DenHandelsgeografiske

3. Afsnit

48

3. Afsnit: Øresundsomraadets Anthropogeografi.

B U N D R E L I E F F E T I Ø R E SU ND . At Sejladsen gennem Øresund har været den vigtigste A a rs a g til, at Handelsstaden Køben­ havn er blomstret frem, er ganske indlysende. Men hvad er Grunden til, at der netop paa det Sted ved Sundet er vokset en Stad op, en Stad, der i Betydning langt overgaar de an­ dre Byer ved det stærkt trafikerede Stræde? Hvilke geografiske og historiske Faktorer har bestemt København til at være „Nøglen til Østersøen"? Lad os først undersøge de geografiske Betingelser for Fremvækst af Stæder ved Sundets Kyster, foretage en Vurdering af Sundets geo­ grafiske Forhold. Sundets Bundrelief er i flere Henseender ejendommeligt, men min­ der dog om Bundrelieffet i Store- og Lille-Bælt ved de dybe Partier af større Udstrækning, der snart er forbundet ved een Rende, snart ved flere Render mellem Øer. Baade Lille Bælt og Øresund har mod Nord en Snævring med dybt Vand, men medens Løbet ved Lille Bælt er langt, smalt og meget bugtet, er Løbet i det nordlige Øresund kort og bredt. Store Bæ lt har en bred Aabning mod Kattegat; dog forringes denne Aabnings Værdi for Skibsfarten stærkt ved de mange „ land ­ løse" Grunde. Syd for Indsejlingen eller Snævringen har alle tre Farvande en „B redn in g " med større Udstrækning af de dybere Partier. I Lille Bælt er Bredningen af ringe Størrelse med enkelte landløse Grunde og med Øerne Fænø, Fænø Kalv og Brandsø; i Store Bælt er den af stor Ud ­ strækning, et helt lille Hav, og Øerne Romsø og Musholm ligger tæt ind under Kysterne; i Øresund er Bredningen langstrakt fra Nord til