DenHistoriskeVaabensamling

tjente i Særdeleshed til at beskytte Hovedet, Brystet og den øverste Del af Legemet, hvorimod den nederste Jærnbeklædning af Hensyn til Vægten var fastgjort til Sadlen eller Hestens Panser. Medens man ved Iførelsen af Krigsrustningen idetmindste. delvis kunde undvære Væbnerens Hjælp, var dette ikke muligt ved Tur- nérrustningen, ved hvilken Brugeren var saaledes indhyllet i ud­ stoppede Klædningsstykker og den med stærke Skruebolte sammen­ føjede Rustning, at han næsten var ubevægelig og kun istand til at styre Hesten og føre det fastliggende Spær. De fremspringende Prydelser, saakaldte Hjælmklenodier, der paaheftedes Hjælmen, de forskjellig farvede Hjælmelin og de srnaa Vaabenskilte, der anbragtes paa Rustningen og Hestens Panser, vare heraldiske Mærker og havde ingen Betydning for selve Dækvaabnet. Efter- haanden som de skarpe Dystløb ophøre i det 16de Aarhundrede og erstattes med den saakaldte Carroussel-Ridning og lignende ridderlige Øvelser, der foranstaltedes af Fyrsterne ved højtidelige Lejligheder, forsvinder ogsaa den egentlige Turnérrustning og er­ stattes med den sædvanlige Rustning, der ikke alene yder til­ strækkelig Beskyttelse, men ogsaa bedre egner sig til festlige Optog. Hvad særlig F o d f o l k e t angaar, vare Befalingsmændene og ofte endog Fyrsternes Hustropper i det 16de Aarhundrede for­ synede med Halvrustninger, der med Hensyn til Form og Ud­ styrelse nærme sig Rytteriets, medens Pikeneren og den Menige ikkun bære en Bryst- og Rygplade med mere eller mindre fremtrædende Skjød eller korte, nedhængende Laarskinner. Hjælmene ved Fod­ folket ere i høj Grad forskjellige, dog benyttes som oftest enten en lille, spidst tildannet Jærnhue eller en lukket Hjælm, som er forsynet med en bred Halskrave og har Visir eller Hjælmgitter. Skytterne anvendte „Bourgignoten“ eller den saakaldte „Morion“ , en oval Jærnhat med høj, stærkt fremtrædende Kam og en halv- maanedannet, paa Midten bred og mod Enderne tilspidset Skygge. I den f ø r s t e H a l v d e l af det 17d e A a r h u n d r e d e forandres Rustningens Form efterhaanden i høj Grad. B r y s t p l a d e n bliver flad og meget kort, S k j ø d e r n e tilligemed Laarskinnerne stærkt udbuede; den l u k k e d e H j æ l m b o r t f a l d e r til Krigsbrug og der benyttes næsten udelukkende en Jærnhat eller Kaskjet med Øre­ klapper, Nakkeskjærm og fremstaaende Skygge, hvorved er anbragt en bevægelig Skinne, der kan skydes ned til Beskyttelse for Ansigtet. Endelig benyttes i det her omhandlede Tidsrum ogsaa en k o r t H a l v r u s t n i n g med sidstanførte Hovedbedækning og et bredt Jærnhalsbaand. Armbeklædningen er paa denne Rustning kort,