DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

113 Sylv. Saxtorphs Tid besøgtes Stiftelsen (efter Optegnelser i Kopi­ bøgerne) af Mendel (Konigsberg), Pfefferkorn (Wachenburg), Kerner (Schwaben), Hiller (Wiirtemberg), i 1804 af Patzer (Dan- zig). De faa Fremmede, der efter 1804 modtoges, var i 1805 Dr. Kramareff fra Rusland, paa hvis Indlæggelse Kancelliet insiste­ rede, da han var anbefalet af den russiske Gesandt, i 1806 en engelsk Læge Macfarlane, der havde taget Licentiatgraden i Edin- burgh, og i 1807 Cand. med. Villadovius fra Konigsberg, der støttedes af den preussiske Minister. I Anledning af dennes An­ søgning, lagde Winslow, overfor Saxtorphs, Almers og Scheels Anbefaling af samme, uforbeholdent — men forgæves — sin Op­ position for Dagen: »Jeg kan naturligvis ikke have noget imod, at Pluraliteten giver bem. preussiske Candidat Plads i Stiftelsen, dog kan jeg for min Deel ey tiltræde Pluralitetens Mening. Da endnu ikke den nye Proposition, som baade af Acchouchements Directionen og Sundheds Collegiet blev indgiven, er approberet af Kongen, maa man vel efter min Tanke rette sig efter den gamle Fundation, som aldeles ikke tillader, at nogen Fremmed ind­ lægges i Accouchements Huuset. Brugen heraf i gamle Dage blev til Skik og denne har gjort megen Skade for det almindelige, da Landets egne Børn blev derved tilsidesatte, og desuagtet synes mig saa længe vi have Candidater af vore egne, som have alle de Egenskaber der ud- fordres til at erholde denne Plads, saa troer jeg, at disse l'ortrinligen bør foretrækkes, i Betragtning af at det er en af Statens velgjørende Hen­ sigter at danne alle kongelige og offentlige Læger til duelige og practiske Acchoucheurer; tillige maa vel tages herved i Betragtning Forholdet mel­ lem de Fødendes og Candidaternes og Læredøltrenes Tal. Jeg maa endnu tilføie, at den preussiske Candidat har vel sagt mig at have under- gaaet en Art af Examen, men i hans Attestata findes intet herom, han er altsaa hverken promoveret eller examineret. Og dette er dog en af de udfordrede Qvaliteter, som man begjærer af vore egne Candidater.« Endnu en Gang maatte Winslow »mod sin Overbevisning rette sig efter Pluraliteten«, da Bendz i Oktober 1810 fremlagde en Ansøgning fra P. G. Cederschjøld, der var anbefalet af ekstra­ ordinær Envoyé ved Hoffet Oxenstjerna. Da den tilstaaede Be­ søgstid i Jan. 1811 nærmede sig sin Afslutning, søgte Cederschjøld om Prolongation, »paa det at han atter vendende fra denne Viden­ skabens saa vel bekjendte og fortrinlige Planteskole kunde over­ bringe sit Fædreland saa meget modnere Frugt«, hvilket bevillige­ des efter Saxtorphs Anbefaling, der henviste lil Cederschjølds gode Anlæg til at blive en duelig Fødselshjælper, og det var saa me­ get ønskeligere, da han var udset til at blive Reserveakkoucheur ved det nylig oprettede Akkouchements Hus i Lund. Kort før Cederschjøld maa sikkert endnu en anden svensk Læge, Melin, 8