DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed
3. Afsnit
rute og havde ikke — trods Saxåns undersøiske Fure — en Havn, der var blot halvt saa god som Københavns. —• Københavns Betydning som Fordelmgscentral er vel snarest med Tiden blevet mere fremtrædende. — Nok har Kunsthavne og Jærnba- ner bragt andre Byer ved Sundet Fordele — her er Malmös Opsving i sidste Aarhundrede det mest fremtrædende, — men i endnu højere Grad har det været Tilfældet med København. Varemængden, der i 1925 for ind- og udgaaende passerede Københavns Havnekajer, var godt og vel fem Gange saa stor som den tilsvarende Varemængde ved Malmö ( 4,8 Mill. t. mod 0,9 Mill. t.; Jærnbanetrafikken er ingen af Stederne medregnet). I Aarene omkring 1430 var København blevet gjort til Rigets Flaa- destation, i 1443 blev den Residensstad69). Tidligere havde Byyen i kortere Perioder været i Kongens Magt, og saa længe den havde eksi steret som Stad, var vigtige historiske Begivenheder udspillet her70) ; men Roskildebispens Ejendomsret over Københavns Borg kunde ikke fremme Byens Udvikling i saa høj Grad som den Omstændighed, at Slottet nu blev Kongens Bopæl og Byen Regeringens Sæde. — Ganske naturligt førte Udviklingen med sig, at København blev det danske Riges Hovedstad. — Det var ikke den — dengang — mere centrale Beliggenhed, der var det afgørende. Danmark var en Sø magt, og Hovedstaden blev den bedste Havn ved den vigtigste Søhan delsvej, et Forhold, som Tabet af Skåne intet ændrede i. — Forsvars betingelserne var gode, og der kunde ligesom ved Malmö let udbygges nye Forsvarsværker. Medens det gamle Københavns Slot — lig et an det „Tower" — holdt Vagt Ved Indsejlingen til den middelalderlige Havn, beskyttede Citadellet Indsejlingen til Christian IV s Havn. Indsejlingsforholdene var fra Naturens Side saaledes, at det var sær deles vanskeligt for Fjender at skaffe sig Adgang71). — Og Voldene omkring Byen havde maaske været endnu mere effektive, end de i 1659 viste sig at være, om de, som Planen oprindelig havde gaaet ud paa, var blevet skudt frem til den naturlige Forsvarslinie, som „Søerne" danner. — Toldgrænsen i Sundet har vel nok tillige med Tabet af de skån ske Provinser virket til Ugunst for København; men for det nær mere Opland, der gik tabt, var der rigelig Erstatning i det fjernere, der kom til, efterhaanden som Københavns Handel, begunstiget ved Havnen og Beliggenheden og beskyttet af vidtgaaende kongelige Pri vilegier, udviklede sig saaledes, at alle danske Provinsbyer, der havde haft en Smule selvstændig Handel, maatte blive ganske afhængige af København. —
Made with FlippingBook