DenHandelsgeografiske

3. Afsnit

68

S tege53). — Disse Byer havde sammen med Borre paa Østmøn deres Blomstring under Sildefiskerierne. — Borre havde vel oprindelig den bedste Adgang til Havet, men Sandvandringen langs Kysten spærrede Bugten, den laa ved. — Stege blev ved at eksistere som Købstad, skønt Havneforhold og Besejlingsforhold er daarlige for Nutidens Skibe. Det har haft Betydning for Byen, at den har ligget midt i det lille Opland, Møn danner, og tæt ved Overfarten til Sjælland. — Kalvehave er blevet hindret i at udvikle sig til Købstad 1 paa Grund af Vordingborgs Nærhed, og fordi Overfarten til Møn ikke yder Betin­ gelser for en Købstad paa begge Sider af Farvandet. — Stubbekøbing ved det meget dybe Farvand, Grønsund, har langt op i Tiden været en blomstrende Købstad, dens Fremvækst stod ogsaa. i Forbindelse med Sildefiskeriet i Sundet54). — Da dette hørte op, blev det mindre fordelagtigt for en B y at være i god Forbindelse med Sundet eller Østersøen end at ligge midt i et godt Opland. Da sygner Præstø, Kalvehave og Borre hen til Fordel for Næstved, Vordingborg og Stege, og Nykøbing Falster begynder ogsaa at vokse paa Stubbe­ købings Bekostning. — Stubbekøbing lod sig imidlertid ikke straks trænge tilbage paa Grund af de gode Havneforhold. For Byens T r iv ­ sel i Nutiden har det været en Ulempe, at Indsejlingen fra Øst er saa lavvandet; man kan godt sejle til Stubbekøbing med et stort Skib, men saa skal man sejle ind gennem Smaalandshavet og Storstrøm­ men. — Stubbekøbing ligger et godt Stykke udenfor de Farvande, hvor Færdslen fra Kattegat og Østersø samler sig. Noget stort Opland har Byen ikke, og Indsejlingsforholdene har hindret denne By, — den ene­ ste udenfor selve Øresund, der kunde være Ta le om, •— i at paaføre Sundets Byer blot en Antydning af Handelskonkurrence. — Skibsfarten efter Kristian IV ’s Tid med de stadig større Skibe koncentrerede sig mere og mere om bestemte Punkter. Talrige Smaa- byer var vokset frem ved Sundet, da Sildefiskeriets Smaaskibe besej­ lede dets Kyster. Kun een af disse Byer havde Havneforhold, der var gode og ga v Basis for en videre Udvikling. Mens andre Øresundsbyer gik tilbage, stagnerede, eller dog kun havde ringe Fremgang, blev København Øresunds store Handelsstad. ■— Det kan maaske undre, at en B y som Kø­ benhavn, der dog har kunnet udvikle sig til Rigets Hovedstad, til Dan ­ marks største B y og vigtigste Handelsplads, — ikke kan føre sin Historie saa langt tilbage som flere andre af de sjællandske og skån­ ske Stæder. — Men det, der i første Række giver København den frem- KØ B ENH AVN .