DenKglDanskePorcelainsfabrik18Aarhundrede

!

« p p

V-

v?

I «& * *4. ' A rftrïÄ rS

i*A* * 4 ,..

U ^ ' Ä S h ä

^

* * •

r ^ ^ ^****1 r^Ä *si'JN i*Nk i l |P» P f r ï m r l F liÊ#rÙÆ5âk- jm 4 . ■ ■ * <-«

« .fe

,V - -

. _

,.

r r .-.^

ppm»

..

K à P flb tP *

. * i

lr%L

j P Awv«P*\v| M

é ÉÉ l ■ 4

^

^

fÄSrf»»

„ .

V •H* -VL

> *^ rfc

‘MÄÄtS®

I

.

^ il n — '.id* 0 %M‘ t ¿ 0 %, ■<%

1##f#«*jg|¡

V-

A- li- r?i

-•«%

M ^ p t ' 4 P P l 04 *-

^ßtk

^j.

7 % r ^ â l * , 3 « ^ * JÍ,

" irV í ¥ A f , í l

M&0* mtiå

-*>

r»

=»«-

*Ä%^

--

-Ate- .,^°»k. ,*PA JHMP»» ~

* P f ^ <%■». 4

- Ä f 1^

_ / T ^ j ^ N * P fp A jmo A íiiihi j

f * Ir'*ÎΫ , » A • IÍ*V¿L {. «*

S M 4 t i % •!, ía « í ^ ^**0 _éw+ip¿ 'tØC A • *,

“ •' Ä f ^ S f P * P p P u p p

-

w., .Ji

j|,* j N *

A P ’

*

‘

V v

^ í T ü i M / A ■.: r i ^ ^

,áM|— ^

!^

« t j

p

— iqL*1^ '

'¡T a I Pl lÉP^i

¡ . ¿ ¿ p r r P t ^ Í A Í A , ' * ' . - T i

^

’ P '^ â K ’• Ä

. l|y\.

A-. JÆ å w

ff* fif «%L

ÜTttj *

*¿

l|P% «

JL.

. : Jk 0 *

; f P^j

.,, ,

*ï: iPf

¡i)

'' f-”‘-

fl

« \ P f N t < P » .

’ 1* ,»> J

ju.

-w ..

.

* M

-

-t «p*

.

.

— tt ¿

.

».

A 7 A .T j « ' g n ^ 1 ^ '^

P t H

^ '

^-‘ V

>•*'• ;,f

• .

<ÍÁ

I r f f l

S T á ,/ ’ í

1 ' • *

S'" ^ ]

:¿. . ^ ' M H H H n i

* 4.

*'.-■

*« ■

* £é

... *

591954849

1 I T '

Jk k ^T L —

^

^ Jttjr< 5

' ', « « M ,

;

*«,

A«i

•’ Ak*»

r^Sfe:■*•■ ■^dKm lrV?WnfHnF1!HF™™™1FHW15l1l|!ll!IB^l

■ I I

■ É l f e l i l f e f i l l í l

iPiPÍ ittrvS

-“*>i

o

Ä R i r f W '

VICTOR P. CHRISTENSEN DEN KGL. DANSKE PORCELAINSFABRIK I ATTENDE AARHUNDREDE

KUNST I DANMARK • ARKITEKTUR OG BRUGSKUNST

L E V I N & M U N K S G A A R D • E J N A R M U N K S G A A R D • K Ø B E N H A V N 1 938

D E N K G L . D A N S K E P O R C E L A I N S F A B R I K I 18 . A A R H U N D R E D E

B O R D S E R V I C E R O G F I G U R E R

Printed in Denmark Copyright by Levin & Munksgaard

DEN KGL. DAN SKE PORCELAINSFABRIK I 18 . AARHUNDREDE BORDSERVICER OG FIGURER

AF VICTOR P. CHRISTENSEN

KØBENHAVN 1938 L E V I N & M U N K S G A A R D • E J N A R M U N K S G A A R D

Ko ( d S

Denne Bog fremkommer med Støtte a f N y Carlsbergfondet , Jørn Forfatteren i den Anledning bringer sin bedste Tak. Det er en kær Pligt at takke Direktør Chr. Christensen fo r hans og Den kgl. Porcelainsfabriks utrættede og redebonne Bistand med Billedstof og Oplysninger. En ærbødig Tak bringes Ejerne , der med den største Imødekommenhed har givet Adgang til deres Samlinger.

K U N S T D A N M A R K Udgivet med Understøttelse a f Ny Carlsbergfondet. Serie: Arkitektur og Kunstindustri. Redaktion: Christian Elling og Viggo Sten Møller. Klichéerne udført i Fr. Hendriksens Reproduktionsatelier. T ryk : Fr. Bagges kgl. Hof bogtrykkeri. I

Forstanden, Sind og Sans kan samtligen fornøjes, N aar ved Naturens K raft paa chymisk Veje piøjes. Men skal og Nytten sees, da skal Forstanden raade Og binde Sind om Sans til det, som skatter baade. Indskrift paa F.H.Mullers Spølkum. Nationalmuseet, Stockholm.

FABR IKEN Den blev stiftet 1775 som et kongeligt Interessentskab, i hvilket Hoffet havde Aktiemajoriteten, under Navn a f »Den Danske Porcelins Fabrik«. I de om tren t fem Aar, dette bestod, blev Fab riken skabt, g jo rde sine Erfaringer og begyndte Produk tionen ; men der blev in te t solgt i den T id , og da den, som det vistnok fra først a f va r Hensigten, i 1779 blev overtaget a f S taten og hk Navn a f »Den kgl. Danske Porcelainsfabrik«, laa den efter V urderingen inde med et V a re ­ lager, svarende med Ovne o. s. v. til den indskudte K ap ital, en 2-300 000 K r. i vore Penge. Fabrikens Stiftelse va r et Udslag a f en merkantilistisk Politik. Enkedronning Ju lia n e Marie, der rimeligvis ved Korrespondancen med sin Svoger Frederik den Store a f Preussen havde lært noget Nationaløkonom i, hendes K ab ine ts­ sekretær, den senere Holmskjold og Fabrikens Leder F ran tz H en rich Muller, der havde en betydelig teknisk Uddannelse bag sig, va r Sjælen i Fo retagen ­ det. Den va r et Barn a f Guldbergs Parti, han tog selv Del i de indledende A rbejder og var i Fabrikens Direktion. Det var Meningen a f indenlandske Raastoffer a t skaffe Arbejde og Brød til Landets Børn og skabe en Vare, der var til Ny tte for Lande t, som ikke forhen havde haft en praktisk b rugb a r Porcelainsfabrikation og desuden a t skabe en Eksportvare, der kunde blive en Pryd og Indtægt. M an drøm te store D rømme om en Fabrik , der kunde kappes med de store Fabriker i U d landet. Derfor blev den stø ttet ved Im po rtfo rbud og Eksport­ præmie, — 10 p.C t. og Skattefrihed, og derfor hk den ogsaa mægtige økono­ miske Tilskud — omkring et Pa r M illioner foruden ca. 60.000 K r. aarlig t — for a t bringe den op til denne Højde og med et stort og specialiseret Personale n aa a t præstere et om fattende og rig t sorteret Varelager, der va r i S tand til a t tilfredsstille alle K rav fra Ind - og U d land , der kunde stilles til en saadan Fabrik. I 1779 beskæftigede Fabriken 15 6 Personer. Følgen va r en for Fabriken , især Figurkunsten, ikke altid lige heldig forceret Produk tion og navnlig var det uheldigt, at dens hne Luksusvarer laa over,

