DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

92 E fterat den angaaende Vakcinationen nedsatte Kommission — hvis Medlemmer var Aaskow, Guldbrand, Callisen, Winslow og Veterinæren Viborg — 5/12 1801 havde afgivet Betænkning til Kancelliet, blev ved kgl. Resol. 18/12 s. A. Kommissionens Forslag til Vakcinationens Fremme bifaldet, ligesom Kongen tilsagde de Læger og Kirurger, der her udmærkede sig, sit allerh. Velbehag samt Haab om fortrinlig Befordring i Fremtiden. E t Pro Mem. herom udsendtes i Janua r 1802 til begge Rigers verdslige og gejst­ lige Autoriteter og ligeledes til Kommissionen for Fødselsstiftel­ sen. At Sagen her blev omfattet med Interesse, ligger nær at for­ mode, Aaskow og Guldbrand havde jo haft Sæde i den oven­ nævnte Komité, og de senere Medlemmer af Fødsels- og Pleje­ stiftelsens Direktion, Soheel og navnlig Winslow, hørte til de ivrigste Forkæmpere for denne Sag. Fortsættelsen af de lovede aarlige Indberetninger fra Direk­ tionen blev forsinkede ved de indtraadte urolige Krigstider, og den næste kom først 5/4 1809, omfattende Treaaret 1805—07. I denne omtaltes da nøjere Virkningerne af de i 1803 og 1804 befalede Forandringer ved Pleje- og Opfostringsstiftelsen, hvad vi kom­ mer tilbage til, men allerede inden denne officielle Redegørelse havde Scheel, knap! et Par Aar efter Takskrivelsen til Classen (s. P. 60), i et Pro Mem. (7X2 1805) overfor Direktionen maattet berøre følelige Mangler paa Ammestuerne som Tilbageslag af den begyndende vanskelige Afsætning af Børnene til Landet. D irek­ tionen havde jo som Regel antaget det Princip, at hver Amme skulde have en Seng for sig og kunne lægge Børnene fra sig, naar hun sov. Der var nu i Vintertiden saa mange Børn, (op mod de 130—40), at Senge manglede til 30; han foreslog at anskaffe smaa Enkeltkurve (til at hægte paa Ammens Seng), hvorved syge eller mistænkelige Børn kunde separeres (Flertallet laa i Fælleskurve eller Senge til 3 å 4 Børn). Ammernes Tal var steget lil 73, men der havdes kun Senge til 62, de øvrige havde man maattet lægge 2 i en Træseng, saaledes at Fødderne vendte mod hverandens Hoved, hvad der var ubekvemt for de Sovende, gav Anledning til fortrædelige Klammerier og bidrog til, at de Fødende nødig tog Tjeneste paa Ammestuerne. De ubehagelige Forhold paa disse og det saa stærkt voksende Arbejde forOverammen bevægede Mad.Weisse til allerede 31.Dec. 1805 at ansøge om Afsked og i Stedet erholde en Plads ved Stif­ telsen, »der var m indre vidtløftig«. Scheel, der satte særdeles Pris paa hende, tog deraf Anledning til i en Skrivelse til Direktio