DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

91 smaae til deels overladte til sig selv og deres egne tunge Skiæbne at sukke under Byrden af den smerteligste Behandling! Jeg følte det! og jeg følte det tillige som en hellig Pligt i Tide at gjøre den ærede Direction opmærksom paa mine Erfaringer, for, om mueligt, at der kunde udfindes Midler til at lindre disse ulykkeliges Skiæbne. Men, tænkte jeg for mig selv, hvad har man da at gjøre for at lette de Mangler, som overalt her i Sognet og allermeest i Grøn­ holt Bye findes ved Fosterbørnenes Udsættelse? Den ærede Direction tillade mig, nu efterat jeg er bleven mere bekiendt med Sognets Omstændigheder, at fremsætte min Meening. I Grønholt Sogn og især Grønholt Bye, hvor de fleste Fosterbørn have været og endnu ere, have de for det meeste været udsatte til Huus- mænd, der ansee det som deres Levebrød, Huusmænd der ere ligesaa forarmede som interesserie, og man kan da lettelig slutte sig til, hvor­ dan den Behandling maa være, som de umyndige smaae kunne vente sig af slige Fosterforældre, der bestemmes af saa uædle Bevæggrunde, ja jeg kan med Sandhed sige, at blant de mange Huusmænd som i Grønholt have Fosterbørn at opdrage, ere ikke 2, som fuldkommen dertil ere qvalificerte. Kunde man derfor træffe den ønskelige Indret­ ning, at de Børn, som for Fremtiden bleve udsatte her i Sognet, bleve udsatte til Gaardmænd og nogle faae Huusmænd, der baade havde Evne og Lyst til at behandle Fosterbørnene som deres egne, da vilde man upaatvivlelig derved spare mange af de uskyldiges Liv, bringe Staten i Fremtiden mange duelige og tienstdygtige Lemmer og forebygge det, som er det skiændigste, Huusmændenes Uvirksomhed, der da ikke læn­ ger kunde finde Næring for sin Dovenskab i Interessen af den umyndiges slette og ofte umenneskelige Behandling!« Det saa efter Udstedelsen af Reskr. 18/5 1804 til en Begyn­ delse ret lovende ud med Anbringelsen af Børnene. I sidste Halv- aar af 1804 var Søgningen fra Landet saa stor, at de kunde udsættes 2 å 3 Uger efter Fødslen, i 1805 gik det endnu an, men derefter aftog Efterspørgslen, saa at kun de ældste Børn kunde udsættes, mens de yngre maatte forblive paa Ammestuerne eller udsættes i Byen. Under sine Forhandlinger om Udkastet til de ny Forordninger havde Direktionen jo udbedt sig gennem Kan­ celliet at maatte forebringe Kongen aarlige Rapporter om Stiftei­ serne; i den første, der indsendtes 17/9 1805 for Aaret 1804, kunde der, hvad Plejebørnene angik, endnu ikke gøres nogen Sammenlig­ ning mellem den gamle og ny Tingenes Tilstand, kun et enkelt, i Indberetningen i saa Henseende berørt Forhold skal nævnes, idel man fremhævede, at der nu droges Omsorg for, at saavel Børnene paa Landet som i Staden blev vakcinerede, og man und­ lod ikke at nævne D istriktskirurg Kongsted i Lidø Sogn, der i Løbet af Sommeren med Held havde vakcineret 18 Plejebørn uden at begære nogen Erstatning for Befordring eller i anden Hen­ seende.

%