6

h v a d L a n d e t ku nd e a fta g e , og a t E k sp o rtfo rv en tn in g e rn e tilm ed sku ffed e . E n an d en F ø lg e v a r en O v e rk a p ita lis e r in g . L a g e r e t v a r i 17 8 4 v u rd e re t til U/2 M ill. K r . og U d s a lg e ts V a r e b e h o ld n in g til en h a lv M illio n . D e t g ik nu saa længe G u ld b e r g s P a r ti reg e red e . M a n v a r m aa sk e i nogen G r a d fø rt b a g L y s e t a f F . H . M ü lle rs O p tim ism e , d e r n a v n lig sku ffed e m ed H e n s y n til de in d en lan d sk e R a a s t o ffe r . M e n m an stø ttede F a b r ik e n m ed T a a lm o d ig h e d . M a n g e a f de store T ils k u d v a r næ rm est G a v e r , ih v e rtfa ld ren te fri og K o n g e ­ hu set a g ite red e tro fast fo r den v e d G a v e r , b e sta a en d e a f F a b rik e n s V a r e r . M en d a K r o n p r in s e n 17 8 4 o v e rto g M a g te n , g ik d e t h a a rd t u d o v e r F a b r i­ ken . D e t G u ld b e rg sk e P a rtis M æ nd tra a d te ud a f D irek tion en . D e t v a r fo rb i m ed den tid lig e re »ømme Om sorg«. D e store T ils k u d b le v k ræ vet tilb a g e ­ b e ta lte og fo rren ted e , h v ilk e t F a b r ik e n v a r u d e a f S ta n d til. D e r kræ vedes y d e rlig e re b illig e V a r e r , ikke L u k su s og en stærk N ed skæ rin g a f P e rson a le , L ø n n in g e r og he le F a b r ik e n . D e r v a r en d d a T a le om a t ophæ ve d en . U n d e r R e d u k tio n e n m a a tte F . H . M ü lle r kæm pe fo r sit P e rson a le , h a n hæ vd ed e, a t F o lk en e k n ap h a v d e det tø rre B rø d . A d sk illig e K u n s tn e r e , d e r m ed store U d g ift e r fo r F a b r ik e n v a r u d d an n e d e , g ik til frem m ed e F a b r ik e r , a n d re fo rlod K u n s te n og b le v D r e je r e . A t K ro n p r in s e n s B a rsk h e d senere afløstes a f en vis go dm o d ig V e lv illie , er en an d e n S a g . F a b r ik e n h a v d e tid lig e re h a ft en fo rn em Sæ rstillin g , v ed i L ig h e d m ed K a n c e llie r n e a t h a v e d irek te F o re stillin g til K o n g e n , nu b le v den la g t ind u n d e r Postvæ senet, d e r stilled e ikke ju s t s a g k y n d ig e K r a v til F . H . M ü lle r . H a n frem hæ ved e sikke rt m ed R e tte , a t h an s F a b r ik ikke h a v d e kostet 10 0 R d ., h v o r de sto re F a b r ik e r i B e rlin , M eissen og W ien h a r kostet 10 0 0 R d . M eissen g a v 24 % E x p o rtp ræ m ie . I 17 9 8 beskæ ftigede F a b r ik e n kun 10 6 M a n d . M a n m a a b e u n d re M ü lle rs D y g tig h e d i de v an sk e lig e A a r . B O R D S E R V I C E R D e g am le B o rd ste l v a r nok i H o v e d s a g en samm en sa t a f de sam m e B e s ta n d ­ dele som i v o re D a g e . M en tænker v i os d et dækkede B o rd d en g an g og nu , v a r d e r d og en F o rsk e l, S e rv ice ts d ek o ra tiv e L e d v a r m ere frem h e rsk end e i h in T id . B o rd sp e jle t m ed stor M id tfig u r og flere m in d re F ig u r e r hø rte til Bo rd ets P r y d og den store P la td em e n a g e , d e r bestod a f F a d m ed F ig u r i M id ten , om g iv e t a f en R æ k k e F la s k e r til O lie og E d d ik e v a r ligeled es en d e k o ra tiv U d ­ sm yk n in g a f Bo rd ets M id te . D e r v a r ad sk illig e a f disse a t væ lge im e llem og ikke a t fo rg lem m e de skønne B o rd sø jle r. T id e n s m an g e Sm a a r e tte r k ræ vede et sto rt A n t a l sm a a F a d e og A sie tte r. D e r v a r desuden C rém e k o p p e r, S a la tk um m e r og S a la tie rs , ofte i F o rm a f et B la d e lle r i skæv F o rm . T il S y lte tø j h a v d e m an c h a p e a u x , en lille trefod et S k a a l

7 a f trekantet Form og til Gelé smaa Krukker med Laag. Mælkekande, Sukker- skaal, Kaffe- eller Thekande krævede hver sit Fad. T il Decerten hørte K on ­ fektmuslinger og Konfektblade. Isen spillede en stor Rolle. Et velordnet Bord havde Isklokker, Ispotter med Isdække, Isfade samt Iskasseroller. T il Vinen hørte Vinkølere, til kolde Likører eller Punch de saakaldte Glaskummer med Udskæring i Kanten til Glassene, der blev afkølet i Isvandet. En senere T id har troskyldig tænkt sig, at de var til Æg med Udskæring til Æggebægre. Det

i. Tallerken. Gisselfeld.

2. Tallerken. Folkemuseet.

er en Undervurdering a f 1 8 . Aarh.s Bordkultur. Endvidere kan nævnes Detail­ ler som Knivskafter. O g dette havdes som Tilbehør ikke til et enkelt Spisestel, men til en 6— 8 a f de kendte Stelformer, ja selv til det musselmalede Stel. Vender vi os nu til selve Stellene, ligger det nær at begynde med at søge til­ bage til Fabrikens Pompeii, Tiden før 1 779 , hvor vi finder de tidligste og nu helt eller delvis forsvundne Former, og forsøge at drage dem frem a f Glemselen. Ved Opgørelsen over Fabrikens Lager 1 779 finder vi omtalt hvide ovale og runde Terriner, der er figurerede og med en eller fire Fødder. Herimellem fin­ der vi sikkert den Terrin med Ørn paa Laaget, der godt kunde have en a f de gamle Flaadebilledhuggere til Ophav. O g maaske ogsaa en Terrin med to Svaner, vi kender med en senere Tids Dekoration. V i har fra 1 779 haft adskil­ lige relieferede Servicer, mere eller mindre komplette, med Tallerkener hertil. I den paa Sjældenheder saa rige Samling paa Gisselfeld finder vi en hvid Tallerken, delt a f fire rektangulære Kartoucher med Hel- og Halvblonde Kant, bestaaende a f et ovalt kædeledformet Fletværk lagt paa 7 Stave og afvekslende konkave og konvekse Striber mellem Spejl og Kant. Undersøger vi nærmere,

e je r F a b r ik e n et sto rt o v a lt F a d m ed tils v a ren d e M ø n ste r og F r u L . H a sse l- b a lch s S am lin g en F ru g ts k a a l, b e g g e tilh ø ren d e dette S te l, d e r u tv iv lsom t er en a f de i 1 7 7 9 om ta lte S te lfo rm e . D e sidste R e s te r. F o lk em u se e t e je r en h v id T a lle r k e n m ed en B la d k r a n s p a a S p e jle t, tre K a r t o u c h e r og tre g e n n em b ru d te K a n t e r i F le tvæ rk p a a S ta v e , d e r som lige L in ie r u d g a a r fra B la d k r a n s e n i M id ten . U n d e r F le tvæ rk e t er et L o u is X V I O rn am en t. V i k en d e r ikke an d re D e le til dette S te l.

3. Tallerken. Rankemønster.

4. Tallerken. Rankemønster.

Den kgl. Porcelainsfabrik.

Rosenborg.

