DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

115 Nation skulde føres i Synagogen for at aflægge Eeden, da man er underrettet om, at Jøder ved at sværge Borgerskab for Magistraten her i Staden ikke føres i Synagogen for at aflægge Borger Eeden. — Direc­ tionen maa henstille til det kgl. Cancellie, om det skulle behøves, at nogen ny Foranstaltning maatte føres i den Henseende, eller i Fremtiden, med de Studerende af andre Religioner end den Lutherske, da man endnu aldrig i de Aar, Stiftelsen har været til, i hvilken Tid ogsaa andre at den jødiske Nation som Candidater have havt Ophold der, enten selv har bragt i Erlaring eller har hørt fra andre, at nogen Patient, der ei selv har været Skyld deri, er blevet røbet.« I Pro M. af 14. Juli fra Kancelliet meddeltes da, at Kongen havde resolveret, at Personer af den jødiske Nation saavel i om­ meldte som i andre lignende Tilfælde, der ikke kunde henføres til Retssager, maatte være befriede for at aflægge den ved For­ ordn. af 15. Sept. 1747 befalede Ed i Synagogen, men derimod anses lige saa strængt forpligtede, naar de mundtlig eller skrift­ lig havde stadfæstet deres givne Løfte ved en Ed affattet enten med den for de Kristne brugelige Formel: »Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord«, eller, om nogen Jøde skulde derved have Betænkelighed, med følgende mere almindelige Formel: »Saa sandt hjælpe mig Gud, Menneskenes og Jordens Skaber«8). Som tidligere berørt (P. 78) havde Kommissionen i Spørgs­ maalet om holstenske Studerendes Adgang til Fødselsstiftelsen aabent lagt sin Beredvillighed for Dagen til at staa i et venskabe­ ligt Forhold til Sanitetskollegiet og den ny etablerede Fødselsstif­ telse i Kiel, hvorvidt der derimod fra disse Kanter næredes samme velvillige Sindelag overfor den københavnske Fødselsstiftelse eller 8) Affæren genkalder i Erindringen Konsistorium s afvisende Holdning over­ for Rabbinersønnen Simon Polacks Ansøgning 1764 om at maatte stedes til den medicinske Doktorgrad, der blev afslaaet fra det Synspunkt, at havde Jøder først faaet Dispensation til at blive Doctores, kunde de aspirere videre til at blive Provincialmedici, Professorer, ja endog beklæde Embeder, »og hvem seer ikke de farlige Suiter sligt kunde have«. Konsistorium turde heller ikke svare for Studenterne, hvor skikkelige disse end vare, frygtede man for Tumult, »naar de see Hr. Polack præsentere sin Person in cathedra superiori«. Denne gav dog ikke tabt, men fornyede mod Slutningen af Struensees Regimente sin Ansøgning og til en Begyndelse med Held, forsaavidt en Kabinetsordre (1771) fastslog lige Adgang ad h o n o r es academicos for alle Trosbekendelser, men Ordren blev efter Struensees Fald ignoreret. — Spørgsmaalet kom atter frem 1775 i Anledning af lignende Ansøgning fra Justus Zadig de Meza, der anbefaledes af Colleg. medie., hvorfor Kancelliet mente, her kunde gøres en Undtagelse, og Konsistorium overlod da dette Afgørelsen. Tilladelsen blev givet, men paa Grund af Sygdom ikke benyttet, derimod blev Broderen Theoph. de Meza pro­ moveret April 1783. 8*

Made with