DenHistoriskeVaabensamling

Mag. 09.6262 Ka

Katalog

over

den historiske Vaabensamling

paa

Kjøbenhavns Tøjhus.

Udgivet paa Foranstaltning af Kommissionen for den historiske Vaabensamling.

Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, (O. H. Delbanco. G. E. C. Gad. F. Hegel. C. C. Lose).

Trykt hos J. Jørgensen

Co.

1877.

HB hma

Katalog

over

den historiske Vaabensamling

paa

Kjøbenhavns Tøjhus.

Udgivet paa Foranstaltning af Kommissionen for den historiske Vaabensamling.

Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, (O. H. Delbanco. G. E. C. Gad. F. Hegel. C. C. Lose).

Trykt hos J. Jørgensen & Co.

1877.

0 C) O(s Q > )

A f nærværende Katalog er Afsnittet om det svære Skyts udarbejdet af Kommissionens forhenværende Præses, nu afdøde Oberst ved Artilleriet, B. B o e c k ; de andre Afsnit af Medlem af Kommissionen, Rustmester ved Artilleriet, G e o r g C h riste n sen .

573^

Indledning.

i\jøbenhavns Tøjhus er i sin nuværende Skikkelse i det væsent­ lige opbygget af Christian d. 4de, og antages at være taget i Brug Aar 1604; men allerede tidligere fandtes vistnok omtrent beliggende paa samme Sted en Tøjhusbygning, der kun ved et smalt Mellemrum var adskilt fra en and e n til lignende Brug opført Bygning, som fuldførtes i Begyndelsen af Frederik d. 2dens Regering og havde sin Plads, hvor nu det kongelige Bibliothek ligger. Denne s i d s t e Del af det ældre Tøjhus’ Længer, der lodes urørt af Chr. d. 4de, stod endnu 1664, da den blev nedreven for at give Plads til det kgl. Bibliothek, og den var da et af Bindings­ værk opført, temmelig uanseligt Hus med takkede Kviste og Gavle. Efter Opførelsen af Bibliotlieket blev dettes Stueetage anvendt til Opbevaring af Krigsmateriel, hvilket vedblev indtil 1861, da ogsaa denne Etage indrettedes til Bibliotheksbrug. I sin oprindelige Skikkelse stod det af Christian d. 4de opførte Tøjhus kun til Aaret 1647, da det ved Uforsigtighed angrebes af en Ildsvaacle, som ødelagde Taget, men ikke formaaede at tilintetgjøre Murværket og Hvælvingerne, hvormed Stueetagen er dækket. Gjenopførelsen af det nedbrændte fuldførtes i Begyndelsen af Er. d. 3djes Regering, og Bygningen beholdt vistnok i det væsentlige samme Udseende som forhen. Den var da et af røde Mursten, hvoraf en stor Del skal være hidført fra de nedbrudte katholske Kirker i Roskilde, noget tungt opført Hus, der i det Hele havde Karakter af et anseligt Pakhus og ingenlunde kunde sammenlignes med de mange andre, statelige Bygninger, hvormed Chr. d. 4de prydede Kjøben- liavn. I Forbindelse med det ligeoverfor liggende Provianthus og den omtrent samtidig udgravede Havn for „Kongens Galejer og Krigsskibe“ , dannede Tøjhuset dog et anseFgt Bygningskomplex med fortræffelige Rum til Opbevaring for Hærens og Flaadens

2 Krigsmateriel. Efter Gjenopførelsen var Bygningens Højde til Tag­ rygningen 43 Alen, til Tagets Begyndelse 197* Alen; Længden var 257 Alen, Bredden 39 Alen. Til Taget talte man ligesom nu 2 Stokværk, hvoraf som nævnt det nederste var hvælvet, og selve Taget var delt i 3 Stokværk. Lyset kom ind igjennem smaa Vinduer, der dækkedes med Luger, og man kom op i det øvre Stokværk ad Vindeltrapper, hvoraf den ene var anbragt i det paa østre Side liggende Taarn. Oprindelig forbandtes Tøjhuset med det kgl. Bibliothek ved en Løngang, der var opført af Bindings­ værk; ved en lignende Løngang var Bibliotheket forbundet med Proviantgaarden, hvilken Bygning atter ved den saakaldte Vægter­ gang stod i Forbindelse med Kjøbenhavns Slot. De 2 Træaltaner, der endnu findes over Tøjhusets Gavl, ere opførte 1666. I Slut­ ningen af forrige Aarhundrede blev Løngangen, som førte ind til Bibliotheksbygningen, nedbrudt, hvor den havde staaet opførtes den harsdorffske Tilbygning til Bibliotheket, gjennem hvilken man nu kommer ind i Tøjhusgaarden, og omtrent samtidig undergik selve Tøjhuset en omfattende Restaurering. I Frederik den 6tes Tid (1826) bleve Lugerne og de gamle Vinduer borttagne, der indsattes nye Vinduer med større Ruder, en ny Vindeltrappe blev opsat i Taarnet. Senere tilmuredes nogle gamle Fængselslokaler, der fandtes i selve Muren ved Taarnet. Under Frederik den 7de bleve Gavlpartierne ombyggede i deres nuværende Skikkelse; de 2 store Porte i det underste Stokværk ud mod Tøjhusgade bleve borttagne, og i deres Sted anbragtes de nuværende store Buevinduer. Da der samtidig, navnlig ved Anbringelsen af de fra Bygningens Hjørner frithængende smaa Taarne, skete en Ombygning af den modsatte Gavl ud mod Havnen, medens nogle ældre Bygninger, der vare anbragte i Hovedbygningens Nærhed, nedreves og erstattedes med en Mur, vandt Tøjhuset betydelig i Skjønbed. Ved samme Lejlighed paabegynates Indsættelsen af de Jærnvinduer, som nu findes, og Kalkpudsningen, hvormed de røde Mursten alt tidligere var dækket, erstattedes med Cementpuds. Endelig blev i 1871 Taget, der i bøj Grad var brøstfældigt, nedtaget, og et nyt • opsat, tækket med Skifersten, ligesom det øverste Stokværk i de følgende Aar er underkastet en omfattende Restaurering. I Tøj­ husets nærmeste Omgivelser er der ogsaa i de seneste Aar foretaget betydelige Forandringer: den af Kong Cbr. d. 4de anlagte Havn er bleven tilkastet, ved Uddybningen af Havnen mellem Langebro og Knippelsbro er Terrainet betydelig udvidet og Gaarden, der oprindelig stod i umiddelbar Forbindelse med Havnen, er adskilt fra samme og indhegnet med et Jærngitter.

3 Foruden Hovedbygningen findes paa Tøjhusets Grund et i Chr. d. 7des Tid opført Værksted for Istandsættelse af Artillerimateriel samt Hærens Geværfabrik, der er bygget 1867, tildels af 2de i Chr. d. 5tes Tid opførte og paa samme Sted beliggende mindre Bygninger. Ligeledes findes Kontoirlokaler for Artilleriets Chef, Staben og Tøjhusafdelingen, samt betydelige Magasinbygninger til HærensMateriel, af hvilke det saakaldte Bryghus maa henregnes til Stadens ældste Bygninger. Disse Magasiner saavelsom Værkstederne ere dog ikke tilgængelige for Publikum, hvorimod Hovedbygningen med omliggende Terrain i Heglen er aaben for Besøgende i Sommer- maanederne. I Hovedbygningens nederste Etage opbevares væsentlig Artilleri­ materiel, og her findes tillige opstillet en mærkelig Vægt fra Chr. d. 4des Tid, som, uagtet den ved senere Istandsættelser har lidt betydelig, dog afgiver et Bevis paa den Kunstfærdighed og Duelighed, der fandtes hos Haandværkere i hin Tid. I Bygningens 2det Stokværk — den saakaldte Rustkammersal — opbevares Hærens Reservebeholdning af Haandvaaben og lignende Gjenstande, der afbenyttes af Fodfolket og Rytteriet, samt en stor Del erobrede Faner og Trofæer. Fanerne ere anbragte under Loftet saaledes, at de, der hænge nærmest ved Indgangen fra Vindeltrappen i Taarnbygningen, ere fra Kong Fr. d. 3djes Tid og tagne i Krigen med Sverig, hvorpaa der i samme Gang fortsættes med Faner, der ere erobrede i Chr. d. 5tes Tid. — I Salens sydlige Ende mod Havnen findes ved de yderste Piller opstillet en stor Del erobrede Standarter og ved de midterste -Piller Repræsentanter for Vaaben, erobrede i 1848, 49, 50 og 64, hvorhos der under Loftet er ophængt nogle Faner, som ere tagne i Stridighederne med de gottorpske Hertuger. Paa dette Sted findes tillige en Bronze-Buste af General Classen, Stifteren af det classenske Fideicommis, der paa forskjellige Maader var knyttet til Vaaben- fabrikationen her i Landet. I den modsatte Gang er ophængt en Del Faner tagne i Krigene mod Carl d. 12te, navnlig da Steenbock maatte overgive sig med den svenske Hær i Tønningen —• endvidere nærmest Gitteret 8 Faner, der ere erobrede fra den franske Garde i Slaget ved Ramelliers (1706) af de danske Hjælpetropper, der deltoge i den spanske Arvefølgekrig under Marlborough’s Overanførsel. I Midten af denne Gang er opstillet en Marmorbuste af General Fibiger, tilvejebragt efter hans Død ved frivillige Bidrag fra Artilleriets Officerer. Paa forskj ellige Steder i Salen, navnlig i dens midterste Del, er opstillet en stor Del Faner og Pauker fra Fr. d. 4de indtil Nutiden, som alle ]*