A t skab e en S te lfo rm , som k a n gø re L y k k e , tu rd e væ re en a f de v an ske lig ste O p g a v e r a t løse. K u n T id e n k an v ise den sin A n e rk en d e lse . D en o v en om ta lte T a lle r k e n v ise r en lid t s v a g , om end gan ske fin F o rm . D e to fo re g a a e n d e T a lle r ­ k en e r er som et T illø b , F o rsø g m ed E r fa r in g e r , d e r afsæ tter sig i den tred je F o rm , som fo ren e r M om en te r fr a de fo re g a a en d e . D e t er d e t S te l, d e r ka lde s R a n k e s te l. D e t h a r den tid lig e B la d k r an s p a a S p e jle t ; m en i M od sæ tn in g til den første en svun g e t sk iftevis konvek s k o n k a v U d s tr a a lin g m e llem S p e jl og K a n t . P a a K a n t e n h a r den tre K a r t o u c h e r m e llem p a a la g te G ren e i R e lie f. D en g en n em b ru d te T a lle r k e n h a r disse yn d e fu ld e G re n e u d sk aa re t. P a a R o s e n b o r g fin d e r v i en T a lle r k e n fr a dette S te l m ed r ig D e k o ra tio n og fo rg y ld te K a r t o u c h e r . F o lk em u se e t h a r en an d en m ed b ro g ed e B lom ste r og G u ld k a n t. V i k en d e r en d v id e re fra F a b r ik e n den u d sk a a rn e T a lle r k e n og R e s te rn e a f en T e r r in , og fra fo rske llig e S am lin g e r k an frem d ra g e s en C rem e - kop , en ch a p e au , en Sm ø rk a n d e og en F ru g tk u r v . I V u rd e rin g s fo rre tn in g en 1 7 7 9 tales d e r om et re lie fe re t S te l m ed d e rtil hø rend e K a ffe s te l. O g gan sk e

9

rig tig t, v i k en d e r og sa a en K a ffe b a k k e m ed rig L an d sk a b sd e k o ra tio n , til­ hø rend e dette S te l. D e t er et a f F a b rik en s a lle rb ed ste A rb e jd e r , sa a rig t og s a a skøn t, a t det fo r ­ tjen e r en H æ d e rsp lad s i dens P rod u k tio n . V e l er d e r S læ g tsk ab m ed G o tzk ow - skys »erh abene B lum en« . M en d e r er ikke T v iv l om , a t d et er en h jem lig o rig in a l K om p o s itio n m ed en lille A n t y d n in g a f B a ro k , d e r i a l sin F e stlig h ed g iv e r det p om pø se S v in g i L ig h e d m ed et D ig t a f K in g o — sku lde det væ re den g am le T e gn em e ste r H . C lio , d e r er O p h a v e t til denn e — d a Æ r e væ re h am i han s H im m e l. S a a skønne og yn d e fu ld e F o rm e r, dette S te l end ejer, synes det mæ rkelig nok ikke a t h a v e g jo r t stø rre L y k k e . M a a sk e det h a r væ ret fo r ko st­ b a rt, e lle r a t P u b lik um ikke h a r fa a e t T id til a t væ nne sig til et d an sk Sp isestel. D e t er ih v e rtfa ld ikke siden ta g e t op igen . E t S te l, d e r fø lg e r lige efte r dette, er det s a a k a ld te P e rlem od e l. D e t synes at væ re tegn e t a f den d y g tig e F . L . B r a d t m ed en ud p ræ g e t L o u is X V I D e k o r a ­ tion . V i fin d e r en T a lle r k e n m ed den tid lig e re om ta lte trad itio n e lle B la d k ran s p a a S p e jle t og G u ir la n d e r i R e li e f un d e r K a n te n s sæ d van lig e D e k o ra tio n . D e t v ise r F am ilie sk a b e t m ed de fo re g a a e n d e F o rm e r. O g n yd e lig og yn d e fu ld v irk e r denn e T a lle r k e n . M en det er g a a e t P e rlem od e l som de an d re dan ske F o rm e r. V i k en d e r kun dette ene E k s em p la r. S a a tog m an B la d k ran s og G u ir la n d e r a f den , og b e rø v e t disse og i b illig e re T ils ta n d m aa tte den nøjes m ed F a b rik en s m ere beskedne, m en skønne D an sk e B la a B lom ste r, d e r dog ikke rig tig klædte den . J o stæ rkere F o rm e n er, des v an sk e lig e re D ek o ra tion en . O g B ra d ts skønne A rb e jd e syntes un y ttig t. N o g le A a r efter, sku lde P e rle ­ m od e l g en o p sta a i en G lan s , in g en h a v d e d røm t om den G a n g . — M en he rom senere. — D e r er en d v id e re tyske S te lfo rm e r som et A lt-B ran d en s te in S e r v ic e og m aa sk e og saa N e u B ran d en ste in . D e r er T a lle rk e n fo rm e r som M eissens A lt O sie r og an d re F o rm e r , som F a b r ik e n synes a t h a v e a rb e jd e t m eg et m ed . N o g le h a r g en n em b ru d t K u r v e fle tn in g p a a K a n te n , d e r fortsæ tter sig ove r S p e jle t m ed et ku rv e fle tte t O rn am en t i M id ten . D en n e T y p e findes m ed og ud en K a r t o u c h e r , an d re h a r g la t S p e jl og findes m ed og ud en B lon d ek an t. E n d v id e re find e r v i en F iirs te n b e rg typ e m ed ud sk a a re t H ju lk a n t. F o r la d e r v i nu F ab rik en s P om p e ii og g a a r o v e r til D ek o ra tion sfo rm e r, d er h a r h a ft længere L e v e tid , s a a m ød e r v i først den sa a k a ld te M u sse lm a lin g , d er fra K in a er komm e t til fo rskellige F a b r ik e r i E u r o p a b l. a. M eissen . I 1 7 7 9 nævnes fr a F ab rik en s L a g e r : »Sachsisk b la a t- og h v id t m ed fo rskellig e danske T e gn in g e r« . D en n e D e k o ra tion h a r sla a e t R o d h e r og fa a e t en U d v ik lin g og en F a sth ed , saa a t m an tør sige, a t d an sk P o rc e la in h a r vu n d e t Hæ vd p a a denne D e k o ra tio n fr a F a b rik en s æ ldste T id til i D a g . M u sse lm a lin g en fo rekomm e r i

10

Reglen paa en riflet Stelform og sjældnere paa glat Form. Det er altid med Glæde, man møder denne gamle kraftige Dekoration, der fylder Fladen saa godt. En a f de oven omtalte danske Tegninger finder vi paa Frederiksborg Museet i en noget afvigende Form med aftrappede Kanter i concentriske Ringe og med en anden Dekoration. En anden afvigende Form fra Musselmodellen tilhører ogsaa ovennævnte Gruppe. Det er den stjerneriflede Model, der har en ele­

6. Tallerken. Stjerneriflet Mønster. Folkemuseet.

5. Tallerken. Glat. Musselmaling. Kunstindustrimuseet.

gant Dekoration med Blomsterguirlander og en Blomsterbuket med Insekter paa Tallerkenspejlet. Disse rare Dyr dækkede saa godt en Brandplet. Den er smuk, men har dog ikke vundet den Udbredelse som den riflede Musselmodel. Publikum foretrak dengang en dansk Efterligning a f de udenlandske Forme, man kendte og var vant til at betragte med Respekt paa Grund a f deres Kost­ barhed, i Stedet for de nye uvante danske Forme, hvor skønne de end var. Fabriken anstrengte sig ogsaa, som vi har set, for at finde en Form, der vandt Publikums Yndest, og den fandt den i Neu Osier fra Meissen, som i en lidt mildnet Form blev den store Succes. Det blev Fabrikens mest gængse Stel for finere Dekoration, man kan sige til i Dag, og som Fabriken i Ærbødighed for sin høje Beskytterinde kaldte Juliane Marie Stel. Det er et a f de mest an­ vendte og mest varierede, baade i Former og Udsmykning, og det er det Stel, der fortrinsvis giver Plads for dens berømte Blomsterdekorationer. V i møder her de skønneste Roser og Aurikler og andre Blomster, Fabrikens dygtige Kunstnere udførte, men det kan ogsaa ses med Blaa Danske Blomster.

