DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

98 faa, navnlig i den koldere Aarstid, kunde nyde Opfostringsstiftel­ sens Læge Hr. Bierings Tilsyn i Hjemmene; han var en brav og agtværdig Læge og beredvillig nok, men kunde simpelthen ikke overkomme 15—20 Besøg hos de over hele Byen spredte Børn. For at raåde Bod derpaa foreslog Scheel at have flere Læger i Byens forskellige Distrikter og mente da, at navnlig Fattig væse­ nets Distriktslæger mod nogen Godtgørelse kunde bevæges dertil; han havde ved personlig Henvendelse til nogle af dem fundet Imødekommenhed. Især maatte Kristianshavn og Nyboder med tilstødende Gader komme i Betragtning, da her var de fleste Plejebørn. — Forslaget fandt, saa vidt det kan ses, ikke Tilslut­ ning i Direktionen, det blev i hvert Fald senere i Tiden paany op­ laget af Kancelliet, hvorom nærmere andet Steds. Endelig fremsatte Scheel et ejendommeligt Forslag sigtende til at modvirke Muligheden af Forbytning af Plejebørn, da han vidste, at der hos Nogle herskede den, skøndt ugrundede, Mis­ tanke, at Børn paa Stiftelsen og i Byen let kunde blive og virke­ lig blev forvekslede. Ideen havde han fra Florents, hvor det sommetider hændte, at Plejemødrene satte deres egne eller frem ­ mede Børn i et afdødt Plejebarns Sted, og dette skele især, naar dette døde henimod den Tid, hvor Gratifikationen for det skulde udbetales. For at forebygge saadant medgaves Barnet et lille Nummer paa Messingblik, som ved en Silkesnor løselig bandtes om Halsen og plomberedes med Stiftelsens Chiffre; samme Num­ mer stod ogsaa paa Døbesedlen. Lignende Indretning ønskede han prøvet hos os og bad sig bemyndiget til at afhandle det for­ nødne med Saxtorph. Saavidt det kan ses, blev Forsøget gjort men igen opgivet, thi langt senere hen i Tiden kom det samme Spørgsmaal atter frem. I 1837 udbad Overlærer Joh. Hage sig forskellige (navnlig statistiske) Oplysninger om Fødsels- og Pleje- stiftelsen men deriblandt ogsaa om, hvorledes man var sikker paa Plejebørnenes Identitet, og om man havde noget ydre Mærke paa dem. Der henvistes i Svaret til Scheels Forslag, der var ble­ vet nøje overvejet, ogsaa prøvet, men til Slut forkastet af den Grund, at naar Mærket maatte være saadant, at det i Tiden kunde fjærnes, lod dette sig ogsaa gøre i Utide, og under Paaskud af dets Bortkommen kunde saaledes Misligheder finde Sted. Vilde man være sikker, maatte Barnet mærkes med et blivende Tegn. Hage døde kort efter, men Prof. David udbad sig de Oplysninger, der var stillede førstnævnte i Udsigt, og henledte med det samme Direktionens Opmærksomhed paa et Mærke med Plombe, som be