DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Øresundsomraadets Anthropogeografi

51

kring har man endnu lang Vej til Østersøen; men de sejlbare Dele af Farvandene bar begge Steder en ret betydelig Bredde.

KYSTLINIEN. Medens Lille Bælts Kyster navnlig mod Vest er stærkt indskaarne, men ogsaa mod Øst har flere Halvøer og Bug­ ter, har Store Bælts Kyster kun faa og smaa Indskæringer, som No­ rene ved Kerteminde, Korsør og Skælskør, ellers kun brede Bugter. Den fjordlignende Bugt Kalundborg Fjord svarer genetisk ganske til Gamborg Fjord ved Lille Bælt, den er dybere, men ligesom denne en Sænkning 'mel'l'em to Stilistandsi inier for Isranden.. — Det, der karakteriserer Sundet, er de brede, aabne Bugter imod Syd: Hollviken og Lommabugten ved den skånske, Køge Bugt ved den sjællandske Side; — mod Nord er Kysterne paafaldende lige; Nivaa Bugt fortjener egentlig ikke Navnet Bugt. — Den væsentlige Grund til den lige Kystlinie er den Hævning, der har fundet Sted si­ den Litorinatiden, og som har udslettet de Smaafjorde, der dengang gik ind i Tunneldalene ved Sundets Vestside, f. Eks. ved Klampenborg og Vedbæk. Bølgernes Transport af Materiale langs Kysterne har næppe betydet noget for Udligningen af Kystlinien. Øresund er et ro­ ligt Farvand; først paa de mere udsatte Kyster ved Helsingør og ved Skanor har Bølgeslaget kunnet gøre sig gældende; men begge Steder rned det Resultat, at Landet er vokset. Den mest karakteristi­ ske Indbugtning ved det sydlige Øresund er netop Hollviken, der faar Læ af den „bevingede Odde"7), som Bølgeslaget her har skabt. Od­ den ved Kronborg har ikke kunnet vokse saa stærkt, at der bag den har kunnet dannes nogen beskyttet Indbugtning. En Sænkning til Litorinatidens Niveau vilde frembringe Indskæ­ ringer i Øresunds Kyst, men samme Virkning vilde en Hævning paa nogle Meter have. Derved vilde nemlig nogle Flodrender, der nu ligger gemt paa Bunden af Sundet, vise sig som lange Indskæringer i Ky­ sten. Disse Flodrender er dannet i Ancylustiden, da hele Øresundsom- raadet laa højere end nu. Undersøiske Flodrender findes ved Hålsing- borg og Landskrona8) 9) og ved den danske Kyst udfor Nivaa, Mølle- aa og Køge Aa. — Den mest ejendommelige Del af Øresund er ubetinget Stræknin­ gen mellem København og Malmø. De mange og dybe Render, navn­ lig Kongedyb og Hollænderdyb, forklares som muligvis opstaaede ved Erosion udenfor Isranden af Smeltevandsfloder. Ogsaa Kroneløbet, der svarer til den nordlige Del af det gamle Rævsihaledyb, skulde være en saadan sen-glacial, ekstramarginal Erosionsdal10) 11). Drogden og Flinterenden maatte saa have været de Tunneldale, gennem hvilke

KØBENHAVNS k o m m u n e b ib l io t e k e r