11

I 1 7 8 1 le v e red e F a b r ik e n et s a a d an t S te l til J . J . d eW in d t i H o llan d , d ek o re re t m ed b ro g ed e F u g le og In sek te r. D e t bestod a f 5 9 1 S ty k k e r og ko stede 3400 R d . D e t fø lgen d e A a r le v e red e F a b r ik e n dette S te l m ed b ro g e t B lom ste rd ek o ra tion til det svenske H o f som G a v e fra K o n g e n . D e t bestod a f 260 S ty k k e r fo rud en 56 norske B ø n d e r sam t 12 an d re F ig u r e r tillig e m ed 24 fo rg y ld te Sø lv sk e e r sam t K n iv e og G a fle r fo r i a lt 3000 R d . O g i 1 7 8 5 fo r ­ æ rede K o n g e n P rin s C a r l a f H essen dette S te l, ligeledes m ed b ro g ed e B lom ­ ster og fo rg y ld t flettet K a n t . D e t bestod a f 400 S ty k k e r til 2000 R d . E n d v id e r e fo ræ rede K o n g e n 1 7 8 8 P rin s C h r. A u g . a f A u g u s ten b o rg et Bo rd ste l til 2 1 0 2 R d ., b e sta a en d e a f 294 S ty k k e r, d ek o re red e m ed b ro g ed e B lom ste r, i M id ten en G u ld fo n d m ed g r a a K a n t , zire t m ed G u ld . M a n k an om tren tlig regn e D a le ren s K ø b e e v n e d en g an g til 1 0 - 1 5 K r . i v o re P en ge . T a lle r k e n e r h e rtil findes i ud sk aa re t F o rm m ed F eston s, k a ld e t »G ard iner« e lle r m ed en re lie fe re t flettet K a n t . O g T e r r in e r h e rtil h ave s i m an g e fo rske l­ lige F o rm e r, lige fra en m eg et stor m ed tre »Drenge« p a a L a a g e t , d e r bæ rer en fo r g y ld t K r o n e elle r en D re n g m ed B lom ste rk u rv til m an g e m in d re F o rm e . E t an d e t S te l er sveifet m ed fire K a r t o u c h e r p a a T a lle rk e n e n , d e r og saa findes m ed en lille H a lv b lo n d e . D e t er et S te l, d e r h a r væ ret m eg et an v en d t i de tid lig e A a r . V i m ød e r det i rig e U d g a v e r m ed b ro g ed e B lom ste r og G u ld ­ k a rto u ch e r, m ed F u g le og G u ld e lle r m ed den saa re skønne D e k o ra tio n m ed P u rp u rb lom ste r og g rønn e K a r t o u c h e r . D e ko bb e rg røn n e F a r v e r , F a b r ik e n h a r, s ta a r saa h en riv en d e samm en m ed dens skønne P u rp u r. D e re fte r k an nævnes en V a r ia n t a f oven næ vn te, m en b e ty d e lig t sjæ ldnere, n em lig et sveifet S te l ud en K a r t o u c h e r . V i find e r en T a lle r k e n m ed ud sk a a ren K a n t , d eko re re t m ed g rønn e B lom ste r og m a le t G u ld b lo n d e . D en n e v a rm e g rønn e F a r v e og G u ld v a r m eg et yn d e t i 18 . A a r h . og stod fo rtræ ffe lig t til h in an d en . M a n h a v d e og saa en F o rm m ed en sp inkel R o k o k o k a n t i R e lie f. D en n e T a lle r k e n ses ikke sjæ lden m ed p u rp u r B lom ste r e lle r m ed de fø r om ta lte p u r ­ p u r B lom ste r og g røn R o k o k o k a n t, de to F a r v e r , det a ltid g læ der a t m øde. S jæ ldn e re ses den m ed b ro g ed e B lom ste r og G u ld . D en findes en d v id e re m ed en lille e leg an t B lon d ek an t. H a r v i set de relie fe red e S te lfo rm e r, fin d e r v i p a a K u n s tin d u s trim u s e e t en g la t T a lle r k e n m ed engelsk U d skæ rin g a f K a n t e n og den m est b e d a a re n d e D e k o ra tio n a f g r a a F u g le , In sek te r og G u ld b o n d e . D e t er to F a r v e r , d er g iv e r den skønneste H a rm o n i og et V id n e sb y rd om en u a lm in d e lig F a r v e - fø lsom hed hos K u n s tn e re n . D e g la tte M øn stre b le v m eget b ru g t, fo r den skønne D ek o ra tio n , F a b rik e n m ed ikke u b e re ttig e t S to lth ed k a ld te »B laa D an sk e B lom ster«. M a n k an finde

12

dem strøet henover en Tallerken, just saa skødesløst, og dog saa velberegnet i deres dekorative Virkning, at man glæder sig over sligt Kunstværk. Det er for- staaeligt, at disse Blaa Danske Blomster har bevaret deres Yndest hos Publi­ kum til den Dag i Dag. Forøvrigt møder vi ogsaa den samme Blomsterdekora­ tion i purpur Farver, der er sat op med tilsvarende Elegance. De glatte For­ mer, ofte forsynet med en Vulst, findes med mange forskellige Dekorationer, Mangan og Purpur eller Blaat, med Landskaber i Purpur med Grønt eller med gule »Fedtøjne« eller henrivende Blomster i Purpur. Et Stel, hvoraf vi kun kender et Par Dele, har en nydelig Dekoration med graa Ranker, saare farvefølsomt, og en ualmindelig skøn Isklokke er den ene af disse. Den stærke Naturfølelse, der giver sig Udslag i saa mange af Fabrikens Arbejder, finder vi i de forskellige Smaaterriner med Grenehank og pousserede Blomster paa Laaget. Et henrivende Stykke af Arten er en hvid Laagkop med Grenehank og en pousseret Rose paa Laaget, saa yndefuldt i den char­ merende Blanding af Kunst og Natur, der hørte Tiden til, og Fabriken be­ herskede. Denne hastige Gennemgang af Fabrikens Servicer giver os et Indtryk af, at vi staar overfor en stor Porcelainsfabrik med en levende Følelse baade for Porcelainets Form og Teknik og de aandelige Strømninger i Tiden. Vi ser dens rige og varierede Dekorationer og Former, hvis Skønhed vi beundrer lige til i Dag. Og vi ser det af dens store Rigdom paa Servicer, hvis Skønhed overrasker ligesaa meget som de detaillerede og rige Sortiments af Servicets Luksusgenstande. Kun en stor Fabrik kan skabe dette. Og det var virkeligt en Fabrik, der ung som den var, i al Beskedenhed turde stille sig ved Siden af Udlandets ældre og rigt doterede Fabriker. Alt dette var skabt i saa faa Aar. Det var F. H. Müller og hans Medarbejderes ivrige Arbejde, der havde forenet Tek­ nik, Kunst og Smag til et skønt Resultat. FLORA DANIGA SERVICET I 1789 bestilte Kronprinsen et stort Service paa 80 Kuverter, der skulde være en Gave til Catharina II af Rusland. Uden at komme ind paa de politiske Grunde, der kunde motivere en saadan Gave, kan vi formene, at det desuden var Hensigten at yde Fabriken en hjælpende Haand og samtidig at faa et Afdrag paa Fabrikens Gæld til Staten. Det var en ualmindelig Opgave, der blev stillet Fabriken. Landet havde ikke Kunstnere, hvis Værker egnede sig til Motiver for Dekorationen. Selv om Naturfølelsen paa den Tid var saa levende som nogensinde, hvor Erik Pauelsen og C. A. Lorentzen søgte til Norges vilde og uberørte Natur og selv med Erik

Pauelsens ypperlige Billeder fra Dronninggaard i Moltkes Palæ i Erindring, kunde der ikke deraf dannes Motiver til en saadan Dekoration. Danmarks Landskaber havde ikke den vilde Natur, Tiden krævede. Og vore Slotte og Herregaarde var for faa til et saa stort Stel. Man kunde derfor ikke bruge