4

have været afbenyttede af den danske Hær og Borgerkorpsene, og ligefor Indgangen tilvenstre Hans Majestæt Kong Chr. d. 9des Buste samt en stor Del Faner fra de seneste danske Kongers Tid. Foruden de tidligere nævnte til Hærens Brug henhørende Vaaben m. m. har der i en lang Aarrække været opbevaret en stor Del gamle og mærkelige Vaaben paa Tøjhuset, af hvilke dog vistnok nogle ere gaaede tabte ved Branden 1647 og desværre endnu flere, dog navnlig Rustninger, ved Mangel paa Sans for deslige Gjenstande. I Frederik d. 3djes Tid begyndte man i et saakaldet Prøvekammer at samle Modeller af de i den danske Hær afbenyttede eller forsøgte Haandvaaben, og i det oldenborgske Rustkammer opbevaredes en stor Del sjældne Vaaben, der vistnok vare tilfaldne de danske Konger som Arv, da det oldenborgske Fyrstehus uddøde, og hvoraf Størstedelen nu er indlemmet i Tøjhusets Vaabensamling. Det saakaldte kongelige particulaire Rustkammer, som fandtes paa Christiansborg Slot, blev 1790, alt- saa 4 Aar før Slottets Brand, heldigvis afgivet til Tøjhuset, og 1804 modtog dette fra Rosenborg Slot en Del Vaaben, der vistnok for Størstedelen have været afbenyttede af de danske Konger og Kongehuset. Disse Vaaben henlaa tildels upaaagtede indtil Frederik d. 6tes Tid, da Sansen for at værne om vore historiske Minder vaagnede her i Landet. Den daværende Rustmester M. R. Schmidt henledede da Opmærksomheden paa de tilstedeværende Vaaben, og Kongen besluttede, at der skulde nedsættes en Kom­ mission for at ordne Sagen. I 1838 havde Kommissionen endt sine Arbejder, der væsentlig bestod i Ordningen og Opstillingen af de tilstedeværende Haandvaaben. Arbejdet udførtes under Ledelse af den af vore offentlige Samlinger højt fortjente Konferents- raad Thomsen, der havde Sæde i Kommissionen, og Samlingen be­ nævnedes fra den Tid „den historiske Vaabensamling“ . Ved samme Lejlighed bleve enkelte meget kostbare Vaaben, der havde været afbenyttede af de danske Konger, afgivne til Samlingen paa Rosenborg Slot, ligesom de orientalske Vaaben afleveredes til den ethnografiske Samling og enkelte af de ældste Vaaben til oldnordisk Museum. 1853 blev det efter Indstilling fra en 1845 nedsat Kommission ved kongelig Resolution fastsat, at den historiske Vaabensamling ogsaa skulde indbefatte det svære Skyts og andet Artillerimateriel, og der optoges n u , navnlig ved General Fibigers Interesse for Samlingen, en stor Del saadanne Gjen- stande, af hvilke dog Ammunition og lignende Sager ikke opbe­ vares paa Tøjhuset, men paa Laboratoriet. Endelig er der fra Statens andre Tøjhuse i de senere Aar efterhaanden afleveret en

5 stor Del Vaaben, og blandt disse maa især fremhæves den interessante Samling af Vaaben, som have tilhørt forskjellige af de slesvigske Fyrsteslægter, navnlig de gottorpske Hertuger. Denne Vaabensamling, hvortil sandsynligvis ogsaa hører Gjenstande, der i sin Tid ere tilfaldne de gottorpske Hertuger som d e r e s Arvepart efter de oldenborgske Grever, gjordes oprindelig til Bytte af Fr. d. 4de ved Overgivelsen af Tønningen, hvorpaa den en Tid lang opbevaredes i Rendsborg, indtil den omsider kom til Kjøbenhavn. Siden 1853 har Samlingen været bestyret af en Kommission, bestaaende af Artilleriofficerer med Tøjhusets Chef som Formand, og hvori Artilleriets Rustmester har Sæde som Konservator ved Haandvaabensamlingen. — 1857 blev Samlingen tilgængelig for Publikum hver Onsdag i Sommermaanederne, og Artilleribrigaden paalagde da nuværende Artillerikapitajn Blom, der i nogle Aar havde medvirket ved Indordningen af de tilgaaede Vaaben, at ud­ arbejde en Vejledning for de Besøgende, hvilken udkom 1858. Da det paa Grund af den i 1871 paabegyndte Hovedreparation af Tøjhusbygningen, blev nødvendigt at nedtage den Del af Samlingen, der var opstillet i Rustkammersalen, ere samtlige Haandskyde- vaaben, blanke Vaaben og Dækvaaben bievne underkastede en gjennemgaaende Restaurering. De tidligere Skillerum, der ude­ lukkede det temmelig sparsomme Lys i Salen, ere borttagne, og Vaabnene opstillede paa en med den gamle Sal mere overens­ stemmende Maade. Herved er der tillige skaffet Plads til en stor Del Vaaben, der ikke tidligere vare opstillede, og til den ikke ubetydelige Del Vaaben fra Begyndelsen af det 18de til Midten af det 19de Aarhundrede, som er tilgaaet Samlingen fra Kong Frederik d. 7des private Vaabensamling eller ifølge Krigs­ ministeriets Befaling efterhaanden tilkomne. Ved den stedfundne Restaurering er hver enkelt af Samlingens Gjenstande underkastet en omhyggelig Undersøgelse, og med streng Hensynstagen til den historiske Troskab har man søgt at bevare alt, hvad der truedes med Undergang. Ligeledes er senere Tiders Lakering og Overmaling fjærnet, og man har i det Hele taget søgt at lade Vaabnene fremtræde i et med deres oprindelige Skikkelse stem­ mende Udseende, hvorhos der ved Opstillingen, forsaavidt Lokalet tilsteder det, er taget Hensyn til, at Samlingens kronologiske Ord­ ning ikke er afbrudt. Sammenligner man den historiske Vaaben­ samling i Kjøbenhavn, saaledes som den nu fremtræder, med de Samlinger af lignende Art, der findes i adskillige af Evropas andre Hovedstæder, kan den i Størrelse og navnlig, hvad kostbare

6 og historisk mærkværdige Rustninger angaar, ingenlunde lignes ved de store Samlinger, som t. Ex. findes i London, Paris, Dresden, Wien og Madrid. Derimod turde det maaske fremhæves, at hvad angaar Haandvaaben og da navnlig Skydevaaben, findes der faa Steder en Samling, der er saa righoldig, og som navnlig i saa høj Grad er i .Stand til at give et fuldstændigt Indblik i de nævnte Vaabenarters historiske Udvikling. Den historiske Yaabensamling paa Kjøbenhavns Tøjhus ind­ befatter følgende Gjenstande: I. Det svære Skyts saasom Kanoner, Morterer og andet Artilleri­ materiel; opstillet i Gaarden ved Indgangen fra Tøjhusgaden, imellem det kongelige Bibliothek og Artilleriets Bygninger (Plan I), samt i en Del af Hovedbygningens nederste hvælvede Rum (Plan II). II. Haandskydevaaben saasom Geværer, Pistoler, Flitsbuer etc.; opstilllede i Bygningens 2det Stokværk indenfor Gitret til­ højre fra Indgangen til Rustkammersalen (Plan III). Her findes tillige samtlige til Samlingen henhørende: III. Blanke Vaaben saasom Sværd, Kaarder, Hellebarder, Lanser m. m. IV. Dækvaaben saasom Rustninger, Skjolde m. m. V. Forskjellige mindre Gjenstande henhørende til Samlingen.

