DenHandelsgeografiske

4. A fsnit

96

Havnerigdom ved de danske Kyster; eller det er maaske netop paa Grund af dette Forhold.

KØBENHAVNS HANDE iLSBETYDN ING FOR FORSKELL IGE ØSTERSØLANDE . Paa Fig. 26— 32 er — dels efter Tallene i Danmarks Handelsflaade o g Skibsfart for 1925, dels efter Tallene i „Seeschiffahrt 1925", angivet de Varemængder, som Byerne Køben­ havn, Hamburg, Stettin, Lübeck, Bremen o g Königsberg modtager fra og afsender til forskellige Østersølande. — Tallene betyder Vægttons, hvilket jo er den Maaleenhed, der er valgt for det foreliggende Arbejde. Grunden til, at den er valgt til Enhed, er som tidligere nævnt, at den mere giver Udtryk for de fak­ tiske Forhold end Bruttotons eller Nettotons. Da den sidste er en Maaleenhed, der anvendes meget forskelligt efter Skibets Art, passer den selvsagt ikke for et sammenlignende Arbejde som det forelig­ gende. Men heller ikke Vægttons giver i alle Tilfælde et eksakt Udtryk for Handelsbetydningen. Varer, der vejer meget, men koster lidt, kan bringe „Handelsomsætningen" i en Havn betydeligt i Vejret. Hvad skal man, sige til, at en Havn som Fakse Ladeplads som „Ud fø rse ls­ havn" rangerer over Havne som; Odense o g Aarhus, blot fordi der er et Kalkbrud i Nærheden? Giver Udskibning af Kul o g Malm en Havn den samme Handelsposition som Udskibning af højt forædlede Ma- skindele eller Landbrugsprodukter? — Man kan nu vende Sagen paa Spidsen o g sige, at Transport af saa lidet voluminøse Varer som Guld o g Ædelsten ikke kan skabe en travl Havneby, saaledes som en Malm- eller Kulgrube i Oplandet kan det. (Der tænkes ikke her paa Minebyen, men paa dens eventuelle Ha vn eb y ). Sandheden ligger vel her som altid i Midten; med andre Ord: Vær­ dien har ogsaa nogen Betydning, ved Siden af Mængden. Naar man betragter Fig. 26, Sveriges Udførsel til o g Indførsel fra de forskellige Byer, ja, da ser man straks, at Handelen med Køben­ havn er stor, selv om Handelen med Hamburg er større, o g kigger man Varelisterne igennem, ser man baade for Danmark (Københavns V a ­ retrafik er ikke specialiseret i Tabelværket) o g for Hamburg den sam­ me rige Skala af en Mængde forskelligartede Varer. Hamburg udfører Kemikalier, Kali, mange Slags Korn, Kolonialvarer o. s. v., Danmark udfører til Sverige næsten de samme Varer ( d o g ikke Kali o g Kemi­ kalier, der er tyske Specialvarer) o g mange af de Varer, der er op­ ført under indenlandske Varer, er i Realiteten Transitvarer (S o y a -