DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

Joh. Sylv. Saxtorphs Udnævnelse til Akkoucheur ved Fødselsstiftelsen. — Juliane Maries Legat. — Fødsels- og Plejestiftelsens Personale ved Aarhundredskiftet. — Disses daværende Indretning. — De Fødende. — Læredøtre. — Studerende. — Fremmede Læger. — Plejebørnene. — Stigende Vanskeligheder ved disses Ud­ sættelse. — Overførelse af Syfilis ved Plejebørn. — Berring Plejebørnslæge. — F. D. Meyer Reservelæge ved Plejestiftelsen. — Scheel Reservelæge ved Pleje­ stiftelsen og Underakkoucheur. — Bombardementet 1801. — Kancelliets Ind­ blanding i Læredøtrenes Undervisning. I^)a Matthias Saxtorph Natten til den 30te Juni Aar 1800 pludselig kaldtes bort fra sin mangeaarige Virksomhed som Fød­ selsstiftelsens Leder, var, ikke mindst ved hans Omsorg, Vejen saa vel banet for Sønnen til at blive Efterfølgeren, at Tvivl i Henseende til Valget af en saadan næppe kunde gøres gældende. Den i Alder omtrent jævnbyrdige, men, hvad Intelligens og videnskabeligt An­ læg angaar, sikkert nok overlegne Paul Scheel kunde, trods sin tidligere 3aarige Stilling (1795—98) som den gamle Saxtorphs Medhjælper under Sønnens Fraværelse i Udlandet og trods sin i videnskabelig Henseende langt vægtigere Doktorafhandling, van­ skelig komme i Betragtning overfor en Konkurrent, der Aaret for­ ud, 15. Febr. 1799, havde erhvervet et ekstraordinært Professorat i Kirurgi og Obstetrik, til hvilket Akkoucheur Stillingen ved Fød­ selsstiftelsen, naar den blev ledig, nødvendigt maatte knyttes. Johan Sylvester Saxtorphs Karriere efter den 1792 overstaaede kirurgiske Eksamen, Udnævnelsen samme Aar til Lektor i Jorde- modervidenskab ved Fødselsstiftelsen, Doktordisputatsen 1795 og derpaa følgende 3aarige Udenlandsrejse med Hovedophold i Wien og Paris, har jeg nærmere omtalt i min Monografi (1913) om Matth. Saxtorph. Knapt en Ugestid efter Faderens Død ansøgte han da Kongen om det ledige Embede med sammes Løn, samt fri