7. Terrin. Flora Danica. Rosenborg.

Motiver, der var anvendt i Udlandet. En saadan Dekoration skulde give Ud­ tryk baade for noget, der var oppe i Tiden og var nationalt. Fabrikens Direktør Th. Holmskjold var i Færd med at udgive sit smukke botaniske Værk om Svampene. G. C. Oeder havde i 1762 begyndt det store Værk Flora danica, der blev fortsat op til Nutiden. Holmskjold forstod, at her laa Motivet. Det havde jo hans Interesse, var i Overensstemmelse med Tiden og en national Tanke. Naturligvis maatte hvert Stykke have sit botaniske Navn paaskrevet. Gisselfeldsamlingen ejer en Tallerken med Dekorationsprøver fra Holmskjolds Værk. Der har dog været Tvivl. Og oprindelig var det næppe Tanken, at det alene skulde omfatte den danske Flora. I »Voyage des deux français« Paris 1796 for­ tælles om et Besøg paa Fabriken, og det fortælles, at Dekorationen tillige skulde

1 4

omfatte Nationaldragter fra de forskellige Egne i Landet samt Soldater­ uniformer. Det lyder meget troligt i den Tid, hvor man udsatte Prisbelønning for det bedste Skrift om Betimeligheden af at gaa i Nationaldragt, og der er ikke Tvivl om, at de militære Uniformer i høj Grad har haft Kronprinsens Interesse. Vi ser ogsaa af en Fortegnelse over Servicet, der i 1792 blev afkrævet Fabriken, at der opføres som hørende til dette de 56 norske Bønder. Fabriken ejer en Tegning til et Bordplateau af den udmærkede Kobberstikker F. L. Bradt, det har muligvis været tiltænkt den oprindelige Plan. Men der har sikkert været formelle Vanskeligheder ved en saadan Sammenblanding af for­ skellige Motiver. De norske Bønder og Soldaterne blev erstattet med Blomster- kurvevaser, Blomsterkurve og Blomstertallerkener med pousserede Blomster, hvilket unægtelig var mere i Overensstemmelse med Stellets Karakter. Den Model, man bestemte sig for, var den tidligere omtalte Perlemodel, der nu hk en Ophøjelse, den ikke tidligere havde drømt om. Den hk jo tilføjet en Mængde nye Forme, og den hk Blondetallerkener, der ganske vist fjærner den noget fra den oprindelige Louis XVI Stil, der blev trængt tilbage til Fordel for større Rigdom og Pragt. Den Maler, Overopsynet med Dekorationen blev betroet, var I. C. Bayer. I 1793 fortæller Müller: »at vore store og smaa Elever allerede i nogen Tid • havde været syslede med dette Stel og uden hvilket mange maatte have gaaet brød- og erhvervsløse«. Man maa beundre Fabrikens Kunstnere, der forstod at underordne deres kunstneriske Personlighed Opgaven, og mange dyg­ tige Kunstnere, saaledes den fortræffelige Maler N. C. Faxøe deltog i Ar­ bejdet. Der var i disse Aar en levende Forbindelse mellem Fabriken og den botani­ ske Gartner, der maatte levere en Mængde Planter. Dekorationen var nemlig ikke Kopier af Flora danica Værket, men selvstændig opfattede Gengivelser efter Naturen. Selv om man kan hnde dette botaniske Motiv tørt, ejer det allige­ vel en dekorativ Kraft og en Skønhed, der fremhæves af Servicets ypperlige Former. Dets skønne dekorative Linie og Ornamenter giver en fortræffelig Baggrund for de mange Ranker og Blade, der slynger og bugter sig hen over Fladen og ofte med en yndefuld og dekorativ Virkning. Har Holmskjold været Ideens Fader, maa man indrømme ham en ikke ringe kunstnerisk Følelse. Arveprinsen talte allerede i 1779 om hans gode Smag. Men vi maa ikke mindre beundre den højtdannede F. H. Müller, der har ført en saa stor Opgave igennem og de Kunstnere, der har skabt dette Service, der endnu i Dag taler sit skønne Sprog om Fabrikens Kunst og Landets Flora. Det var med Rette, at de to Franskmænd 1796 sagde, at det var det skønneste Værk for lange Tider.

1 5

I 1792 havde man fremstillet 1053 Stykker og manglede endnu 515. Imidler­ tid døde Kejserinden 1796, og det følgende Aar blev der givet Ordre til, at Servicet skulde udvides til at omfatte 100 Kuverter, men det var ikke let for Fabriken, der maatte staa i Forskud med betydelige Udgifter og modtage Halvdelen af Betalingen i Form af Afdrag paa Gælden. I 1802 blev der givet Ordre til at standse Arbejdet, uagtet Servicet knap var komplet og endnu manglede 93 Stykker. Og i 1803 blev det afhentet til stor Lettelse for Fabriken, der havde haft Besvær med at huse det, og faa Dage efter blev det brugt for første Gang til Kongens Fødselsdag. Servicet omfattede 1802 Stykker. Fabri­ kens specificerede Følgeseddel ved Stellets Aflevering er gengivet i Nyt Tids­ skrift for Kunstindustri 1935 Pag. 152—53. KUNSTNERNE Et Besøg paa Fabriken i 1780 skildres saaledes: »Jeg fandt mere for mig end jeg kunde formode, skønnere Ting end jeg kunde vente at se af dansk Jord. Rent og ordentlig var alt. Rolig kunde enhver sidde og staa ved sit Arbejde. Alting gik i en Kæde fra ham, der ælter Materialet, til den Kunstner, der danner Figuren paa Potpourrikrukken. Nette og velklædte sad de Unge ved deres Arbejde og ved lykkelige Haandelav.« — Der kan tilføjes, at Müller havde klædt Lærlingene i Uniform, men det var maaske Eickstedts Ide —. »Maler­ stuen var ikke liden Fornøjelse at tage i Øjesyn. Enhver udførte den Kunst han var færdig i. Tegningerne var delt efter deres Genie. Udførte en alene Landskaber, saa var en anden alene sysselsat med Figurerne.« Desværre tillader Pladsen kun Omtale af Spisestel og Figurer. De særlige Luksusvarer, Decertstel, Kaffe- og Thestel samt Vaser o. s. v. omfatter Arbej­ der, der ganske vist ikke havde den Levedygtighed som de foran nævnte Spisestel, men hvor hvert Arbejde var et Unicum og i langt højere Grad gav den enkelte Kunstner Lejlighed til at knytte sit Navn til disse enkelte origi­ nale Arbejder. Derfor er Antallet af de Kunstnere, hvis Navne vi kan knytte til Spisestellene, kun et Udvalg af det store Antal Kunstnere, Fabriken havde dengang. Fabriken bærer med Rette stort Ry for sine gode Malere. Det var det letteste at nævne et Par enkelte som de bedste, men naar man ved, hvor mange Kunstnere, der var knyttet til den og flere med samme Specialitet, og man ser, at Forskellen mellem de mange dygtige Kunstnere ikke var saa stor, bør man ikke risikere at lægge andres Arbejde til et Par enkelte dygtige Folk. Bordtøjets Former var navnlig betroet G. N. Kalleberg, der arbejdede fra 1779 til sin Død 1811. Endvidere var I. Cautier fra 1775 til 1787 ligeledes beskæftiget med Forme. Og en af Fabrikens Specialiteter de pousserede

