DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Bombebøssen 17 kommen 1022 Rdlr. i den, og senere viste de kvartalsvis aflagte Regnskaber en jævn Stigen i Indtægterne, men Bidragene kom ingenlunde alle af sig selv, selv om der af og til indløb større eller mindre Beløb. Sølling maatte idelig være paa Færde, for at søge at skaffe sin kære Bombebøsse forøgede Indkomster, og her kom ham det Venskabsforhold meget tilgode, hvori den vittige og lystige Sølling stod til saa at sige alle Datidens Berømt­ heder og mest fremragende Aander i Litteraturens og Kunstens Verden. Adam Gottlob Oehlenschlager, Kristen Henriksen Pram, Knud Lyne Rahbek og de fleste betydeligere Skuespillere hørte til Søllings Omgangskreds, hvoraf man maa slutte, at han var en aandrig og højtdannet Mand, søgt i Selskabslivet og behagelig og gemytlig i Omgang. Hans op­ ofrende Virksomhed, hans Lune, overraskende i sine Indfald og ejendommelige, karakteristi­ ske Sømandsskikkelse havde skaffet ham mange Venner og megen vel fortjent Popularitet. I sine Erindringer omtaler Oehlenschlager ham meget anerkendende, og Pram skrev dette smukke Vers: K iække Landsmand, Sømand, Fisker, Lods, Som seer rolig vilden Bølge fraade, See den Sølling her, hvis sikkre Baade, Tusind Frelste skylde Liv og Gods. Det er bekendt af Visen, at ,,Knud Sjællandsfar“ (Baggesen) var Dus med Sølling, og denne gjorde ogsaa en redelig Bestræbelse, for at redde sin Vens „Tryllefløjte“ bl. a. ved at tage en kæmpestor norsk Lods med sig i Parkettet som Klapper, og ved at be­ mande Logerne med Søofficerer forsynet med Raabere. Tilfældige Gaver kom fra Rhedere, der havde modtaget gode Efterretninger, eller fra Søfolk, der var undsluppen en eller anden Fare. Saaledes findes der i Regnskabet fra 1821 fem Daler fra en Skipper „efter et Løfte, han havde gjort, da han, synkefærdig med en Ladning Jern, lykkeligvis blev frelst til Held for hans Kone og syv Børn.“ Utaalmodig efter at se sin Plan træde ud i Livet og stifte Nytte, havde Sølling alle­ rede i 1822 faaet indlogeret 12 gamle Sømænd — der i Øjeblikket var uden Hyre — i et lejet Loftslokale i Wilders Gade, bestaaende af 2 Værelser, hvilket indrettedes med Sengesteder som et beskedent og primitivt Logihus, og hvor de fik Bolig, Varme og Lys. Det næste Aar blev lejet endnu 2 Værelser sammesteds, og Antallet af Beboerne forøget til 18. (Indtil 1859 hed Wilders Gade dels Lille dels Store Kongensgade). Mere regelmæssige Bidrag indløb fra enkelte anonyme Velgørere, der til bestemte Tider indsendte ret betydelige Gaver, og som derfor en Gang offentlig blev indbudt af Sølling til „at spise Skibskost med os Søndagen den 2den Februar Kl. 1 i Friboligen paa Wilders Plads, forsikkrende, at de ikke skulle blive bekjendte for Andre end dem, de have gjort vel imod“ . Det bør ogsaa her nævnes, at mange brave, godgørende jødiske Medborgere i rigt Maal viste sig taknemlige over for Sølling og hans Bombebøsse som Tak, fordi han i „Jødefejden“ resolut havde stillet sig i første Linie blandt dem, der med Rette dadlede Udskejelserne over for Jøderne. Naar der var Udsigt til, at Bombebøssen kunde tjene en Extraskilling ved en eller anden Aftenunderholdning, tog Sølling ikke i Betænkning at sætte hele sin store Om