DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

12

1. Afsnit

Rejsen ad Flodvejene til Sortehavet, og selv om det vides, at Øster­ søens Handelsomraade har haft Berøring med de muhammedanske Lande ad Volgavejen, — man har f. Eks. fundet en Mængde arabiske Mønter paa Gotland, — maa man dog ikke overvurdere denne Han­ delslinjes Betydning. — Man kunde ellers lægge stor Vægt paa, at Østersølandene her havde Forbindelse med Tidens højeste Kultur •— den arabiske, — Men man har ingen Beretninger om arabiske Han- delsmænds Rejser gennem Rusland til Østersøomraadet. Berøringen mellem det nordiske Handelsomraade og det arabiske har ikke været mere end en Berøring. Tilknytningspunktet var Novgorod1— en mær­ kelig Bydannelse — med en vidtstrakt Bebyggelse af Træhuse, be-> liggende i en sumpet Egn; — ved Moradser og Skove afgrænset fra de omliggende slaviske Lande, — mied en Blanding af mange Folke- elementer, oprindeligt mest Svenskerne fra Birka og Gotland, senere Frisere og Tyskere; — ogsaa slaviske Folk; men, efterhaanden som det tyske Østersøvælde voksede, mere og mere tyskpræget; — en fremmedartet, ret højtstaaende Byorganisme i et ellers barbarisk Land12). Det, der betød noget for Novgorods Handel med Østersølan­ dene, var ikke de lange og besværlige Flodforbindelser netop til det Kaspiske Hav og Sortehavet; men det var Flodforbindelsen med det vældige Skovomraade, hvorfra Europa hentede sin Forsyning af Pels­ værk. — Endnu før den tyske Kolonisation af Østersøens Sydkyst foregik, var de senere Samfærdsels- og Handelslinier i Østersøen allerede til­ stede. — Fra „Foden" af den jyske Hailvø pegede den vigtigste Han­ delsrute allerede mod Pelshandelens Centrum: Novgorod, med Side­ linier til Odermundingen, Østpreussen og Sverige og med Transit­ pladser og Mellemstationer paa Bornholm, men navnlig paa Got­ land13). — Østersøens Sydkyst havde siden 500 e. Kr. været fuldstæn­ dig i de slaviske Folks Besiddelse, ved Kielerfjord grænsede Ven­ derne til Danskerne og ved Elben til Tyskerne. — De bylignende Dan­ nelser ved denne Kyst var nærmest grundet af de nordiske Folk, men rummede i de senere Tider allerede et Kontingent af Frisere og Ty ­ skere. Saaledes var det med Slesvig-Hedeby, og saaledes var det med det vendiske Lübeck, der gik forud for det tyske, men laa et Stykke længere nede ad Trave14). Det tyske Lübeck, der grundedes 1143 paa et Sted, hvor en vendisk Landsby Bucu havde ligget, var forsaavidt — samfærdselsgeografisk set — ikke meget gunstigere stillet end Hedeby- Slesvig. Begge Byer maatte benytte Flodveje og Landeveje for at skabe LÜBECK.