DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

118 anmeldte M. Saxtorph, at han havde modtaget en anonym Skri­ velse, hvori Md. Lange beskyldtes for at have modtaget fritlig­ gende Barselkoner længere Tid før deres Forløsning, end Stiftelsen kunde tilstaa, og at dette var sket for Tjenester eller Fordele, som Patienterne havde ydet hende. E 11 Læredatter og en Op- vartningskone, der vidste Besked med Sagen, forklarede, at Ved­ kommende havde været flere Uger i Stiftelsen uden at blive under­ søgt af Md. Lange og i den Tid syet og spundet for hende. Hun indrømmede, at hun af Medynk nu og da tog saadanne ind en vis Tid før Fødslen, men aldrig havde hun gjort sig Fordel deraf. Efter Bendz’ Henstilling lod man Sagen falde. — Hendes i oven­ nævnte Ansøgning berørte Uheld med Børnene havde ogsaa været til Gene for Stiftelsen, idet Inspektør Holm i Sept. 1798 maatte klage over den ældste Søn, der tidligere havde været til Besvær men nu var kommet hjem fra Ostindien og gjorde Optøjer paa Stiftelsen, overfaldt Portneren o. 1., naar han kom fuld hjem. Man gjorde Moderen opmærksom paa, al hun kunde miste sin Plads, hvis hun modtog Sønnen i sit Hjem, og anmodede Politiet om at tage ham i Forvaring. Hun havde ansøgt om Afsked til 1. Juli 1807, men den blev først bevilliget i Oktob. s. A.; i det sidste Halvaar havde hun været sengeliggende og haft Vikar, hvad ogsaa tidligere havde været nødvendigt under hendes Sygdomstilfælde, hvorfor Spørgsmaalet om en fast Reservejordemoder nu kom op ved denne Lejlighed, dog uden at finde Afgørelse. Det ledige Embede attraaedes af ikke mindre end 11 An­ søgere. I og for sig var det vel at vente, at Saxtorph som den, der bedst kunde vurdere disses Kvalifikationer, havde udpeget den, han ønskede, men den reserverede, for Ansvaret noget sky F o r­ sigtighed, der prægede hans hele Færd, lagde sig ogsaa her saa karakteristisk for Dagen, at jeg ikke vil undlade at citere hans Votum i Anledning af Embedets Besættelse: »Jeg troer for Valgets Skyld at burde bemærke, at de 11 Ansøgende kunne inddeles i 2de Hovedklasser, nemlig i dem som allerede have prak­ tiseret i over 12 å 17 Aar, og i dem som i færre Aar have praktiseret. De førstnævnte kunde rimeligviis formodes at have mere Erfaring ved ilere Aars Praxis og altsaa fra den Side at komme i fortrinlig Betragtning, men ere ogsaa alle af ældre Alder, saa at man kan frygte for, at de ei saalænge kunde udholde den idelige Strabads, der forefalder ved Gjorde­ moder Embedet i Stiftelsen fremfor ved Bye Praxis, og at de altsaa snarere vilde blive Pensionairer for Kongens Kasse, end ifald en af de yngre valgtes. De sidstnævnte, endskjøndt de i kortere Tid have prakti­ seret og derfor kunne formodes at have mindre Erfaring, ere dog efter min Formening langtfra at ansees for uskikkede til at forestaae