DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

7

1. Afsnit: Østersølandenes Handel gennem Tiderne.

ØSTERSØLANDENES TIDLIGSTE ¡HANDEL. Det nyt­ ter ikke at spørge om, hvornaar Handelen og Skibsfarten ved Øster­ søens Kyster blev til, for et saadant Spørgsmaal kan ikke besvares. Selv hos meget primitive Folk har Etnograferne fundet de svage Spor af en Handel, og et Folk ‘behøver ikke at have naaet et højt Kulturtrin, førend det forstaar at bygge Fartøjer, hvormed det kan færdes paa Vandløb og langs Kyster. Man finder da ogsaa en Mængde Vidnesbyrd om, at der allerede i Stenalderen er foregaaet Handel i Østersøomraadet, bl. a. med selve det Redskabsmateriale, der har givet Kulturperioden Navn1). I Bron- cealderen har mange færdige Bronceredskaber og alt Raamateriale til Broncefremstilling maattet hentes fra ret fjerne Lande. Man ved, at Udnyttelsen af svenske Kobbermalmlejer først begyndte i den se­ nere Del af Middelalderen, og kemiske Undersøgelser har da og ­ saa vist, at langt den største Mængde af den nordiske Bronce stam­ mer fra Kobberminerne i Nordungarn (nu Slovakiet) og Alpelan- dene — og fra Tinminerne i Bøhmen og Sadhsen2). Østersølandene har betalt Metallet med Rav. Det menes, at den mest benyttede Handelsvej i andet Aartusinde f. Kr. var Elben med Moldau eller Saale, Donau med forskellige Bifloder og Brennerpas- set. Dels har denne Vej ført hen til Tin- og Kobberminerne, dels var det udenfor det egentlige Østersøomraade, at Ravet fandtes, væsent­ lig langs den danske Vesterhavskyst og i de frisiske Lande. Da Ravforekomsterne i Samland et Tusind Aar senere blev mere kendt, kom Ravvejen til at gaa ad Weichsel3), — der ikke tidligere — saa lidt som Rhinen, — havde haft nogen væsentlig Betydning for Handelssamkvemmet mellem. Norden og de sydligere Lande4). — Dette Handelssamkvem maa heller ikke overvurderes. Efter Nu