I. Det svære Skyts.

D e t ældste Skyts, som forefindes paa Kjøbenhavns Tøjhus, henhører til de saakaldte B o m b a r d e r og S k j æ r mb r æ k k e r e , der an­ tages at være fremkomne i det 14de Aarhundrede, men som dog endnu benyttedes i et langt senere Tidsrum. — Det bestaar af et i begge Ender aabent Rør, dannet af Smedej ærnsstænger, som ere omgivne med Ringe, samt af et af Jærn smedet Kammer­ stykke, der er lukket i den ene Ende og forsynet med Fænghul. — Kammerstykket, der er bestemt til at optage Krudtladningen, havde fortil en Tud, hvormed det gik ind i en tilsvarende Fals i Røret. Foreningen af Rør og Kammerstykke skete ved, at de anbragtes i en udhulet Træstok, hvortil Røret befæstedes med Ringe og Baand af Jærn. Kammerstykket lagdes i Udhulingen bag Røret og holdtes fasttrykket til dette ved en Jærnkile, som støttedes imod et bagved værende Beslag. Projectilerne vare til- hugne Stenkugler, navnlig til det større Skyts, og man har Exempler paa, at der er anvendt Stenkugler af flere hundrede Punds Vægt. Ved det omtrent samtidig benyttede mindre Bagladeskyts, der kan henføres til de saakaldte S k e r p e n t i n e r og Ba r s e r , var Røret forlænget bagud og tildannet saaledes, at det kunde optage Kammerstykket med Kilen, dér støtter dette mod Røret. Til dette Skyts anvendtes i Reglen smedede Kugler, Blykugler eller med Bly omstøbte Kugler. Ved Begyndelsen af det 16de Aarhundrede var Kundskaben til Metallernes Bearbejdelse saavidt fremskreden, at man kunde forfærdige Kuglerne af Støbejærn, og disse traadte nu istedetfor Stenkuglerne. De gamle smedede Bombarder kunde imidlertid ikke modstaa Anvendelsen af disse Projectiler; men Industriens

8

9 Fremskridt tillod nu ogsaa at støbe Skytset af Metal eller Jærn, hvorved man blev istand til at give Skytset den fornødne Styrke. Brugen af Støbejærnskugler og af et bedre Krudt frembragte selvfølgelig en betydelig større Virkning, og man kunde derfor formindske de hidtil brugte store Calibre og dog opnaa den til­ sigtede Virkning. Paa samme Tid fandt man ogsaa paa at for­ syne Skytset med Tapper, hvorved man blev istand til at føre det paa Underlag, Lavetter, der vare tjenlige baade som Transport­ midler og som Underlag ved Skydningen. I den første Halvdel af det 16de Aarhundrede almindeligt at støbe Pjecerne af Metal*). De første Kanoner havde omtrent samme Form som de nuværende; kun gaves der dem ofte en betydelig Længde (se Kanonen Nr. 35 i Samlingen), idet man antog, at slige lange Kanoner ( Sl ange r ) skulde have en større Skudvidde end de kortere. Da det imidlertid ved Forsøg var godtgjort, at det ikke var Tilfældet, gik Slangerne efter- haanden af Brug og maatte vige Pladsen for de nu almindelige kortere Kanoner. — Fra Midten af det 16de Aarhundrede bleve Kanonerne almindelig betegnede ved Vægten af den Kugle de udskyde. Medens Kanonerne vare bestemte til at udskyde deres Kugle i flade Baner og mod opretstaaende Gjenstande, brugte man et Slags kort Skyts, Mo r t e r e r , til at udkaste dem i høje Baner mod dækkede Maal, som havde en stor Overflade. I Begyndelsen an­ vendtes Stenkugler; men disse bleve senere afløste, af Bomber (hule Jærnkugler) fyldte med Krudt og forsynede med Brandrør. Mortererne benævnedes i ældre Tid efter Stenvægt og senere efter Bombens Vægt; de nyeste danske Morterer benævnes efter den tilsvarende Kugles Vægt. Uagtet Skytset alt i Begyndelsen støbtes efter en vis Norm, blev der dog først senere indført en større Orden og Ensformighed i Skytsets Konstruktion og fastsat et System, som angav Antallet og Størrelsen af de forskjellige Calibre. — Dette skete for Danmarks Vedkommende først under Christian den 5te ved Fastsættelsen af det saakaldte „gamle System“ . I den efterfølgende Fortegnelse *) Indtil Begyndelsen af forrige Aarhundrede støbtes Skytset altid over Kjærnestang, som dannede Løbet i Kanonen; for at fastholde Kjærne- stangen i den rette Stilling i Støbeformen benyttedes de saakaldte Grænsejærn, der bleve indstøbte i Metallet. Nyere Pjecer ere altid støbte massive og dernæst udborede, hvorved langt større Nøjagtighed opnaas. blev det

10 over det til Samlingen hørende Skyts er selvfølgelig de forskjellige Systemer af dansk Skyts ikkun ufuldstændig repræsenterede; det fuldstændigste er Jærnskytssystemet af 1834. — Det maa her be­ mærkes, at Skyts af de forskjellige Systemer ikke alene er støbt under den Konge, under hvem Systemet er fremkommet, men ogsaa under de følgende Konger; saaledes er f. Ex. Skyts af det „gamle System“ støbt foruden under Christian den 5te tillige indtil Midten af det forrige Aarhundrede. Skjønt de første Kanoner vare indrettede til Bagladning og skjønt der, som Samlingen ogsaa viser det, flere Gange har været gjort Forsøg paa at konstruere Bagladekanoner, er det dog først i dette Aarhundrede, at man har magtet at løse Opgaven paa en tilfredsstillende Maade. Af de i Forslag bragte og virkelig indførte Systemer af Bagladekanoner skal her nævnes Wahrendorffs, Cavallis, Armstrongs, Whitworths, det preussiske, det franske og Krups System. Det er ogsaa først i dette Aarhundrede, at det er lykkedes at konstruere brugelige riflede Kanoner, af hvilke her maa nævnes Cavallis, det engelske, Whitworths, det franske og det preussiske System. — Det til den historiske Vaahensamling henhørende svære Skyts er, som i Indledningen bemærket, opstillet dels i Tøjhusgaarden og dels i Hovedbygningens nederste hvælvede Rum. — I Tøjhusgaarden findes saaledes alt det danske*) og Største­ delen af det fremmede Skyts, medens man i Hovedbygningen vil finde det ældste Skyts, det affuterede fremmede Skyts, samt en Samling af forskjelligt Skyts. — *) Det bemærkes, at af de Navnechifre, som ere anbragte paa de paa Murene hængende Skilte, betegne det øverste den Konge, under hvis Regering vedkommende Skytssystem er opkommet; de neden under staaende Navnechifre derimod de Konger, under hvilke man senere er vedbleven at støbe Skyts af Systemet.

