DenHistoriskeModelsamling
var der indrettet en Entré og et lille Rum til Værksted for Modelereren. Mod Brandfare havde man sikret sig, saa vidt det stod i menneskelig Magt: Ild og Lys var forbudt; selv den Lim, som blev brugt i Modelværkstedet, maatte varmes i den lige over for Pavillonbygningen inde paa Holmen liggende Smedie. Til Trods for disse omhyggelige Sikkerhedsforanstaltninger blev dog den svære Bygning ødelagt af Luerne. Selve Modelsalen bestod af eet stort Rum med hvittede Vægge, hvor der af de tykke Mure var udhugget saa meget, at der fremkom en Antydning af glatte Pilastre, men som iøvrigt var uden nogensomhelst Dekoration. Den store, høje, lyse Sal maa dog i sig selv have havt en vis arkitektonisk Skønhed. Modellerne vare opstillede paa lave Bukke, og i hele Lokalet fandtes der foruden Ravndugs-R ullegardiner intet andet Inventar end et stort, rundt Bord midt paa Gulvet. Pavillonbygningen kaldtes i Folkemunde undertiden „Slave kirken“. Den Tradition, at det underste, hvælvede Rum — Arkivlokalet — skulde have været benyttet som Kirke for Bre- merholms Fanger, er urigtig. Straks ved Bygningens Anlæg var den underste Etage bestemt til Arkivlokale; der maa dog være hengaaet nogle Aar, inden hele Bygningskomplekset blev færdigt; thi det er først i 1745, at der anføres Lønning til en Arkivar. — Ved kgl. Resolution af 27de November 1739 forandredes imid lertid „Bremerholms Jæ rn“ til Fæstningsarbejde; de paa Holmen tilbageværende Fanger afgaves den 13de Maj 1741 til Stokhuset, og i 1742 udgaar af Budgettet det til Fangernes Underhold be stemte Beløb, c. 5000 Rdlr. Den 21de Juni 1741 beordredes Fangehuset (Trunken) og Kirken nedrevne. Det var dog kun Fangekirken, som dette skete med, en særlig Bygning, som laa omtrent d e r , hvor nu Torden skjoldsgade udmunder i Havnegade; den massivt byggede Trunk blev bibeholdt og indrettedes til Tjæremagasin, i hvilket Øjemed den benyttedes, lige indtil Gammelholm fraflyttedes 1860—66. Paa den Tid, da Pavillonen maa antages at være bleven færdig til Brug (1744—45), fandtes saaledes ikke længer nogen Straffeanstalt paa Gammelholm, men kun Arrester for Marinens eget Mandskab.
Made with FlippingBook