DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

101 tynget hans Formand, og saa sig bevæget til at fremkomme med Forslag, hvoraf enkelte mindede om, hvad denne alt længe forud forgæves havde bragt frem, og var langt videre gaaende end de Ændringer, Scheel i sin oven nævnte Henvendelse til Direktionen havde proponeret. Medens disse jo nærmest drejede sig om hygi­ ejniske og administrative Forholdsregler paa Ammestuerne og ved Tilsynet med Børnene i Byen, tog Bendz Sigte paa Reformer, der stærkt rokkede ved Stiftelsens fundatsmæssige Bestemmelser. I Sept. 1807 fandt han nemlig Anledning til at sende Direktionen el Pro M., der indledes saaledes: »Unødig maa jeg hervel underrette, at den Begjærliglied efter Stif­ telsens Børn, som attraaes hos Landboerne i Sjælland og paa Møen, be­ tydelig aftager og tillige, at det dagligen bliver vanskeligere at faae Børnene udsatte her i Byen. I den Anledning og i Frygt for, at Udsæt­ ningen til Landet vedvarende bliver utilstrækkelig, og at der skal komme en Tid, da Børnene hverken kunne rummes paa Ammestuerne eller faaes opholdte i Byen, giver jeg mig den Frihed at gjøre en Be­ vægelse om en Forandring ved Stifteiserne, som kan sikkre for en For­ legenhed i den Henseende. Saa vidt jeg kan skjønne, er der ved Stiftelsen 2de Ufuldkommen­ heder, som omsider maae tilintetgjøre samme, den ene er, at efter de for Fødselsstiftelsen værende Bestemmelser, som grunde sig paa den ved Stiftelsen anordnede Hemmelighed, kan ethvert Fruentimmer givt eller ugivt, saavel i Kongens Riger og Lande som fra fremmede Stæder, enten hun er trængende eller ikke, indlægge sig paa Stiftelsen og efterlade sit Barn for at unddrage sig dets Forsørgelse, — den anden er, at Opfostrings Stiftelsen er bygget paa en blot Formodning, den nemlig, at Landbeboerne mod de for Barnet udlovede Fordele, skulde indfinde sig om samme i et lil det afgivende Børne Antal svarende Forhold.« Med Hensyn til det første, Hemmeligholdelsen, henvistes til, at Reskr. af 13/3 1750 endnu realiter var det eneste gældende, og at de allerede da nærede Betænkeligheder, »at crimina adulterii næsten impune kunde begaaes, og at fattige Ægtefolk vilde betjene sig af Leiligheden til at faae deres Børn opdragne paa publice Bekostning, hvorved et betydeligt Antalt Børn vilde blive at for­ sørge«, ganske var indtrufne, ikke alene ved gifte Mødre her fra Staden og Landet men og fra fremmede Steder, især fra Sverrig, hvorfra idelig indfandt sig en stor Del. — Hvad den anden Ufuld­ kommenhed angik, at Opfostringsstiftelsen var bygget paa den Formodning, at der i Sjælland og paa Møen kunde findes tilstræk­ kelig Afsætning af Plejebørn blandt Bønderne, og at de udlovede Fordele vedvarende skulde friste disse, da havde Erfaringen trods Interimsudsættelsen i Byen og trods Forhøjelsen af Plejelønnen noksom vist, at Formodningen glippede. Til Oplysning om For