Ældste Skyts: Bagladeskyts med løse Kammerstykker af Smedejærn eller Støbejærn fra det 15de og 16de Aarliundrede. a. B o m b a r d e r e l l e r S k j æ r mb r æ k k e r e og K a mm e r s t y k k e r ti l s aa dann e . Dette Skyts, som bestaar af et i begge Ender aabent Smede- jærnsrør og et løst Kammerstykke til Ladningen, er eller bar været skæftet i Tømmerstokke, hvortil det fastholdtes med Jærnbaand. Foreningen af Rør og Kammerstykke skete ved Jærnkiler. Nr. 1— 12. Bombarderne Nr. 1— 5 og Kammerstykkerne Nr. 6— 12 henhøre tilligemed enclnu tre Bombarder (hvoraf to i Vaabensamlingen i Czarsko-Selo ved St. Petersborg og en i oldnordisk Museum) til et mærkeligt Fund, som i 1847 gjordes i et gammelt Skibsvrag paa Havbunden omtrent to Mil nord for Øen Anholt. Pjecerne synes efter Dykkernes Sigende at have staaet iborde paa begge Sider af Skibet, der saaledes maa have været et Krigsskib. Foruden disse Pjecer og Kammerstykker fandtes endnu nogle af de her liggende Stenkugler, smedede Kjædekugler og Stangkugler. Ved de enkelte Pjecer mærkes:

I Løbet paa Nr. 1 findes tæt ved den bageste Aab- ning fastrustet en Stenkugle. Kammerstykket var, da Pjecen fandtes, fyldt med en sortagtig Masse (maaské Levninger af Krudtladningen) og dets Munding lukket ' med en Træprop. Det ottekantede Kammerstykke, som i sin Tid er tilpasset Pjecen Nr. 2, har næppe oprindelig tilhørt denne. Nr. 4 har paa Tømmerstokken en smækker Træaxel, hvis ene Arm er afbrudt.

12 Nr. 13, 14. Disse to Smedejærns Bombarder, hvis Træstokke ere afbrudte ved Pibens Bagende, ere i 1859 skjænkede af Sognemændene i Oldensworth i Slesvig, i hvis Klokkehus de have henstaaet i umindelig Tid; efter Traditionen skulle de i Aaret 1500 have været brugte af Eiderstedts Bønder mod Ditmarskerne. - 15, 16. Brudstykker af to Smedejærns Bombarder, bestaaende af et ydre Lag Ringe over et indre Rør af Længde­ skinner. Paa Nr. 16 ere de bageste Ringe faldne fra hverandre. - 17— 19. Smedejærns Kammerstykker, af hvilke Nr. 17 er optaget paa Kjøbenhavns Inderrhed i Nærheden af „Lynetten“ . - 20— 22. Bombardepiber af Støbejærn; de have været ned­ gravet som Afvisere, de to første udenfor en Gaard i Viborg og den sidste ved en Stentrappe i Nexø. - 23—'25. Kammerstykker af Støbejærn, af hvilke Nr. 23 er fundet 1822 i et Skibsvrag i Slien. b. S k e r p e n t i n e r e l l e r Ba r s e r . Paa dette Skyts er det i begge Ender aabne Rør forlænget bagud med en Gaffel, bestemt til at optage Kammerstykket, der ligesom paa Bombarderne fastholdes med Jærnkiler; Pjecerne have i Reglen to Tapper, med hvilke de hvile i en Gaffel, hvis Tap anbringes i Underlaget. Nr. 26,27. Disse to Smedejærnsskerpentiner have paa Undersiden enTap, hvormed de anbringes i Underlaget; den bageste firkantede Del optager Kammeret; (de ere komne fra Christiansø). - 28— 31. Smedejærns Barser med to Tapper i Horizontal- planen, hvormed de hvile i en Gaffel (Nr. 28 og 29). - 32. Kort Smedejærns Barse, som udmærker sig ved det om­ kring Forstykket anbragte cirkelrunde Skjold og de i Vertikalplanen siddende Tapper, som have deres Lejer i en aflang Jærnbøjle, der er forsynet med to horizon- tale Tapper, med hvilke Pjecen har hvilet paa sit Underlag. Pjecen skal være kommen fra Bornholm. Nr. 33, 34. Støbejærns Kammerstykker, af hvilke det sidste er støbt over et Rør af Smedej ærn.

13

Danske Kanoner, Haubitser og Morterer,

herunder indbefattet Skyts fra de Lande, som have hørt under den danske Krone. Oldenborgske Kanoner. Nr. 35. 14 Pds. Metalkanon, hel Feltslange, 2374 Fod lang. Er paa Mellemstykket prydet med det oldenborgske Vaaben, hvorover findes Indskriften: Antonius Grave tko Olden- borch und Dalmehorst heft mi lote gete. Fremstillingen paa Bagstykket af Samsons Kamp med Løven er om­ given af Verset: De starcke Samson min Name is Ick schete geweltiglick und kame gewis. Anno Domini MDLVIIII Jar. Do got mi Matias van Norenbarch. Dat is war. Fænghullet dækkes udvendig af et bevægeligt Overfald. - 36. 12 Pds. Metalkanon, støbt af Ludolph Siegfriedt. Paa Bagstykket ses det oldenborgske Vaaben og derunder Indskriften: V. G. G. Christian Graff zu Oldenburg und Delmenhorst, Herr .Zu Jehver und Kniephausen, Anno 1646. Christi an d. 4de s Skyts. - 37. 14 Pds. Metalkanon, støbt 1603 af Hans Wolf Endtfelder; paa Bagstykket det danske Vaaben og paa Forstykket en mandlig Figur og derover Indskriften: Haldan Frothonis F. Tollere me proprios fratres fratrumque clentes (o : clientes) Emedio regni cæcus adegit amor. Perdare me nequitcunctis exosa tyrannis Sed tulit extremam senecta diem*) Hankedruen og Delfinerne ere afbrudte. - 38. 14 Pds. Metalkanon, støbt 1604 af Borchart „Gelgieser“ . Paa Bagstykket det danske Vaaben og paa Forstykket en mandlig Figur og derunder Indskriften:

*) Halfdan Frodes Søn. Blind Kj ærligbed til Kongemagten bragte mig til at rydde mine egne Brødre og mine Brødres Tjenere afvejen. Mit alle forhadte Tyranni kunde (dog) ikke styrke mig, men en sildig Alderdom bragte mig Døden.

V

14 LXXVI Ericus Eigegod.

Kobore et iugenio forma virtute neoiero Corpore et eloqio pæne scupendis eram. Visere me Solymas talem tautumque ruinas

Compulit immentus religionis amor*). Hankedruen og Delfinerne ere afbrudte. Nr. 39 og Nr. 39 b. 14 Pds. Metalkanoner, støbte 1623 og 1644 af Rudolph Burkart; paa Bagstykkerne Christian d. 4des Navnechiffer og paa Forstykkerne Afbildning af en Drage. Hankedruerne ere hele, hvorimod Delfinerne ere afbrudte. Nr. 37— 39 ere for nogle Aar siden optagne fra det i Kjøgebugt sunkne Linjeskib „Dannebroge“ . - 40. 2 Pds. Metalfalconet, støbt af Asuerus Koster 1643. Paa Bagstykket Rosenkrands’ Vaaben. Delfinerne ere' af­ brudte. - 41. 1Pds. Metalfalconet. Paa Bagstykket Rosenkrands’ Vaaben. Faa Forstykket „C. V. D .“ hvilket formentlig er Støbe­ mesterens Navn: Claus vom Dam. Delfinerne ere af­ brudte. - 42. 200 Pds. Metalmortér paa Fod, støbt af Meister Claus vom Dam og under en Hældningsvinkel af 75°. For­ oven findes Christian d. 4des Navnechiffer. Har to Del­ finer, som begge sidde paa tværs tæt bag Hovedet, én foroven og én forneden. - 43. 8 Pds. Jærnkanon uden Mærker; antages at være fra Christian d. 4des Tid. - 44, 45. 27 Pds. Metalkanoner, støbte 1633 i Kjøbenhavn af Felix Fuchs; paa Tapperne Christian d. 4des Navnechiffer. Begge Kanoner ere éns og have i ophøjet Arbejde tre Stamtavler: for den oldenborgske, den brandenborgske og den brunsvigske regerende Familie. Kanonerne ere af Christian d. 4de forærede til Grev Anton Giinter og kom ved dennes Død 1667, da Grevskabet Oldenborg tilfaldt Danmark, her tilbage. Ved Siden af den ene Kanon er opstablet fem store Stenkugler af 21-—22" Diameter, hvilken Slags Projectiler brugtes før Bombernes Opfindelse, og ved

*) Erik Ejegod. Jeg besad en næsten vidunderlig Styrke, Aand, Skjønbed, Dygtighed, høj Legemsvæxt og Veltalenhed; udrustet med disse Egenskaber drev uxnaadelig Kjærlighed til Religjonen mig til at besøge Jerusalem.

