DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

46

2. Afsnit

ter Skagens lave, toppede Odde, hvor Brændingen brødes mod den farlige Kyst. Havde man heldigt undgaaet Strandingen der, var man naaet ind i de danske Farvande. At Hollænderne var de første til at vise Vej her, kan ses af Navne somi Blaavands/zu/cj, ¡Skager rak,, Katt egctt, Bolsaks og Drogden. Nu fulgte Omlandsfareren den allerede beskrevne Vej til Skaanemarkedet, men han kunde ikke med Tryghed give sig Sejladsen i Vold, Farerne var mange og store. — Med Vestenvind ri­ sikerede han at blive drevet ind mod den klippefulde hallandske Kyst, og blæste Østenvinden kraftigt, var han lige saa ilde stedt; saa truede de langstrakte Grunde omkring Læsø og Anholt Skibet med Under­ gang. — Langt op i Tiden har Befolkningen paa Anholt „kristeligt er­ næret sig af Vrag". Et af de første Vidnesbyrd om Sejladsen Nord om Skagen er det Privilegium, som Kong Abel i 1251 udsteder til Om­ landsfarerne. Det tilsikrer dem Frihed for Kongens Strandret, d. v. s. Kongens Ejendomsret til de Vrag, der maatte drive i Land ved Ky­ sterne. Men Øerne Læsø og Anholt, der i ondt Vejr betød en stor Fare for Skibene, var i Magsvejr Skippernes Hjælpere, — naar det gjaldt om at fastlægge Kursen. — Naar man lige var ved at tabe Sønderbjærg paa Anholt af Syne, var Spidsen af Kulien netop dukket frem bag Ho- rizonten. Og Kulien var — dengang som nu — Vartegnet ved Indsej­ lingen til Øresund, et Sømærke, der kunde ses langt ud paa det aabne Hav. — Selve Indsejlingen til Sundet var ikke uden Fare. „Hold Helschen- borch udenfor Landet, saa kommer I ikke til Skade paa Swineboderi", „Vogt Jer for Lappesande! Der staar et Taarn ved Sydøstenden af Helschenor, hold det dækket af Slottet, saa undersejler I ikke Sandet!" Saaledes advarer „Seebuch" fra Aar 1500 de Skibsfarende. — Men havde man først passeret „Halsen", Snævringen mellem Hel­ singør og Halsingborg, kunde Sejladsen foregaa nogenlunde trygt, hvis da Sørøverne lod Skibet være i Fred. — Snart kunde man kaste Anker i Hollviken blandt den Sværm af Skibe, der lykkeligt var naaet dertil. Til Sikring af Skibsfarten ved Skaanes Sydøsthjørne, hvor Falster- bo Rev strækker sig langt ud i Havet, havde allerede Valdemar Sejr ladet opsætte en Baake16), men ellers indskrænkede Afmærkningen sig til, at der blev lagt nogle Tønder ud i Drogden, og at der om Efter- aaret „blussedes" ved Dragør17). — Først i Frederik den IFs Tid op­ rettedes de Fyr, der markerede de vigtigste Punkter for Sejladsen gen­ nem Kattegat, nemlig Skagen, Anholt og Kulien. —

Den store Fragtdamper sejler over Nordsøen. I 21 Sømils Afstand ses Fyret paa Hanstholm, det er den første Hilsen fra Danmark. •—