i 6

Blomster blev først betroet en Modelleur Schultze og siden S. Preuss, der virkede til sin Død 1801. Gaar vi fra Formere til Malerne, bør vi nævne I. C. Bayer, der kom fra Nürnberg til Danmark 1768 og til Fabriken 1776. Foruden hans store Arbejde med Flora danica Servicet, kender vi hans Navn fra en Vinkøler med blaa Blomster i Gisselfeldsamlingen og sikkert fra den ældste Tid. En af de yderst faa Kunstnere, der har signeret sine Arbejder og et af de Navne, vi møder hyppigst, er H. G. Ondrups. Han var ved Fabriken 1779—87 og malede purpur Landskaber, brogede Søstykker og Jagtstykker efter Kobberstik. Der­ efter blev han Murmester, men da han i 1812 atter søgte tilbage til Fabriken, var der kommet en ny Tid og Smag. En meget benyttet Maler var A. Bentzen-Lehn, f. 1741, der kom fra Ka- strupfabriken. Han arbejdede ved Porcelainsfabriken fra 1778 til sin Død 1803. Vi har fra hans Haand purpur Landskaber med grøn Korsmosaik. Frederiksborgmuseet ejer en Terrin med Svaner paa Laag og Hanke, som er dekoreret af ham og Ondrup med Blomster og brogede Musikinstrumenter. F. Duve var paa Fabriken fra 1775 til sin Død 1795. I 1780 udførte han for Kronprinsen et Taffelservice med gul Mosaik og Blomsterguirlander. Paa Rosenborg hnder vi et Frokoststel af ham fra 1781 med brogede Blomster og SF i Monogram, som Arveprinsen købte. For Grev Moltke udførte han et Service med Blomsterguirlander og Guldsløjfer samt purpur Medaillons med SM i grøn Laurbærkrans og Guld. Samtidig med ham var Henrich Holm til sin Død 1797 og malede Servicer med purpur Fiskemosaik med brogede Blomster. 1780—89 malede J. Ahrentz Servicer med Batailler i Purpur. Fra Norge kom J. J. Lyng 1779 til Fabriken samtidig med at han besøgte Akademiet og vandt Sølvmedaillerne. Han malede Blomster og purpur Landskaber, men hans Specialitet synes at have været Fugle, og han var paa Fabriken til sin Død 1792. I. H. Kunitz malede Purpur og Blomster 1783—92 og Günther brogede Frugter 1780—81. F. A. Schlegel var indkaldt fra Meissen i 1776. Karl Madsen har udførlig skildret os, hvilke Kvaler han voldte F. H. Müller, der kaldte ham et »étourdi subject«. Han malede afvekslende Blomster, purpur Landskaber, Blaamaling og broget Frugt med Mosaik til 1792, hvorefter han endte som Theaterstatist. I 1780 tilbød en Maler fra Berlinerfabriken P. Lehmann sin Tjeneste, med ham fulgte to andre Kunstnere M. Cadewitz og C. F. Thomaschefsky. Medens den sidste døde to Aar senere og Cadewitz viste sig mindre tilfredsstillende, blev P. Lehmann en af Fabrikens bedste Kunstnere. I 1795 blev han Tegne­ mester og det følgende Aar Overmaler. Han døde 1800. Hans Arbejder findes hovedsagelig i de hne Kaffe- og Thestel.

i 7

P. Schandorff var Blomstermaler 1786—1800, hvorefter han blev Drejer. Maleren Groth var fra 1779—83 Specialist i jærnrøde Blomster og purpur indiansk Maling, Dekorationer der hovedsagelig tilhører Kaffe- og Thestel. O. G. Siretius malede i de samme Aar grønne Blomster med Guld. Og i 1780—83 malede Bredo Westwood purpur Landskaber med grønne Grene, og Wedeman 1780—82 brogede Fugle og purpur Landskaber. Af andre Blom­ ster- og Landskabsmalere kan nævnes I. C. Hertzog 1779—81, J. C. Pokken- dahl 1778—94 og mange andre med kortere Tjenestetid fra de tidlige Aar. Er det kun lidet vi kender til Brogetmalernes Arbejder, er det endnu mindre vi ved om Blaamalerne. Vi har Prøver paa deres Arbejde i de skønne »Danske Blaa Blomsters« Dekoration, i den kraftige Musselmaling eller den elegante stjerneriflede Dekoration; men deres smaa Mærker Streger og Kors gik vistnok i Arv mellem dem og fortæller os intet. Vi kan lige nævne nogle af de betyde­ ligste Navne. Lars Hansen kaldes for en af de dygtigste. Han virkede 1775 til 1811 og blev Overmaler 1805, og der var Fr. Schaltz med sin Tjenestetid fra 1781—1837 og mange andre,. Det var F. H. Müller en Skuffelse, at Salget ikke svarede til det righoldige Udvalg, og der maatte sælges af Lageret ved aarlige Auktioner, som fortsattes langt hen i det følgende Aarhundrede. Han klager over manglende Patrio­ tisme. De rige Folk, siger han, vil hellere have udenlandsk Porcelain, og Smaafolk ventede at faa Porcelain til samme Pris som Lertøj. Under disse Forhold maa man særlig paaskønne den Støtte, Fabriken modtog ved Konge­ husets og de med dette beslægtede Fyrstehuses Køb. Derfor ser vi de kongelige Bestillinger hos Fabriken til Gaver af den forskelligste Art til Borgere og Em- bedsmænd og til Rejser, samt Kancelliernes beskedne Køb som Forsøg paa at vække Interessen for denne Kunst, der trængte til at vækkes, og derved skaffe Arbejde for Fabrikens dygtige Kunstnere og stille dem Opgaver, der kunde udvikle deres Evner. Økonomisk Udbytte og Kunstværdi følges ikke altid. FIGURER Sammenligner vi Fabrikens Figurer med de udenlandske Fabrikers, ser vi, at i Mængden af Typer hævder den sig smukt. Lageret var vel forsynet med alt, hvad rimeligt var. Og tænker vi os Fabrikens c. 700 Figurer og Grupper ordnet i de omtrent 30 forskellige Afdelinger, de efter deres Indhold tilhører, samlet i deres brogede eller hvide Mangfoldighed, udgør de en rig Mængde i Lighed med Udlandets Figurformer. Thi der er overfladisk set en vis Lighed i Formerne mellem de forskellige Fabriker. Man tænke paa 18. Aarhundredes forfinede Ynde og Elegance. Den savnes heller ikke her. Men ser vi nærmere til, finder vi ikke en Rokokodragt,

hvad der er rimeligt ifølge Tiden, og lige saa naturligt er det, at det er de simple og yndefulde Hyrde- og Hyrdindedragter eller de lige saa smukke enkle borgerlige Kostumer fra den følsomme Naturpoesis Tid, der er frem­ herskende. Interessen for Naturen var, som ovenfor omtalt, meget stærkt fremme hos os dengang. Det norske Havetheater i Fredensborg med I. G. Grunds Figurer var noget af et Særsyn i en Tid, hvor man skulde vente at møde Guder og Gud­ inder og ikke den gemene Bonde. Ideen til det skal stamme fra en Kostumefest paa Slottet. Det var paa Mode. I Versailles havde man danset i Dragter fra Lapland, og i Tyskland var Bondedragter til Kostumefester ogsaa forekom­ mende. Interessen laa i Tiden. Og Guldbergs Parti var særlig interesseret i denne Retning. De norske Digteres Naturfølelse gjorde sig gældende. Libe­ ralismens Forkæmper P. F. Suhm i Fabrikens Styre, var jo heller ikke fremmed for den nationale Naturfølelse, Lykken i Naturtilstanden og Rationalismens romantiske Sværmeri for Bonden. Den norske Bjærgnatur spillede en Rolle, den forekom vild og romantisk betagende. Den var kendt og beundret fra Kongernes Rejser i Norge og gen­ given og beskreven herhjemme. Nu mødtes denne Interesse af Rousseaus Tilbagevenden til Naturen, Reaktionen mod Rokokoen. Jordbunden var mod­ tagelig. Rousseau søgte ganske vist »det søde Gys« i Schweitz. Hvad var vel mere naturlig, end at vi søgte til Norge. Sammen med Tidens Interesse for Folkeliv og Nationaldragter udgjorde det en ret stærk Bevægelse, der bevir­ kede, at Reaktionen mod Rokokoen blev tidligere og stærkere end man skulde vente. Det er denne Paavirkning, der præger de ældste Figurer, de frie Gengivelser af Nordmandsdalens norske Bønder. Maaske var Kammerherre P. F. Suhm Ophavet til denne Tanke, der jo havde hans Interesse. Det er derfor forstaae- ligt, at Fabriken i disse første Aar førtes ind i den Genre, der blev dens selv­ stændige Indsats i Porcelainskunsten. Og det er ogsaa forstaaeligt, at Reak­ tionen efter Guldbergtiden medførte en Indflydelse i Retning af Imitationer efter Udlandets ældre traditionelle Porcelainskunst. Figurerne grupperer sig i mange forskellige Afdelinger, der, naar de stilles sammen, giver et Indtryk af Produktionens Rigdom og Indhold og ofte viser en vis Samhørighed mellem Figurerne, baade i de enkelte og visse sammen­ stillede Afdelinger. Da Pladsen ikke tillader større Detaillering og Beskrivelse af de c. 700 Figurer og Grupper, vil disse Afdelinger ved deres Sammenstilling, bortset fra Figurer af højst forskellig Kvalitet inden for hver Afdeling, vise en Række Typer, der uafhængig af Tiden, rækker fra en selvstændig Stil til ud­ præget Imitation af Udlandets Kunst.