15 Siden af den anden fem store Bomber af

21" Diameter,

hvilke efter Sagnet skulle være kastede ind i Kjøben- bavn under Belejringen af Svenskerne

1658— 59.

F r e d e r i k d. 3 d j e s Me t a l s k y t s s y s t e m . De fleste af de til dette System henliørende Pjecer have Druer i Form af Drueklaser, Hanke i Form af Delfiner og Hoveder med flade Friser eller Baand. Nr. 46. 24 Pds. Metalkanon, støbt i Gliickstadt 1653 afFransiscus Roen; har paa Forstykket en Afbildning af Fortuna og paa Bagstykket Kongens Navnechiffer. - 47. 12 Pds. Kanon, støbt i Gliickstadt af Fransiscus Roen 1655; har paa Bagstykket Familien Ranzows Yaaben og derunder „Christian Graf zu Ranzow Herr auf Breitenbergh, Ritter.“ - 48. 12 Pds. Kanon, støbt i Gliickstadt af Franciscus Roen 1660. Har paa Bagstykket Ranzows Yaaben og der­ under en længere tysk Indskrift, hvori berettes, at Grev Christian Ranzow paa Breitenburg har ladet denne Pjece støbe i Anledning af, at Frederik d. 3dje, efter at være bleven Arvekonge 1660, havde gjort ham til Rigs- raad, Statholder og Assessor i alle kongelige Concilier. - 49. 12 Pds. Metalkanon; har paa Bagstykket Christian Al- brechts Vaaben fra den Tid, han var Biskop i Lübeck; paa Forstykket ses en Illustration af hans Valgsprog „Per aspera ad Astra“ , nemlig en Mand, som klavrer op ad et Bjerg. (Denne Kanon hører dog ikke til Systemet). C h r i s t i a n d. 5 t e s f ø r s t e Me t a l s k y t s s y s t e m . Nr. 50— 52. 36 Pds. Metalkanoner, støbte 1680 i Kjøbenhavn af Assuerus Koster van der Hart af svenske Kanoner, erobrede i den skaanske Krig. Paa Bagstykket Christian d. 5tes Navnechiffer og paa Forstykket Kongens Bryst­ billede og derunder: paa Nr. 50 Indskriften:

Udi Wismar blef jeg taget Oc tillige Fienden slaget Ao. 1675 d. 13. Decemb.

16 paa Nr. 51 Indskriften:

Christianstadt overvandt Oc mig derudi fandt. Ao. 1676 d. 15. August.

paa Nr. 52 Indskriften: Paa Helsingborgs Muur pleied jeg at pukke Indtil mig Christian for sig tvang at bukke. Ao. 1676 d. 3. July.

Nr. 51 og 52 ere i den nyere Tid til Forsøg udborede til Bombekanoner, den første til 50 Pds. og den sidste til 80 Pds., hvorhos Hovedet er drejet af denne og erstattet af et Træhoved. - 53. 24 Pds. Metalkanon, støbt i Kjøbenhavn 1673 afAssuerus Koster van der Hart. Har paa Bagstykket Christian d. 5tes Navnechiffer og paa Mellemstykket Kongens Brystbillede. Denne har ikke Delfiner. - 54. 6 Pds. Metalkanon, støht i Kjøbenhavn 1677 af Assuerus Koster van der Hart. Har paa Bagstykket Christian d. 5tes Navnechiffer og paa Forstykket Kongens Bryst­ billede. - 55. 3 Pds. Metalkanon med Hankedrue, støbt 1685.

F i nbanke r e * ) .

56. 18 Pds. Jærnkanon 57. 18 — Jærnkanon, støbt 1672

— Jærnkanon, støbt 1684 Jærnkanon, støbt 1681 hollandske Finbankere.

12 12

58. 59. 60.

8 — Jærnkanon, støbt 1687

61. 12 — Jærnkanon 62. 12 — Jærnkanon

63. 64. 65. 66.

12 8

■— Jærnkanon

Jærnkanon engelske Finbankere.

8 — Jærnkanon

1 — Jærnkanon udmærker sig ved sin Udstyrelse, idet dens Drue har Form af en Drueklase; tillige har

*) Hvorfra denne Benævnelse stammer, er ubekjendt, mulig hidrører den fra det svenske Kanonstøberi Finspong, hvor flere af disse Pjecer (Nr. 57, 62 og 63) ere støbte.

17 den Delfiner, hvad der er sjældent paa Jærnkanoner. Kanonen er funden 1850 i Angeln. Nr. 67. 50 Pds Jærnfodmortér med cylindrisk Kammer (hører maaske egentlig til Christian d. 4des Tid). Ch r i s t i a n d. 5 t e s and e t Me t a l s k y t s s y s t em . Dette saakaldte g aml e S y s t em gjennemførtes af Artilleriets daværende Chef, Oberst Harboe, i. Aarene nærmest efter 1680. .Kanoner af dette System ere, foruden under Christian d. 5te, tillige støbte under de følgende Konger indtil Midten af forrige Aar- hundrede. Delfinerne paa disse Kanoner ere dannede i Form af Elefantsnabler og ere kegleformede, de saakaldte Skibshoveder. Fodmortererne staa i Almindelighed næsten lodret paa Foden. Nr. 68. 36 Pds., 20 Caliber lang 17/ 16 Gods Metalkanon, støbt 1692. Paa Bagstykket Christian d. 5tes Navnechiffer og paa Mellemstykket Kongens Brystbillede og Valgsprog. - 69. 24 Pds.., 22 Cal. lang, 17//16 Gods Metalkanon, støbt 1722. - 70. 18 — 24 — — 17/ /16 — do. støbt 1687. - 71. 12 — 26 — — 17/ /16 — do. støbt 1687. - 72. 12 — 26 — — 17/ /16 — do. støbt 1702. Nr. 70— 73 have paa Bryststykket Kongens Brystbillede med Valgsprog. Nr. 71 og 72 ere støbte af Albert Benninck i Liibeck. - 73. 6Pds., 24 Cal. lang, fuldgods Metalkanon, støbt 1757. - 74. 6 — 20 — — — do. støbt 1750. - 75. 6 — 13 — — 8/9 Gods do. støbt 1703. - 76. 3 — 16 — — 5/e — do. støbt 1752. Nr. 74— 77 have paa Bagstykket Kongens Navnechiffer og Valgsprog. Nr. 74 er støbt paa Frederiksværk. - 77,|j|100 Pds. Metalhængemortér med Cylinderkammer. - 78. 36 Pds. Metalhængemortér med Cylinderkammer, støbt 1697. - 79, 80. 10 Pds. Metalhaubitser med Cylinderkammer, støbte 1751. - 81. 36 Pds. Metaltappemortér med Kuglekammer, støbt 1687. - 82, 83. 100 Pds. Metalfodmorterer med Delfiner paa Siderne; har cylindriske Kamre; støbte 1686. - 84. 50 Pds. Metalfodmortér med Kuglekammer, støbt 1699. - 85. 150 Pds. Metalfodmortér og - 86. 290 Pds. Metalfodmortér, ere begge støbte 1696 og have Kuglekammer. 2

18 Nr. 84— 86 have foran paa Foden to Tapper, hvorom de bevæge si g, naar d e , liggende i deres B ro , have Elevation, hvilken gives ved Hjælp af Kiler. 87. 200 Pds. Metalmortér med Kuglekammer; har istedetfor Tapper en stor Hage foran paa Foden; støbt 1699. 88. 150 Pds. Metalfodmortér med Kuglekammer, støbt 1702. 89. 100 Pds. Metalfodmortér med Kuglekammer; har en Hældning mod Fodens Underflade af 45°; støbt 1706- 90. 100 Pds. Metalfodmortér med Kuglekammer; harHagen paa Fodens Forside dannet efter en Cirkelbue, som har sit Centrum i en Tap, der er anbragt midt under Foden. Hensigten hermed er at kunne dreje Mortéren rundt i alle Retninger uden at behøve at dreje Blokken, hvorpaa den staar; støbt 1764. Nr. 78'— 90 ere forsynede med Kongens Navne­ chiffer. Jæ r n s k y t s a f ny Rids. 95. 36 Pds. Jærnkanon, støbt 1786. 96. 24Pds. Jærnkanon; har paa Bagstykket den norske Løve.. 97. 24 Pds. Jærnkanon, støbt 1788. 98. 18 Pds. Jærnkanon; har paa Bagstykketden norske Løve- 99. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1784. 100. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1789. 101. 8 Pds. Jærnkanon, støbt paa Fossum Jærnværk 1692 a f P. Burting; har paa Bagstykket den norske Løve. 102. 8 Pds. Jærnkanon. 103. 4 Pds. Jærnkanon. 104. 36 Pds. Jærnskibshaubits af en ejendommelig Konstruk­ tion, idet den udvendig har Form af en sædvanlig Kanon, medens Løbet ikke er længere end paa en almin­ delig Haubits, for at kunne føre Granaten tilbunds med Haanden; hele Bryststykket er saaledes massivt og Fænghullet sidder omtrent midt imellem Tapperne- J æ r n s k y t s a f Car l F r e d e r i k s Ri ds . 91. 12 Pds. Jærnkanon. 92. 8 Pds. Jærnkanon. 93. 6 Pds. Jærnkanon, støbt 1705. 94. 3 Pds. Jærnkanon, støbt 1779.

