilbørlig vilde formindske Undervisningsmaterialet. Det, der voldte Besværet, var Børnene, og i saa Henseende indstil­ ledes da nu, at de Fødende, som laa frit eller til laveste Betaling, skulde, naar de forlod Stiftelsen eller dens Ammestuer, være plig­ tige til at medtage deres Børn til egen Forsørgelse. Dermed vilde da ogsaa være gjort en Ende paa det hidtil fulgte, lidt mislige Princip at lade dem være i den Tro, at de ikke selv havde noget Valg i saa Henseende. Understøttelsen i de første 3 Aar foresloges til ugentlig 52 Skilling (Sølvværdi) og, naar de efter Undersøgelse 8) Denne var nu Malling, Saxtorph, Qvistgaard, der indtraadte 1812, og Giesemann, der 1814 afløste Schumacher.