DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Bombebøssen

1 1

fart, tunge Skatter og Tvangslaan, al sund Handels Tilintetgørelse gennem Speculationer og Seddelderoute. Det var derfor intet Under, at den kjøbenhavnske Købmandsstand blev ruineret ved Krigen. Søllings Ophold i Laurvig falder i Tiden fra 1801 —15, og her ved lians Bolig har han efterladt sig et Minde, idet der midt i hans Have paa en vældig Graastensmur findes følgende Indskrift:

P. N . Sø lling B y g g e d e o g B o e d e H e r fra A o 1 801 til 1 8 1 5 o g A n l a g d e H a u g e rn e E fte rk om e re Skaaner Trærne 4 2 i disse & 8 i n edre

Foruden dette Minde har han i Laurvig efterladt sig et andet Minde, nemlig en coLos- sal Fortøjningsring paa den saakaldte Kirkeodde, og Ringen benævnes efter ham alminde­ ligvis „Søllingen“ . I det af Frøken Thora Hansen, Laurvig, i 1900 udsendte lille Skrift, „ P e t e r N o r d e n S ø l l i n g , E n N a t i o n s V e l g i ø r e r “ gives en udmærket og karakteristisk Skildring af Søllings mange prægtige Egenskaber, hans Energi, Klogskab og lyse Humør, hans Kær­ lighed til Menneskene og Naturen og hans opofrende, utrættelige Arbejde for Sømands­ standen og sidst for Stiftelsen „ B o m b e b ø s s e n “ . Kammerherre, Oberstlieutenant C. J. Anker gav i Februar 1900 Frøken Thora Hansens Bog følgende smukke Forord: „Jeg takker Dem særdeles for, at jeg fik læst Deres smukke og livlige Skildring af Commandeur Sølling. Ja, akkurat, saadan maa han have været. Hjertet paa det rette Sted, frisk i sin Tale og urokkelig i sine Beslutninger. Den dybe og offervillige Kærlighed til Fædrelandet og til Sømandsstanden, der udmæ rkede ham, og fremfor alt hans varme Følelse for sine Medmen­ neskers Vel, synes jeg er kommen til sin fulde Ret i Deres Fremstilling. Hans Humor og Ori­ ginalitet har De ogsaa faaet godt Tag i. Selv kender jeg kun Sølling gjennem, hvad min Moder, der var en Datter af hans bedste Ven, Admiral H. C. Sneedorff, har fortalt mig om ham. Men det stemmer altsammen med Deres Opfattelse af ham. Sneedorff kunde ikke nok fremhæve hans rene Karakter og udmæ rkede Kammeratskab. Jeg ønsker Dem tillykke med Arbejdet og haa­ ber, at dette vil finde en saa talrig og taknemlig Læsekreds, som jeg for min ringe Del finder, at det fortjener. “ Af Træk fra Søllings Ophold i Laurvig har Admiral H. C. Sneedorff nedtegnet efter­ følgende, som danner et lidet Bidrag til Forstaaelsen af Søllings mærkeligePersonlighed og til Belysning af ham som Privatmand.

Admiral Sneedorff skrev om Sølling: „Frederiksværns Havn, d. 7. Juni 1806. I Onsdags var vi

hos Admiral Fabricius, hvor Sølling og hans Frue, Amalia, kom om Eftermid­

dagen. Thorsdag besøgte vi Søllings i Laurvig, hvorhen Jessen og jeg roede i 3i/s Time. Vi lo meget af Sølling og blev der helt til Kl. 1 om Natten, han maatte tilsidst bede os gaa. Om Ef­ termiddagen blev Amalia i daarligt Humør. Sølling gik ud. Men ved Aftensmaaltidet blev det dog; godt igjen. Igaar var der stort Gilde hos Admiral Fabricius. Vi morede os alle forfærdelig over Sølling. Jeg havde hans Kone tilbords. Derefter gjorde Fabricius og jeg tilhest en Tur over Laugen, 1 Mil fra Laurvig. Kl. 2 kom vi tilbage, spiste og drak ret muntert. ^J e& St,d mellem Fruerne Fabricius og Sølling. Sølling havde været bister over ei at være med.