DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

114 der med Rejsestipendium var i København i Begyndelsen af 1810, have besøgt Stiftelsen her, da han i Forordet til en lille Disserta- tion fra Lund (1811), hvortil Stoffet var hentet fra Fødselsstiftel­ sen i København, beretter, at han efter næsten at have opgivet Haabet fik Adgang til denne og boede der i 6 Maaneder, hvorom Arkivet dog ikke melder noget, men med disse to Skandinaver ophørte, paa nær en Nordmands Optagelse 1822 (hvorom s.), Fremmedbesøget i Stiftelsen definitivt. Inden vi forlader de Studerende, skal endnu nævnes en E p i­ sode vedrørende den for disse obligatoriske Edsaflæggelse, der gav Anledning til offentlig Omtale og sluttelig en kgl. Resolution. I »Kjøbenhavns Adresse Contoirs Efterretninger« for 4de Juni 1804 havde en anonym Indsender6) opkastet det Spørgsmaal: »Har vores Eedsformel nogen forbindende Kraft for en Jøde? Dersom den ingen har, hvorfor tillades det da, at en Jøde ved at under­ skrive den illuderer et af vore helligste meest religieuse Baand? Stedet hvor factum har tildraget sig, er Accouchementshuset, og Jøden er nu paa ingen Maade bunden til Tavshed, som dog her er saa nødvendig. Hvorfor bliver han da ikke, som Jøderne i ethvert andet Tilfælde maae, ført hen i Synagogen for at aflægge sin Eed?« — Kancelliet tog deraf Anledning til allerede Dagen efter at udbede sig Direktionens Erklæring desangaaende. Svaret af 20. Juni lød: »Det er fuldkommen rigtigt, at der for nærværende Tid opholder sig som Candidat paa Fødselsstiftelsen en Nathan Itzig Marcus fra Prentzlau af den jødiske Nation, som har studeret forud i Kiel og et Aarstid her ved Universitetet, hvor han har taget Examen medicum. Til ham er rime- ligviis Spørgsmaalet i Adresseavisen sigtet, da han, som de andre Candi­ dater, uden videre Formaliteter har underskrevet den sædvanlige Eeds- formular. Hvad Spørgsmaalet i Almindelighed angaaer, da er det udenfor Directionens Competence deri at indlade sig, men med Hensyn til Fød­ selsstiftelsen giver man sig den Ære at melde, at den Eedsformular, som stedse har været brugt ved denne Stiftelse, og hvoraf herved en Gjen- part vedlægges, fuldkommen synes at være bindende for enhver, der antager en Gud, ja at endogsaa Forbindelsen fuldkommen maa ansees at have Kraft, om den endog ei blev stadfæstet ved de sidste Ord i Formularen7), eftersom den dog i alt Fald bliver en ved Haands Underskrivt gyldig Forpligtelse. Man har saa meget mere troet dette og anseet det for unødvendigt, at Studerende af den jødiske 6) Det oplystes at være Bernt O. Winkler (Øhlenschlågers »ikke paa Sym- pathi grundede Ungdomsbekjendtskab«, se »Erindringer« 1850, P. 28). 7) Denne (dat. 22/10 1795) endte saa: »Hvad vi samtligen med vores Eed og Hænders Underskrivt bekræfte, saa sandt hjælpe os Gud og hans hellige Ord.«