DenHandelsgeografiske
Kielerkanalen og Øresund
117
fra Syd, efter at være gaaet gennem Kanalen, med Fordel kan losse deres Varer i København, Østersøens vigtigste Transitplads? Det bliver Afstandsforholdene, der atter skal give en Del af Sva ret. Et stort Skib sejler ind mod Fyrskibet Elbe I, der baade markerer Indsejlingen til Hamburg o g til Kielerkanalen. — En Del af Ladningen skal omlades til et mindre Skib, der skal føre den til Karlskrona, andre Partier af Ladningen skal til andre Byer ved Østersøen. •— Omladnin gen kan ske i Hamburg. En hel Del Smaadamipere skal da føre Varen gennem Kielerkanalen, de har hver for sig ret lang Vej til deres Be stemmelsessted. — Men den store Damper kan ogsaa selv sejle gen nem Kielerkanalen, o g Omladningen kan ske i København. De mindre Dampere har da hver for sig en kortere Vej til deres Bestemmelses sted. — Fra Eibe I til Hamburg er der 75 Sømil, fra Hamburg til Brunsbüttel 29, fra Holtenau til Karlskrona 232 Sømil ialt 336 Sømil — 40 Timer (vi forudsætter 8 Knobs Fart hos baade det store o g de smaa Skibe) + 10 Timer gennem Kanalen, ialt 50 Timer. — Fra Elbe I til Brunsbüttel er der 36 Sømil, fra Holtenau til København 159, fra København til Karlskrona 156, ialt) 351 SØmil == 42 Timer + 10 = 52 Timer. — Det ses, at Forskellen i T id mellem at bruge København som Omladeplads o g Hamburg som Omladeplads, andrager 2 Timer. — Som man ser, kan Tidsforskellen ikke være afgørende for, om Va l get falder paa den ene eller den anden By, den er i hvert Fald paa ingen Maade afgørende i Hamburgs Favør. Det bliver andre Forhold, der bliver de bestemmende; f. Eks. om Hamburg eller København selv staar som Modtagere af en større Del af Ladningen, om det bedre betaler sig at lade et stort Skib sejle en længere Strækning eller lade flere smaa Skibe gøre det, om Losningsforholdene er bedre i den ene eller den anden Havn, om der er Mulighed for at faa Returfragt. Med det sidste af de nævnte Punkter rører vi forsaavidt ved Kø benhavns Achilleshæl. Vor By kræver en stor Tilførsel af udprægede Massevarer, men udfører Varer, der ikke tager saa megen Plads op. Derfor maa en forholdsvis stor Del af Skibene, der udgaar fra Kø benhavns Havn, sejle bort uden at have modtaget Ladning her. — I 1925 medførte en Ellevtedel af den indgaaede Tonnagemængde ingen Ladning til København, men af den udgaaende Tonnagemængde hav de over en Trediedel ingen Ladning modtaget. Afstandsforhold, Losningsforhold, Mulighed for Returfragt til de store Dampere, stort Fragttiibud o g derfor billig Fragt til Smaa- pladserne; alt dette paavirker Fragtsatserne fra andre Lande til Ham burg o g København. Afstandene er givne af Naturen, de kan ikke ændres, o g de er, som paavist, ikke ugunstige for København. Alle de andre Forhold er — til en vis Grad — undergivne den menneskelige
Made with FlippingBook