DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

125 Landet, hvad Bang saa meget hellere gjorde, som han af egen E r­ faring kendte Manglerne her. Kollegiet kunde, om end med Ind­ skrænkninger i del Hele slutte sig til »Landmandens« Projekt, der gik ud paa Ansættelse af eksaminerede Jordemødre i hvert Sogn med Løn udredet at Hartkornet (16 Skilling pr. Tønde), hvad dog fandtes for vidtgaaende, men iøvrigt vilde man overlade Lønspørgs- maalet til Kancelliets og Jordemoderdistrikternes Størrelse til Amt- mændenes Afgørelse; Hovedsagen var, at der blev givet fast Løn foruden frit Hus. Den ved Plakaten 1791 fastsatte Takst 3, 2 og 1 Mark for Betjening resp. hos en Gaardmand, Husmand eller Inder­ ste burde forhøjes til 1 Rdl., 3 Mark og 24 Skilling; kun i bevisligt Nødsfald maatte en ueksamineret Fødselshjælperske træde til, og derfor skulde Præsterne ved hvert nyfødt Barns Daab eller Begra­ velse erkyndige sig om, hvem der havde betjent den Fødende, og, hvis en ueksamineret, og Nødsfald ikke var tilstede, skulde det meldes til Amtmanden, og gennem Sognefogden inddrives en Bøde paa 8 Mark saavel hos Barselkonen som hos Hjælpersken. I Tilslutning til denne Henvendelse androg Kollegiet paa, at en af det forfattet »Underretning angaaende skindøde Børns Op­ livelse« maatte blive trykt paa offentlig Bekostning til almindelig Uddeling i Danmark og Norge, saaledes at enhver Præst og enhver baade eksamineret og ueksamineret Jordemoder deraf erholdt et Eksemplar til Brug i paakommende Tilfælde. Man ønskede ogsaa »Underretningen« tilstillet samtlige Fysici, Distrikskirurger og andre til Praksis autoriserede og praktiserende Læger paa Lan­ det, »ikke for at tjene dem til Veiledning i denne Deel af den prac- tiskc Fødselshhjælp, der vist ikke er nogen Læge i Danmark eller Norge ubekjendt, men for at de enhver i sin Virkekreds ved forefaldende Leilighed kunne have Indseende med, hvorvidt de ulærte Gjordemødre herefter fulgte de i Anvisningen givne For- skrivter og i Tilfælde af Forsømmelse i at anvende dem tilholde Gjordemoderen at bruge dem, eller hvor det maatte gjøres nød­ vendig, forklare Forskrivternes rigtige Anvendelse for dem, som erfaredes at trænge dertil«. Vejledningen (24 smaa Oktavblade) var Saxtorphs Værk, han havde frabedet sig at nævnes som Fo r­ fatteren. Denne Henstilling blev straks imødekommet af Kancelliet; det første Oplag udkom 1806, men Restbeholdningen gik tilgrunde ved Branden 1807, og i Oktbr. s. A. udkom 2det Oplag. Derimod forløb der en rum Tid, inden Kollegiet saa Frugterne af sit Forslag, i hvis Tilbliven mulig Jens Bang, ved Siden af Saxtorph og Scheel,