DenHandelsgeografiske

1 1 1

Kielerkanalen o g Øresund

Magdalenaflodens Munding i det Caraibiske Hav, er ikke blot Bekost­ ningen, men ogsaa Tidsforskellen i Skagerraks Favør. Et Skib, der sejler fra Panamakanalen eller et hvilketsomhelst Punkt nord derfor paa Mellemamerikas eller Nordamerikas Kyst o g er bestemt for Øster­ søen, bør altsaa, hvis ikke Havne ved Nordsøen først skal anløbes, o g hvis ikke ualmindeligt ugunstige Vejrforhold raader nord for Skotland, ved Pentland Skerries, der skal passeres, vælge Vejen gennem Skager­ rak o g Øresund. — De foranstaaende Betragtninger gælder direkte Sejlads til en Havn i Østersøen uden Anløb af en af de Havne, der ligger henholdsvis ved Vejen gennem Kielerkanalen eller ved Ruten gennem Skagerrak o g ¡Sundet. Skal Hamburg anløbes, bliver Ruten den Vej forlænget med ca. 68 Sømil, hvilket svarer til en Tid af ca. 8 Timer for en 8 Knobs Damper. — O g denne Forlængelse af Ruten er i mange Maader mere ufordelagtig for Skibsfarten end blot Afstan­ den giver Begreb om, fordi der mange Steder er grundt Farvand i Elbmundingen, ligesom den stærke Strøm o g Tidevandet er til Ulempe. Ved Anløb af København bliver Vejen kun i ganske ringe Grad forlænget, o g der er rummelig Sejlads gennem Skagerrak, Kattegat o g Sundet. Naar Drogden er passeret, 'er man praktisk talt i Øster­ søens aabne Vand; derimod har den, der under langsom o g besværlig Sejlads er kommet gennem Kielerkanalen, endnu to ret vanskelige Pa s­ sager at overvinde, dels Femern Bæ lt syd for Ldaland, dels Strædet mellem Gedser o g Darsser Ort, hvor det farlige Gedser Rev strækker sig langt ud i Vandet. — Det fremgaar klart af vedføjede Kort (F ig. 3 6 ), hvor stor en Del af det nordlige Atlanterhav der ved direkte Sejlads paa Østersøen har Fordel i Tid ved Benyttelsen af Vejen gennem Skagerrak o g Øresund. Øresund maa altsaa den Dag i Dag være et begunstiget Farvand, hvad jo ogsaa den faktiske Skibs­ fart viser. — Jo nøjere Forbindelserne knyttes mellem Østersølandene o g Nordamerika, desto større vil Øresunds Betydning blive, o g Kø­ benhavn vil høste Gavn deraf. Havde kun det gamle Grundlag for Omlandsfarten eksisteret med Produktion af Raastoffer i Østersølan­ dene o g af Industrivarer i Nederlandene, havde vel Kielerkanalen dra­ get mere af Trafikken til sig, — o g dermed yderligere gavnet Ham­ burg, der, som vi har set, er vor mægtige Konkurrent i Østersøhan- delen. — Ligesom København har den solide Basis for sin Handel i Forsyningen af det danske Statsomraade med Varer, saaledes har Hamburg sin Basis i det mægtige Opland, som knyttes sammen af Elben o g de andre nordtyske Floder, med hele det vidtforgrenede KØBENHAVN— HAMBURG .