19 Hensigten med denne Konstruktion var at bringe Pjecens Munding udenfor Stykporten, hvilket ikke lod sig gjøre med en almindelig Haubits. Pjecen har paa Bagstykket den norske Løve. Nr. 105, 106. To 12 Pds. Jærnhaubitser, støbte 1787. - 107, 15 Pds. Jærnhængemortér med Deliiner. - 108. 50 Pds. Jærnhængemortér med cylindrisk Kammer, støbt paa Fossum Jærnværk 1692 af P. Burting; har paa Mellemstykket den norske Løve. - 109, 110. 50 Pds. Jærnfodmorterer med Kuglekamre, støbte paa Fossum Jærnværk 1692 af P. Burting; paa For­ stykkerne den norske Løve. 45° Hældning. - 111. 36 Pds. Jærnfodmortér med Kuglekammer; paa For­ stykket den norske Løve. - 112. 12 Pds. Jærnfodmortér med Kuglekammer. 45° Hældning. Nr. 109— 112 have en Hage foran paa Foden. - 113, 114. 100 Pds. Jærnskibshaubitser paa Fod; paa Bag­ stykkerne Indskriften: Det Navn, som disse meget mærkelige Pjecer føre, nemlig Dæksfejere, synes at tyde paa, at de mindre have været bestemte til at udskyde Bomber end til at bruges med Kardætsker for at rydde Dækket for entrende Fjender. F r e d e r i k d. 4de s Me t a l m o r t e r e r . - 115. 100 Pds. Metalmortér, saakaldet sachsisk Mortér med Kuglekammer; støbt 1714; har et paastøbt fast Bryst, hvorved den gives en Hældningsvinkel af 45°; har to Delfiner foroven og én forneden. Med Frederik d. 4des Navnechiffer. - 116. 10 Pds. Metalhaandmortér med Oylinderkammer og Fod, hvormed den er skruet til Blokken. Med Frederik d. 4des Navnechiffer. - 117. 10 Pds. Metalhaandmortér med Kuglekammer; støbt 1757 og med Fod. Med Frederik d. 5tes Navnechiffer. - 118. 10 Pds. Metalhaandmortér med Tapper, støbt 1756. Kuglekammer. Har to Delfiner foroven og én forneden. Med Frederik d. 5tes Navnechiffer. Bryst fortil. 2 * In Norwegen bin ich entsprossen Vnt in selbige Landt gegossen Anno 1692. P. Burting.

20

Me t a l s k y t s f r a F r e d e r i k d. 5t es Ti d. 3 Pds. Metalkanon, støbt 1762. 6 Pds. Metalkanon, kort St. Germain, støbt 1762. 6 Pds. Metalkanon, kort St. Germain, støbt 1762, (erobret i Slaget ved Isted). 6 Pds. Metalkanon, lang St. Germain, støbt 1762. 12 Pds. Metalkanon, støbt 1762. Da dervar Mangel paa let 12 Pds. Feltskyts, udboredes iAaret 1819 et Antal 6 Pds. Kanoner, hvortil nærværende Exemplar hører, til dette Kaliber. 12 Pds. Metalkanon, støbt 1765. v 12 Pds. Metalkanon, støbt 1766. 18 Pds. Metalkanon, støbt 1764. Kanonerne 119— 126 have alleFrederik d.5tesNavne- chiffer, Delfiner og ere støbte paa Frederiksværk. 100 Pds. Metal-Tappemortér med Cylinderkammer. 100 Pds. Metal-Tappemortér med Cylinderkammer, støbt 1754; udmærker sig ved sin Forziring. Med Frederik d. 5tes Navnechiffer. J æ r n s k y t s s y s t e m e t a f 1 75 5— 1801. 150 Pds. Fodmortér af Jærn, med Cylinderkammer, støbt 1804. 100 Pds. Jærnfodmortér med Kuglekammer, støbt 1806. 20 Pds. Jærnhaubits, støbt 1791. 36 Pds. Jærnkanon, støbt 1801. 24 Pds. Jærnkanon, støbt 1801. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1791. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1760, med Frederik d. 5tes Navnechiffer. 12 Pds. Jærnkanon, støbt 1795, med Christian d. 7des Navnechiffer. 12 Pds. Jærnkanon, støbt 1755. 6 Pds. Jærnkanon, støbt 1756, med Frederik d. 5tes Navnechiffer. 8 Pds. Jærnkanon; er til Forsøg støbt paa Frederiks­ værk 1757; har paa Bagstykket Frederik d.5tes Navne­ chiffer og den norske Løve. Forstykket er mærket „Sans-pareil“ . Ca r l af He s s e n s Me t a l s k y t s s ys t em.

Nr. 119. - 120 . - 121 .

- 122 . - 123.

- 124. - 125. - 126.

- 127. - 128.

- 129.

- 130. - 131. - 132. - 133. - 134. - 135.

- 136.

- 137. - 138.

- 139.

140. 3 Pds., ®/e Gods, 22 Caliber lang Metalkanon. 141. 6 Pds., 5/6 Gods, 22 Caliber lang Metalkanon.

2 1

Nr. 142. 12 Pds., 5/e Gods, 22 Caliber lang Metalkanon. - 143. 10 Pds. let Metalhaubits, støbe 1789. Ingen Delfiner. - 144. 36 Pds. Metalhaubits. - 145. 100 Pds. Metaltappemortér med Kuglekammer og fast Bryst. - 146. 100 Pds. Metalfodmortér, støbt 1772) med Cylinder- - 147. 150 Pds. Metalfodmortér, støbt 1772^ kamre. - 148. 50 Pds. Metaltappemortér med Cylinderkammer og Lapper til Stilleskrue; støbt 1797. - 149. 20 Pds. Metalhaubits, støbt 1770. Ingen Delfiner. - 150. 12 Pds. lang Metalkanon, støbt 1774. - 151. 6 Pds., 20 Cal. lang, 5/6 Gods Metalkanon, støbt 1807. - 152. 3 Pds., 20 Cal. lang, 5/ 6 Gods Metalkanon, støbt 1813. - 153. 12 Pds., 17 Cal. lang, 3/4 Gods Metalkanon, støbt 1823. - 154. 6 Pds., 17 Cal. lang, 2/ 3 Gods Metalkanon, støbt 1822. Nr. 153 og 154, som høre til de sidste paa Frederiks­ værk støbte Metalkanoner, henhøre egentlig ikke til dette System og have ingen Delfiner. - 155. 12 Pds., 12 Cal. lang, 3/4 Gods Jærngranatkanon. - 156. 24 Pds., 12 Cal. lang, 3/ 4 Gods Jærngranatkanon. - 157. 84 Pds., 10 Cal. lang, 7/io Gods Jærngranatkanon. - 158. 84 Pds. 14 Cal. lang, 9/ 10 Gods Jærngranatkanon. - 159. 168 Pds., 11 Cal. lang, 3/ 4 Gods Jærngranatkanon. - 160. 24 Pds. Jærnfodmortér med Keglekammer. - 161. 84 Pds. Jærntappemortér med Keglekammer. - 162. 168 Pds. Jærntappemortér med Keglekammer. - 163. 15“ Jærnstenmortér med Keglekammer. - 164. 84 Pds., 14 Cal. lang, 7/e Gods Jærnkuglekanon. - 165. 36 Pds., 18 Cal. lang, 5/4 Gods Jærnkuglekanon. - 166. 24 Pds., 17 Cal. lang, 6/ 5 Gods Jærnkuglekanon. - 167. 12 Pds., 17 Cal. lang, fuldgods Jærnkuglekanon. - 168. 6 Pds. 17 Cal. lang, fuldgods Jærnkuglekanon. - 169. (84 Pds. slesvig-holstensk Metaltappemortér.) Alle de til dette System henhørende Granatkanoner og Jærnkanoner liave fast Opsats og Falk. Pjecerne ere støbte i Aarene 1834— 1853 ved de svenske Kanon­ støberier: Åker, Stafsjø og Finspong. J æ r n s k y t s s y s t e m e t a f 1834.

