DenHistoriskeVaabensamling
3 Foruden Hovedbygningen findes paa Tøjhusets Grund et i Chr. d. 7des Tid opført Værksted for Istandsættelse af Artillerimateriel samt Hærens Geværfabrik, der er bygget 1867, tildels af 2de i Chr. d. 5tes Tid opførte og paa samme Sted beliggende mindre Bygninger. Ligeledes findes Kontoirlokaler for Artilleriets Chef, Staben og Tøjhusafdelingen, samt betydelige Magasinbygninger til HærensMateriel, af hvilke det saakaldte Bryghus maa henregnes til Stadens ældste Bygninger. Disse Magasiner saavelsom Værkstederne ere dog ikke tilgængelige for Publikum, hvorimod Hovedbygningen med omliggende Terrain i Heglen er aaben for Besøgende i Sommer- maanederne. I Hovedbygningens nederste Etage opbevares væsentlig Artilleri materiel, og her findes tillige opstillet en mærkelig Vægt fra Chr. d. 4des Tid, som, uagtet den ved senere Istandsættelser har lidt betydelig, dog afgiver et Bevis paa den Kunstfærdighed og Duelighed, der fandtes hos Haandværkere i hin Tid. I Bygningens 2det Stokværk — den saakaldte Rustkammersal — opbevares Hærens Reservebeholdning af Haandvaaben og lignende Gjenstande, der afbenyttes af Fodfolket og Rytteriet, samt en stor Del erobrede Faner og Trofæer. Fanerne ere anbragte under Loftet saaledes, at de, der hænge nærmest ved Indgangen fra Vindeltrappen i Taarnbygningen, ere fra Kong Fr. d. 3djes Tid og tagne i Krigen med Sverig, hvorpaa der i samme Gang fortsættes med Faner, der ere erobrede i Chr. d. 5tes Tid. — I Salens sydlige Ende mod Havnen findes ved de yderste Piller opstillet en stor Del erobrede Standarter og ved de midterste -Piller Repræsentanter for Vaaben, erobrede i 1848, 49, 50 og 64, hvorhos der under Loftet er ophængt nogle Faner, som ere tagne i Stridighederne med de gottorpske Hertuger. Paa dette Sted findes tillige en Bronze-Buste af General Classen, Stifteren af det classenske Fideicommis, der paa forskjellige Maader var knyttet til Vaaben- fabrikationen her i Landet. I den modsatte Gang er ophængt en Del Faner tagne i Krigene mod Carl d. 12te, navnlig da Steenbock maatte overgive sig med den svenske Hær i Tønningen —• endvidere nærmest Gitteret 8 Faner, der ere erobrede fra den franske Garde i Slaget ved Ramelliers (1706) af de danske Hjælpetropper, der deltoge i den spanske Arvefølgekrig under Marlborough’s Overanførsel. I Midten af denne Gang er opstillet en Marmorbuste af General Fibiger, tilvejebragt efter hans Død ved frivillige Bidrag fra Artilleriets Officerer. Paa forskj ellige Steder i Salen, navnlig i dens midterste Del, er opstillet en stor Del Faner og Pauker fra Fr. d. 4de indtil Nutiden, som alle ]*
Made with FlippingBook