DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

121

Litteraturhenvisninger

Litteraturhenvisninger til 2. Afsnit. De danske Farvande og Kyster og deres Besejling gennem Tiderne. 1) Oversigt over Danmarks Geologi, Danmarks Geologiske Undersøgelser V, 4 København 1928, S. 161 ff. 2) D. S. og S. I, S. 90 (Bering Liisberg). 3) Bååth: Hålsingborgs Historia, S. 95 ff. 4) Arup, S. 116. 5) Johs. Knudsen: „Den nedertyske Seebuch", Tidsskr. f. Søvæsen 1913, S. 127. 6) Knudsen, S. 118.

7) D. S. og S. I, S. 192 (Villads Christensen). 8) D. S. og S. II, S. 349 (Johs. Knudsen). 9) Knudsen, S. 132. 10) Vogel, S. 94. 71) Vogel, S. 352. 12) D. S. og S. I, S. 758 ,ff. (Th. B. Bang).

13) D. S. og S. I, S. 209 (Villads Christensen). 14) D. S. og S. I, S. 338—339. (Alb. Olsen). 15) D. S. og S. II, S. 36 (Jo'hs. Hoeck). 16) Vogel, S. 179. 17) D. S. og S. II, S. 556 (C. Bloch). 18) D. S. og S. II, S. 555 ff., navnlig S. 602—603 (C. Blocih).

Litteraturhenvisninger til 3. Afsnit. Øresundsomraadets Anthropogeografi.

O O. Nielsen I, S. 117. 2) O. Nielsen IV, S. 203.

3) O. Nielsen I, S. 19. 4) O. Nielsen I, S. 111. 5) O. Nielsen I, S. 52. 6) O. Nielsen IV, S. 182. 7) „Winged headland", Se D. W. Johnsen: Shore processes and shoreline development, New York 1919, S. 303. 8) Bååth, S. 58—59. 9) Om Flodrendernes Opstaaen allerede i senglacial Tid er der næppe Tvivl, i hvert Fald for det sydlige Øresunds Vedkommende; jvf. Knud Jessen: En un­ dersøisk Mose ved Rungsted, Meddelelser fra „Dansk geologisk Forening, Bd. 6, Nr. 14, S. 14. 10) V. Milthers D. G. U., V R, Nr. 3, S. 122. 11) Jvf. 9). 12) Rosenkrantz: Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærme­ ste Omegn. Medd. D. G. F., Bd. 6, Nr. 26, 1925, S. 15. Interessant er den S. 13 givne Forklaring paa „Bredningen" Syd for Amager som en af Øresundsglet