*9 Danske Bønder. Det er Fabrikens selvstændige Indsats, disse Fremstillinger af primitiv Troskyld, der er et saa fortræffeligt Udtryk for Tidens Natur­ sværmeri og Folkelighed. Dens første Figur fra 1777 var betegnende nok en

8. Bondekone med Høns.

9. Bondekone.

Fru L. Hasselbalch.

Generaldirektør Ole Olsen.

Bondedreng, som blev foræret Kammerherre P. F. Suhm, der var Parthaver i den gamle Fabrik. Man kan sige, at det var med den, Fabriken hejste sit nationale Banner. Vi finder hos disse Figurer en Ro og en Holdning, der hæver dem op i et langt højere Plan end Fabrikens fleste Figurer. Man føler sig paa. hjemlig Grund. Det Guldbergske Partis danske Naturfølelse har præget Fabri-

2 0

ken. Vi kan overalt møde et Natursværmeri i en fortryllende Blanding af Kunst og Natur, og om vi end kan beundre den elegante Stil, andre Figurer til Tider kan eje, maa man mene, at det er med denne blide, lidt drømmende Ynde og Uskyld i vore Folketyper, den har gjort sin betydeligste Indsats i Figurkunsten. Der er Figurer, Ugelangt fra de, der opfatter Bonden som plump og fiffig eller efter Rokokorecept som Balletfigur — hvilke ogsaa findes —, der giver os Naturens Børn fra den landlige Freds idylliske Liv og er primitive troskyldige Mennesker. Det er saadanne Figurer som en Pige med Gæs, der dufter af nystrøget Bomuldstøj og staar der paa engang troskyldig og forventningsfuld. Der er den nydelige Sælgekone med Høns og som en Søster til hende i Blidhed og skøn Ro, er en Pige med Smørbøtte i Haanden og paa Nakken. En smuk Figur med A. Halds Signatur er en Kone, der fodrer Høns. Der er sjællandske Bønder og Amagerbønder og Koner, der staar med deres Grøntsager. Vi møder Folketyper — Bønder med grønne Kranse — efter P. Gramers Folkelivsbilleder. Og Figurer saa friske og naturlige i stille Ro og Harmoni, at man skulde tro, Chardin var velkendt af Fabrikens Kunstnere. Foruden de talrige danske Bønder kan nævnes de ukendte Færøerfolk, som maaske gengiver de Færinger, der hører til Grunds Figurer i Nordmandsdalen. End­ videre er der Bønder fra Sylt eller Pelworm, der gravede Kanalerne i Frede­ riksberg Have ved dennes Forandring fra fransk til engelsk Stil. Norske Bønder. Ligesom i forrige Gruppe kan vi her møde en lignende blid indtagende og troskyldig Ynde. Nationaldragten forener sig med Figuren til en skøn Harmoni og stille Ro, der giver et Billede af en verdensfjærn drømmende Verden med Udsigt over Fjældvidder og Skove med al deres Romantik. Det er denne Paavirkning, der præger de ældste af Fabrikens Fi­ gurer, de bedste af de frie Gengivelser af Nordmandsdalens norske Bønder. Det er forstaaeligt, at Fabriken i disse første Aar førtes ind i den Genre — ved dette norske Pust — der blev dens selvstændige Indsats i Porcelains- kunsten. Andre af disse Bønder har maaske mere frisk Naturalisme, man heller ikke møder for hyppig. Atter andre er ganske uforstaaede. Flere af de bedste er signeret AH. Og Samlingen bestaar af 56 Bønder og Koner foruden nogle i mindre Format. Gadens Folk er tidlige Arbejder, der forestiller Bissekræmmere, Lirekasse- mænd, Folk med Murmeldyr og Betlere med deres Koner. Borgerligt Liv omfatter adskillige smukke Figurer, der ganske vist ikke ombølges af den Stemning, der fandtes hos Bønderne, men er ualmindelig dygtige Arbejder, der viser Tidens Kultur. Der er den fløjtespillende Herre og Dame ved Thebord sign. AH. To af Fabrikens berømte Figurer. Der er en

2 I

anden af Fabrikens elegante Figurer, en ung Dame med Vifte vistnok af Schmidt. J a g t , Kærligheds og dansende Grupper. Den tidlige Jagtgruppe er en lidt stiv, men dygtig Rundkomposition, om end tør. Emnet synes ikke kunstnerisk. Andre er mere traditionelle. Med de øvrige Grupper er vi naaet længere hen mod Aarhundredets Slutning. Natursværmeriet er blevet Romantik. Goethes Werther har øvet sin Virkning, lige saa de sentimentale borgerlige Romaners Følsomhed. Dragterne er i Tidens simple og yndefulde Stil. Disse Grupper er et Vidnesbyrd om, at der ved Fabriken var Forstaaelse for Tidens Stem­ ning. Kærlighedsgrupperne udtrykker alt, hvad man kan forlange af smæg­ tende Følsomhed i yndefuld Gratie, og undertiden ses en Amor, der viser Parret sin Hyldest eller som i de saare skønne af AH betegnede dansende Grupper slynger det i sine Lænker, de saakaldte Københavnergrupper til Ad­ skillelse fra det andet dansende Par, ligeledes betegnet AH. Det er lige saa skønt i den festlige borgerlige Simpelhed, og uden Amor, danser de deres Menuet i yndefuld Højtidelighed med Dansens Rythme i Linien. Romanjigurer er en lille Gruppe, der bestaar af to Modsætninger. Der er først de tidlige Fremstillinger efter Boccaccio, Bødkergruppen, typisk Haand- værkerziinftighed. Den er aabenbart befundet saa god, at Boccaccio maatte forbedres ved at gentage Motivet som Smedegruppe. Derfra springer vi over til den knap saa haandfaste og mere følelsesfulde Tid fra 1795, som viser os Gruppen af de ulykkelige Elskende Abaillard og Heloise, der ganske vist ikke var, men blev Romanfigurer. Søfolk er en lidt blandet Gruppe, bestaaende af hollandske Skippere, danske og holstenske Matroser og Fiskere med deres Varer samt Lods, Orlogsfolk, Søofficerer og Matroser. Soldater er en Række Figurer, Fabriken udførte til Glæde for Kronprinsens militære Interesser, den omfatter en Rytterfigur og Officerer og Soldater af forskellige Vaabenarter. Haandværkere bestaar af Smedegrupper samt en ukendt Gruppe med den mystiske Titel Skomager og Parykmagerdreng, Formen til den omkom som saa mange andre af Fabrikens Forme i 1807. Kristelige Emner er en lille Gruppe, der kun omfatter en smuk Ecce homo, der maaske er Kopi efter et fransk Arbejde, og desuden H. Beekens skønne Adam og Eva, som vi dog kun kender i Modellen, der nu er i Kunstmuseet. Børn er en Gruppe, hvorimellem man finder Prøver paa en fortræffelig op­ fattet sund Realisme i Børn der slaas eller er Venner, foruden mange andre som Skolebørn og Pige, der spiller Kort. Portraiter. Adskillige Buster er nu forsvundne, saaledes af Guldberg, Gene­