22

F l a a d e n s Jær n s k y t s .

Nr. 170. 12 Pds. Jærnkarronade. - 171. 18 Pds. Jærnkarronade.

172. 18,,Pds., 10 Cal. lang, Jærnkanon. - 173. 18 Pds., 13 Cal. lang Jærnkanon med Trompetmunding. - 174. 24 Pds. Jærnkanon af Høyers Konstruktion.

- 175. 18 Pds., 17 Cal. lang, Jærnkanon. - 176. 30 Pds., 17 Cal. lang, Jærnkanon. - 177. 60 Pds., 88V2 Centners, Jærnkanon. - 178. 60 Pds., 60 Centners, Jærnkanon. - 179. 30 Pds., 58 Centners, Jærnkanon. - 180. 30 Pds., 5 H /2 Centners, Jærnkanon. • - 181. 30 Pds., 50 Centners, Jærnkanon. - 182. 30 Pds., 40 Centners, Jærnkanon.

Alle Flaadens Jærnkanoner have bagtil Brogbøjle og paa Bagstykket en Ansats til Anbringelse af Laasen; paa Forstykket sidder en Ansats til Anbringelse af de forreste Sigtemidler.

Riflet Skyts.

- - -

183. 4 Pds. Metalkanon. 184. 12 Pds. let Metalkanon. 185. 12 Pds. svær Metalkanon.

Nr. 183— 185 ere udborede 3 Pds. og 12 Pds. Metal­ kanoner af Carl af Hessens Metalskytssystem. - 186. 4 Pds., 17V2 Cal. lang, 6/sGrods Jærnkanon, støbt 1863. - 187. 18 Pds, 40 Centners, rundbundet Jærnkanon (Flaadens). Anm. Det øvrige riflede Skyts findes i Armeens og Flaadens Beholdninger af gangbart Skyts.

Fremmede Kanoner, Haubitser og Morterer. Svens ke . Me t a l k a n o n e r .

-

188. 3 Pds. Metalkanon,

støbt 1674; paa Bagstykket det

svenske Yaaben og derover „C. R. S.“ Delfiner.

- 189. 12 Pds. Metalkanon, støbt 1669;Druen og Delfinerne ere afbrudte; paa Bagstykket det svenske Vaaben og derover „C. R. S.“ Tagen paa Bornholm 1678.

¿3

Nr. 190. 24 Pds. Metalkanon med Hankedrue. Den udvendige Bearbejdning er ikke fuldført. Tagen ved Magnus Stenbocks Overgivelse af Fæstningen Tønningen 1713. Mo r t e r e r . - 191. 200 Pds. Metalhængemortér; paa Tapperne'og Forstykke Carl d. Iltes Navnechiffer. - 192. 300 Pds. Jærnhængemortér. - 193. 200 Pds. Jærnhængemortér, støbt 1794. Ringebolt forneden. - 194. 150 Pds. Jærnhængemortér, støbt 1781. - 195. 150 Pds. Jærnhængemortér, støbt 1682. - 196. 150 Pds. Jærnhængemortér, støbt 1682. »Nr. 192— 196 have Delfiner; Nr. 194— 196 bære Carl d. Iltes Navnechiffer. - 197. 120 Pds. Jærnhængemortér, støbt 1685, bærer Carl d. Iltes Navnechiffer paa Forstykket. - 198. 120 Pds. Jærntappemortér, støbt 1721. Med Bryst og 4 Øjebolte fortil. - 199. 150 Pds. Jærnhængemortér med Delfiner.Ringebolt for­ neden. Støbt 1691 for Friedrich von Giinterroth, som efter den paa Bagstykket værende tyske Indskrift var Oberst saavel i svensk som gottorpsk Tjeneste og tillige Amtmand i Aabenraa og Lygumkloster. J æ r n k a n o n e r . - 200. 12 Pds. Jærnkanon med Delfiner, hvoraf dog den ene er afslaaet; ligesom den ovennævnte Mortér (Nr. 199) er den 1691 støbt for Friedrich von Gfiinterroth. - 201. 24 Pds. Jærnkanon. - 202. 24 Pds. Jærnkanon, støbt 1658. - 203. 18 Pds. Jærnkanon. - 204. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1697. - 205. 12 Pds. Jærnkanon, støbt 1712. - 206. 6 Pds. Jærnkanon, støbt 1691. - 207. 6 Pds. Jærnkanon med Delfiner, støbt 1691. - 208. 4 Pds. Jærnkanon, støbt 1747. - 209. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1716.j - 210. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1728.¡jHulbundere. - 211. 12 Pds. Jærnkanon, støbt 1695.j - 212. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1731.) - 213. 18 Pds. Jærnkanon, støbt 1749.j Fra Stralsund. - 214. 6 Pds. Jærnkanon, støbt 1765. j o SH o & rO f-3 S

24 De fleste af cle ovennævnte Morterer og Jærnkanoner ere erobrede Pjecer. Nr. 215. 6 Pds. Jærnkanon af Helvigs Konstruktion; støbt 1825; anvendt ved de Forsøg, som gik forud for Indførelsen af.vort Skytssystem af 1834. - 216. 1 Pds. Jærnkanon, støbt 1803. R u s s i s k e . - 217, 218. 2 Pds. Smedej ærnskanoner fra 1675. Fænghullet dækkes ved en Forvrider anbragt i nogle derværende Zirater. Omkring Fænghullet findes følgende Indskrift: Gescmidt undt ausgearbeit auf Christian Marcelnis Eisenwercken in Ruslant. H o l l a n d s k e . - 221. 6“ Metalhaubits, støbt i Haag 1785 af Johan Maritz. - 222. 15 Pds. Metalmortér med Tapper. F r anske. - 223, 224. 6 Pds. Metalkanoner, „l’orateur“ og „le Victor“ , støbte 1813. Delfiner. - 225, 226. 6 " Metalhaubitser, støbte ,,1’an XIII et X IV “ . Disse 4 Pjecer høre til et Batteri, som Marechal Davoust 1813 overlod den danske Armé, da der i høj Grad savnedes lette Feltpjecer. Delfiner. - Nr. 227, 228. 24 Pds. Jærnkarronader, støbte 1812. - 229. 1 Pds. Metalkanon, mærket „Liberté-Égalité“ ; støbt i Rouen, „an III“ . - 230. 1 Pds. Metalkanon, med den lombardiske Krone, støbt i Pavia 1808. Laaseansats. t 219. 24 Pds. Jærntappemortér, støbt 1836. - 220. 6 Pds. Jærntappemortér, støbt 1836.

Eng e l s k e .

- 281. 2 Pds. Jærnkanon. - 232. 3 Pds. Jærnkanon.

- 233. 18 Pds. Jærnkarronade. - 234. 24 Pds. Jærnkarronade. - 235. 96 Pds. Jærnkarronade. - 236, 237. 10“ Jærntappemortér med Delfiner i afiuterede i - 238. 13“ Jærntappemortér med Delfiner i Jærnstole.

