DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

126 har haft væsentlig Andel; de for Landel ulykkelige Aar, der snart paafulgte, har vistnok bidraget til at forhale Sagen, der først fandt sin endelige Afslutning ved Forordningen af 1810, hvorefter Landet blev forsynet med Distriktsjordemødre, og al Licens for ubeskikkede Fødselshjælpersker paa Steder, hvor eksaminerede var ansatte, tilsigtedes hævet, hvad rigtignok en god Stund endnu blev et pium desiderium13), medens Adgangen til at blive oplært som Jordemoder hos de lokale Embedslæger fremdeles blev staaende, som ogsaa den usle Takst fra 1791 kun ændredes for Gaardmands Klassen fra 3 til 4 Mark. — Til Forordningen knyttedes en ny Instruks (31/12 1810) for Jordemødre, der i Hovedsagen sluttede sig til Instruksen fra 1797. Utvivlsomt blev der ved denne Forordning gjort det første rationelle Skridt til at rokke Landbefolkningens Fordomme mod kyndigere Jordemoderhjælp og skalfe dennes lovlige Udøvere bedre Værn mod de uvidende Konkurrenters tidligere Eneherredømme, selv om dette endnu en Tidlang paa mange Steder vedblev. Over­ for den Side af Sagen, der, som tidligere nævnt, for Kancelliet næ r­ mest var Anledningen til at rejse den, de mange Dødfødsler, mente senere hen i Tiden Prof. C. N. David i en Artikel14) i Fædrelandet (1837, Nr. 143) at kunne faslslaa, »at Forordningen af 21/n 1810 ikke havde forfejlet sin Hensigt men været et Skridt til det bedre«, 13) Absolut Forbud mod hine indeholdt Forordningen nemlig ikke. I sam­ mes Punkt 33 hed det: »Naar oplærte Gjordemødre ere blevne ansatte i Distric- terne, skal ethvert Fruentimmer, der uden at være examineret eller prøvet, betjener en Barselkone, og ligeledes enhver Barselkone, der benytter et saadant uauthoriseret Fruentimmers Hjælp, have forbrudt til den beskikkede Gjorde­ moder fra 2 Mark til 5 Bd. efter Sagens Beskaffenhed, med mindre det beviis- liggjøres, at en authoriseret Gjordemoder ikke har været at erholde«. Desværre aabnedes jo herved endnu en Mulighed for de Ueksaminerede til med en vis Ret at drive deres Spil, der fremdeles syntes at sanktioneres af Kancelliet, som naar dette i 1816, paa given Foranledning, rettede den Forespørgsel til Sund­ hedskollegiet, om »det kunde antages som Begel, at ueksaminerede men dog ellers berettigede Gjordemødre ej bør foretage Fosterets Vending ved Koners Forløsning«, hvad selvfølgelig besvaredes bekræftende med Henstilling, at Ved­ kommende aldeles forbødes at praktisere. — At Mulkten for uberettiget Fødsels­ hjælp og Benyttelsen af samme næppe fik stor Betydning, viser ogsaa et i 1816 af Stiftsfysikus Bojesen (Fyen) indbragt Forslag om en Maade til at hjælpe de beskikkede Jordemødre til den Betaling, der tilkom dem, at nemlig Klokkeren ikke maatte modtage nogen Anmeluelse til Barnedaab, før Distriktsjordemoderens Attest for modtagen Betaling forelaa, hvorom Kancelliet udbad sig Sundheds­ kollegiets Tanker, der dog, saalidt som Stiftamtmanden, kunde bifalde denne Udvej. 14) »Om Antallet af Dødfødsler i Danmark«.