DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

66

3. Ajsnit

Købstad ligger inde i Landet. — Først ved Rødvig har en svag Ind- bugtning af Kysten og en flad, sandet Strandbred skabt Mulighed for søværts Forbindelse mellem Herredet og Omverdenen. Der er her skabt en Kunsthavn. — Omkring Øen Hven er Dybderne ret betydelige, men den høje Klintkyst er ikke heldig, den spærrer som en Fæstningsmur Øens In­ dre for Øresundstrafikken. Saltholms lave Engstrækninger fortsætter sig ud i Havet som Grunde med ganske lavt Vand over. Intetsteds er Mulighederne gode selv for Smaabaade, naar de skal nærme sig Kysten. Det samme gæl­ der Amagers Kyst; naar lige undtages Kysten ved Dragør. Her er der nogenlunde dybt Vand ind til Stranden, og her har da ogsaa Livet ud­ foldet sig i Sildefiskeriernes Tid, ofte lige saa broget og intenst som ved Skanorhalvøen. Dragør har nu en kunstig Fiskerhavn, og ved Ka­ strup har Industrivirksomheder og Nærheden af Drogden skabt en Kunsthavn trods det lave Vand, der her strækker sig langt ud fra Kysten. Skånekysten fra Hälsingborg til Skanorhalvøen har i det hele daar- lige Havneforhotd. — Den lille Naturhavn ved Råå i Nærheden af Knähaken er allerede omtalt, her er kun opstaaet et Fiskerleje. Hvor Høje Aa munder i Sundet, havde Lund i gamle Dage sin Udhavn46), men Fiskerlejerne er i det hele færre ved Skånes end ved Sjællands Kyst. — „Fladt og grundt langt ud skyder det skånske Land sig ud i Øre­ sund"47). Kun ved Limihamn er Dybdeforholdene nogenlunde. Naar denne Bydannelse ikke har kunnet optage Konkurrencen ined Malmö, men er blevet en Fabriks- og Villaforstad til denne By, ligger det i, at Ankergrunden her har været mindre beskyttet. Det har opvejet Ulem­ pen med det lave Vand ved Malmö48). — Nu fører en dyb, gravet Rende ind til Malmös Havn, og ogsaa Limhamn har faaet en Kunst­ havn. — derne for Udvikling af en større By med Tilknytning til Sundfærdselen ved de Kyster, som ligger nær ved det Omraade af Sundet, vi har be­ tragtet. I Sundets nordlige Tragt, mellem Gilbjærghoved, Kuliens Nordvestspids og „Halsen", har større Bydannelser ikke kunnet vokse frem. Da Løbet ind til Søborg sandede til, og Slottet blev nedrevet, forsvandt den eneste Købstad, der — muligvis — har haft Tilknyt­ ning til denne Del af Farvandet. Paa den aabne, for Nordenvinde, og ANDRE BYDANNELSER MED MULIG TILKNYTNING TIL ØRESUNDSTRAFIKKEN. Vi vil i Korthed betragte Mulighe­