25 Nr. 239, 240. 8 " Metalhaubitser, støbte 1803; bære paa For­ stykket et kronet „G. R .“ og paa Mellemstykket et kronet „C “ . Delfiner. - 241, 242. 6 Pds. Metalkanoner i Lavetter, støbte 1810. Af disse Pjecer ere Nr. 236— 240 erobrede paa et Transportskib, henhørende til en Flaade, der førte Belejringsskyts til Angrebet paa Danzig 1813. Nr. 241 og 242 ere erobrede fra de hanseatiske Tropper i Slaget ved Sehested 1813. Nr. 233— 235 ere anskaffede af den danske Marine til at anstille Forsøg med. S a c h s i s k e . - 243, 244. 12 Pds. Metalkanoner i Lavetter, støbte 1842 og 1843; erobrede ved Dybbøl 1848. - 245. 36Pds. Metalkanon, støbt 1708 i Venedig af Johannis de Mazzarolis. Har følgende Indskrift: Paa Forstykket: Frid. IV. D. G. Rex. Dan. Nov. Van. Got. Dux SI. Hols. St. Dit. Com. Old. et Del. Adventui felicissimo. Daniæe et Norv. Regis monumentum*). S. C. (o: senatus consulto). Paa Bagstykket: Paxridel dextra fervet. Bellona sinistra atq. cyclops telis Sudat utriq. vigil.**) - 246. 36 Pds. Metalkanon, støbt 1708 i Venedig af Jo. Bap. Albergeti. Har følgende Indskrift: V e n e t i a n s k e .

*) Mindesmærke om Kongen af Danmarks og Norges lykkelige Ankomst. Efter Raadets Beslutning. **) Til højre smiler Freden, til venstre raser (egentlig koger) Bellona; men den aarvaagne Cyclop sveder ved (at smede) Vaaben for begge.

26

Paa Forstykket:

Daniæ et Norv. Regi hospiti maximo Aut reb oet in plausu. Ant tonet in ioedere*). S. C. Nr. 247. 150 Pds. Metalmortér, støbt 1708 i Venedig. Har følgende Indskrift: Frid. IV. D. G. Rex. Dan. Nor. Van. Got. Dux SI. Hols. St. Dit. Com. Old. et Del.

Dania et Norv. Regis Fortissimi presentiam. Bellicum opus sensit et festinavit**). S. C.

Nr. 245, 246 og 247 ere, som Indskrifterne vise, efter Raadets Beslutning støbte til Ære for Frederik d. 4de, under hans Ophold i Venedig.

Forskjelligt Skyts. - 248. En højst mærkelig Haubits, støbt 1708; med Kongens Brystbillede. Løbet er kegleformigt og ovalt istedetfor som sædvanlig cylindrisk og cirkelrundt. Pjecen har formentlig været bestemt til at udskyde Kårdætsker, som man da har troet skulde sprede sig mere til Siden og mindre i Højden end ved en almindelig Haubits. 249. 11 4 Pds. Metal-Bagladekanon med Jærnløh; konstrueret i forrige Aarhundrede af daværende Rustmester ved Arsenalet, Valentin Marr. Bærer Frederik d. 5tes Navne­ chiffer. Antændelsen sker ved en paa Pjecen anbragt Stenlaas. Da Løbet bagtil lukkes med en temmelig lang Skrue, er det dog mindre sandsynligt, at Pjecen har været betjent som Bagladevaaben. Paa Tapperne hviler et Vaterpas med 3 Lod til at stille Tappeaxen vandret og muligen til at give Højderetning. *) F or vor høje Gjæst Kongen af Danmark og Norge brummer den (o : Kanonen) enten under Bifaldsklap eller drøner den i Forbund. Efter Raadets Beslutning. **) Krigsarbejdet følte Danmarks og Norges tapre Konges Nærværelse og skyndte sig. Efter Raadets Beslutning.

27 250. 3 Pds. Metal-Bagladekanon; lukkes med en Cylinder, som fastholdes af en firkantet Tværbolt. 251, 252. To 3 Pds. Messingkanoner, affuterede i Jærnstativer; ere uden Druer. 253. Metal-Bagladekanon med Jærnløb, affuteret i Jærnlavet. Støbt 1761. Er efter Indskriften opfunden af Grev Ahlefeld. Baglademekanismen bestaar af et massivt Bundstykke, hvori Fænghullet er anbragt, samt en Kile og en bagfra i Bunden værende Skrue. 254. Hovedet af en af Oberst Wiedemann projecteret 12 Pds. Messingkanon. Da Pjecen blev solgt og skaaret itu, viste det sig, at den var af Smedejærn, beklædt udvendig og indvendig med Messing. 255. 3 Pds. Messingkanon, projecteret af Oberst Wiedemann. Sandsynligvis er denne Pjece af samme Sammensætning som den ovennævnte (Nr. 254). Affuteret i Jærnlavet. Støbt 1745. 256. Revolver-Metalkanon med Kammerstykke til 9 Skud. 257. Stjertbøsse. 258. Riflet Bagladebøsse, opfunden af Overkrigskommissair Foss cirka 1840. 259. Saakaldet Læderkanon; bestaar af et i Bunden lukket, tyndt Kobberrør, omviklet med Tovværk og overtrukket med Læder. Dette Slags Skyts, som alene var bestemt til at udskyde Kardætsker, anvendtes af Gustav Adolph i Trediveaarskrigen. 260. En liden Baglade-Karrebøsse. 261. Baglade-Smedejærnskanon, forfærdiget 1769; med Chri­ stian d. 7des Navnechiffer. Ved Baglademekanismen findes følgende Indskrift: Baglademekanismen bestaar af et massivt Bundstykke, hvori Fænghullet er anbragt, og en Kile; den er saa- ledes af samme Konstruktion som Baglademekanismen til Nr. 253, kun at Skruen mangler. 262. Baglade-Smedejærnskanon (Hagebøsse). Løbet lukkes bagtil med et Prisma, som ved en Tandstang og en Svingel føres op og ned og derved lukker og aabner Løbet. 263. Riflet Kanon af smedet og damasceret Jærn med paa­ skruede Delfiner, forfærdiget af Rustmester Valentin Marr. ' Heinrich Schultz inventit et fecit. Hans Christian Gamst der Schmidt.

28 Nr. 264. 12 Pels. Smedej ærnskanon, konstrueret af General Mus- hardt og smedet paa Gammelholm 1728. - 265. 18 Pds. riflet Baglade-Staalkanon af Whitworths Kon­ struktion. Løbets Gjennemsnit sexkantet med afrundede Hjørner. Fra cirka 1860. - 266. 6 Pds. riflet Staalkanon af Whitworths Konstruktion. - 267. 6 Pds. riflet Bagladejærnkanon, støbt 1860. - 268. 12 Pds. glatløbet Bagladejærnkanon, støbt 1841. - 269. 84 Pds. glatløbet Bagladejærnkanon, støbt 1856. Disse tre Pjecer ere alle af Wahrendorffs System og Baglademekanismen, der bestaar af en Cylinder, fast­ holdt af en cylindrisk Tværbolt, har Obturateur af Staal med trekantet Gjennemsnit. - 270. 36 Pds. riflet Bagladejærnkanon af Wahrendorffs System, støbt 1861. - 271. 24 Pds. riflet Bagladejærnkanon af Engstrøms System. Lukkecylinderen fastholdes ved to paa den anbragte Vinger, som bevæge sig i en Uddrejning i Kanonen. - 272. 1 Pds. Metalfalkonet; paa Forstykket er afbildet en Falk; Pjecen har indslaaet Aarstallet 1737, men er formentlig fra Christian d. 5tes Tid. - 273. 3 Pds. Smedejærnskanon, konstrueret af Rustmester Marr; har paaskruede Delfiner og bærer Christian d. 6tes Navnechiffer. Ved en gjennem Bunden gaaende Stang, som kan skydes frem og tilbage, kan Kardusen, naar den befæstes paa den foran paa Stangen værende Skuffe, føres tilbunds. Lavet. - 274. 3 Pds. kort Metalkanon, projecteret af Major Vierkott. - 275. 3 Pds. svensk Metalkanon, indrettet til Bagladekanon; som der fortælles, skal Frederik d. 5. være bragt i Livsfare, da han var tilstede ved nogle med den anstillede Forsøg. Lavet. - 276. 3 Pds. Metalkanon, konstrueret af den chursachsiske Major Oetner, støbt 1752, og med Frederik d. 5tes Navne­ chiffer. Løbet er foret med Messing. Uden Drue og med Fænghullet gaaende igjennem Bunden. Lavet. - 277. 12 Lods Metalkanon (Svingbasse). - 278. 1 Pds. Metalfalkonet (Svingbasse). - 279. 3 Pds. Metalhaubits (Svingbasse). - 280, 281. To 10 Pds. Metalfodmorterer; med Frederik d. 4des Navnechiffer.