DenHandelsgeografiske

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

7

1. Afsnit: Østersølandenes Handel gennem Tiderne.

Ø S T E R SØ L A N D E N E S T ID L IG S T E H AND E L . Det nyt­ ter ikke at spørge om, h vornaar Handelen og Skibsfarten ved Øster­ søens Kyster blev til, for et saadan t Spø rgsm aal kan ikke besvares. Selv hos meget primitive Fo lk har E tnograferne fundet de svage Spo r a f en Handel, og et Fo lk 'behøver ikke at have naaet et højt Kulturtrin, førend det fo rstaa r at b ygge Fartø jer, hvormed det kan færdes paa Vandløb og langs Kyster. Man finder da og sa a en Mængde V idnesbyrd om, at der allerede i Stenalderen er fo regaaet Handel i Østersøomraadet, bl. a. med selve det Redskabsm ateriale, der har givet Kulturperioden N avn 1 ). I B ron - cealderen har mange fæ rd ige Bronceredsk'aber og alt Raam ateriale til Broncefrem stilling maattet hentes fra ret fjerne Lande. Man ved, at Udnyttelsen a f svenske Kobbermalm lejer fø rst begyndte i den se­ nere Del af Middelalderen, og kemiske Undersøgelser har da o g ­ saa vist, at langt den største Mængde af den nordiske Bronce stam ­ mer fra Kobberminernø i Nordungarn (nu Slovak iet) og Alpelan- dene — og fra Tinminerne i Bøhmen og Sadhsen2). Østersølandene har betalt Metallet med Rav. Det menes, at den mest benyttede Handelsvej i andet Aartusinde f. Kr. Var Elben med Moldau eller Saale, Donau med fo rskellige B ifloder o g Brennerpas- set. Dels har denne Vej ført hen til T in - og Kobberminerne, dels var det udenfor det egentlige Østersøomraade, at Ravet fandtes, væ sent­ lig langs den danske Vesterihavskyst og i de frisisk e Lande. D a Ravforekomsterne i Sam land et Tusind A ar senere blev mere kendt, kom Ravvejen til at ga a ad Weiohsel3), — der ikke tidligere — saa lidt som Rhinen, — havde haft nogen væ sentlig Betydn ing for Handelssamkvemmet mellem: Norden og de sydligere Lande4). — Dette Handelssamkvem maa heller ikke overvurderes. E fter Nu