2 2

ral H. H. Eickstedt og vor store Finansmand, den tidligere Ejer af Porcelains- fabriken i Meissen, Grev H. C. Schimmelmann og Hertug Ferdinand af Brunsvig. Mange Portraitmedaillons er ligeledes forsvundne, saaledes af Amt­ mand v. d. Liihe, Maleren N. Abildgaards Ven og Partifælle. Det Guldbergske Partis Folk blev stærkt portraiteret, men med dettes Fald ophørte Portrai-

10. Abaillard og Heloise. Rosenborg.

terne, og først i Frederik VI senere Regering møder man igen Portraitrelieffet. Vi kender Arveprinsens Buste, af C. F. Stanley, muligvis Kronprinsens Buste sign. j j - Holm. — Han var jo Dreng dengang. -— Mythologiske Emner er med faa Undtagelser, der er Kopier efter betydelige Kunstneres Arbejder, og nogle faa signeret S. og AH. mindre bemærkelses­ værdige. De salgbare Figurer forekommer i mange forskellige Størrelser til forskellige Priser. Det er en Gruppe, der omfatter talrige Figurer, og den an- tike Gudeverden er godt repræsenteret, saaledes Bacchus i flere Variationer paa Vintønder og en Kopi efter Sansovino, der tilligemed Neptun i en Mus­ lingeskal blev anvendt til Platdemenagens Pryd. Endvidere kan nævnes den

23 velkendte Gruppe Flora og Minerva samt Paris Dom med fire Figurer af A. C. Luplau, Formen omkom 1807. Grupperne Venus og Cupido med Muse­ fælde 1781, Vulkan og Cupido 1781 er vist ogsaa Luplaus Arbejder. Venus er selvfølgelig gentaget i mange Udgaver og ligeledes Minerva. Desuden finder vi Hebe, Jupiter, Juno, Mars, Æskulap, Pluto og Proserpina foruden flere andre. Cupido var et særlig dyrket Emne. Der findes ikke mindre end 31 forskellige Figurer, der fremstiller ham i lige saa mange ofte sælsomme Livsstillinger. Nogle synes meget søde, andre et Udslag af Modelmesterens frugtbare Fan­ tasi. Det var vel Tanken, at de skulde være Gaver mellem Kærestefolk. Elementer. De fleste af disse Allegorier er overtaget fra udenlandske Forbil­ leder. De er her ofte fremstillet ret mekanisk i Serier, forestillende smaa Elementer, enkelte, dobbelte d. v. s. bestaaende af to Figurer, siddende eller staaende med Kar, hvoraf adskillige sign. S er nydelige. Verdensdele har en lignende Inddeling i enkelte og dobbelte, hvor imellem man finder smaa graciøse Figurer. De store Verdensdele forekommer i for­ skellige Størrelser og har en Europa paa Tyren af Luplau. Fra Capo di Monte Fabriken i Neapel har Taglioni imidlertid den samme Figur. Sanser forekommer ligeledes i enkelte, dobbelte og siddende Former. Nogle af disse findes, ligesom de tidligere omtalte, i flere Udgaver af en enkelt Form. Aarstider er ogsaa traditionelle Figurer i Porcelainskunsten. Der er smaa Figurer, og Gengivelser efter den franske Maler Bouchers elegante Figurer i flere Formater, endvidere en Serie forestillende tre Børn, der leger med Faar eller Geder, og som synes mere originale. Og der er de store, saakaldte ovi- diske Aarstider. Vinteren er ukendt, men en Høst har en bemærkelsesværdig smuk Rundkomposition med Paavirkning fra S. C. Stanleys Vertumnus og Pomona, maaske et Arbejde af C. Tvede. Og paa Gisselfeld findes en anden smuk Høst. Dagtider. Nat og Dag er nydelige i Komposition. De er sign. AH. En Foraarsnat er obskøn i Lighed med Tidens avant la lettre Tryk. En anden nydelig Dagfremstilling gengiver et Par, der omfavner hinanden. Dyder er Allegorier forsynet med Attributer fra en af de gamle tyske Icono- logier. Wiedewelt siger allerede i 1762 om dem: »at disse Sindbilleder, som oversvømmede det tyske Rige udi forrige Seculo, bliver for en Kunstner monotoniske Figurer og hieroglyphiske Chimerer«. Paa Modelmesteren har de ikke virket »monotoniske« og han har næppe kendt Wiedewelts Ord, men har fundet, det var en let Maade at komponere paa. Denne ret store Grup­ pes Figurer virker trættende med deres enfoldige Udformninger saasom Tavs­ hed med Haanden for Munden, Enighed med Harpe, Taalmod Figur med en Drage, Forsigtighed med Spejl og Slange eller Hjort med en Pige, Sagtmodig

24 hed, Kvinde med en Elefant og mange andre. Disse Figurer er sikkert ud­ sendt i ringe Antal, har været usælgelige og er delvis forsvundne. Andre Allegorier er en blandet Gruppe, der indeholder Fremstillinger af samme Type som forrige, saaledes Haabet med Anker, Filosofi med Søjle og Urne og den naive Praleri forestillende en Kvinde med Basun og et Barn med Sækkepibe. Dette Stykke tysk Barok er udført i ren nyklassisk Stil og tillægges H. Beeken, der rimeligvis har faaet Allegorien udleveret. Men Gruppen inde­ holder ogsaa Figurer af høj kunstnerisk Rang. C. F. Stanleys Medlemsarbejde for Akademiet, Kærlighed til Fædrelandet, er en af de Figurer, der har gjort mest Fykke, og er blevet udført i mange forskellige Størrelser, korrektest af A. Hald, som et mere personligt Arbejde af J . Holm samt andre ringere. Det er betegnende for Tidens Mangel paa Respekt for Kunstværket, at Fabriken efterhaanden som Publikum blev træt af Figuren, »friskede« den op ved at æn­ dre Kompositionen, gav den for Tydeligheds Skyld en Fane paa Skulderen —, og gennem endnu flere Ændringer tilsidst i 19. Aarh. skabte den om til et For­ billede for Bissens Fandsoldat, der jo ogsaa er en amor patriæ Figur. Typisk for 90erne er Glæde og Sørgegrupperne. Schæfere. I disse Figurer finder man alt det, man forstaar ved 18. Aarh.s Galanteri. Allerede 1779 finder man en Schæfergruppe omtalt, muligvis den, der forestiller en Kavaler, der nærmer sig en af fem Fam omgiven slumrende Hyrdinde. Der er forskellige andre Schæfergrupper, nydelige og fortræffeligt komponerede med A. Halds Mærke. Og adskillige af de enkelte Schæfere med Hund og Schæferinder med Fam er ligeledes meget smukke. Gartnere. Om disse gælder noget lignende som om forrige Gruppe. Der er smukke Gartnerpiger med Blomster og Grøntsager og Gartnere og Gartner­ piger med Urtepotte. De bedste er signeret AH og S. Bergmænd. Denne Gruppe var vel næppe bleven til, om ikke Fuplau ved Fiirstenberg Fabriken havde udført ganske lignende Figurer. Nu føjede han nogle flere til, forsynede dem med Kongens Navnetræk i Kasketten og saa var de norske og fra Kongsberg. Theaterfigurer er en lille Gruppe, der er importeret hertil fra udenlandske Fabriker, om de har Tilknytning til vore hjemlige Theaterstykker er tvivlsomt. Kinesere. Det er Rokokoens Interesse for Orienten, der har skabt denne Gruppe ligesom den følgende. Men bortset fra nogle tidlige store Figurer med Kurve, har de øvrige mindre Interesse. Tyrker er fremstillet med adskillig mere Fantasi, til dels efter Fe Hays Værk, og A. Halds ypperlige Sultan og Sultanindegrupper giver os Østerlands festlige Pragt. Dyr. Fra tidlig Tid finder vi et mystisk Dyr, man kaldte Nilokse samt Grup