DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Peter Norden Solling

6

tet, og medens han var borte, havde han lidt betydelige Tab ved en af Compagniets Bogholderes Besvigelser. Ved Hjemkomsten var han tillige syg af Skørbug og scabios Udslet, og maatte derfor søge Helbredelse ved et længere Landophold. 1796 rejste han til Marseille, for at købe et fuld­ rigget Skib til Handelshuset de Coninck, og medens han var borte, blev han d. 23. Decb. 1796 forfremmet til Capi- tain i Søetaten. 1. Febr. 1797 kom han til Kjøbenhavn med Skibet, der fik Navnet „ H e n r i e t t e “ . Det var paa 300 Com- merce Læster og havde en Besætning paa 80 Mand. Han kom dog først af Sted med det hen paa Som­ meren, bestemt til Ostindien, men fik uheldigvis Havari *=> 1

. . . , c

c i .

Amalia Abigael Sølling, 1. Eskudsen

(efter Maleri af Juel).

i Nordsøen, og maatte gaa ind paa Themsen, for at reparere. Det trak imidlertid ud, og medens han ventede, havde han den store Ærgrelse, at mange af hans Folk, der allerede havde faaet et stort Forskud i Kjøbenhavn, nu af de høje Haandpenge, som Eng­ lænderne fristede med, lod sig forlokke til at desertere fra Skibet og lade sig hverve til engelske Krigsskibe. De havde oven i Købet den Frækhed at forlange deres Tøj og Køje­ klæder udleveret, og da Sølling nægtede dette, var han nær ved at blive sat i Gælds- fængsel. Han blev syg — maaske tildels af Ærgrelse — maatte for en alvorlig G ig t­ lidelse bruge Kur i Bath, og saae sit dejlige, store Fregatskib under en anden Capitain fortsætte Rejsen. Men foruden Helbredelse fik han dog et godt Udbytte af sit ufrivillige Ophold, idet han lagde Mærke til nogle ualmindelig sødygtige og velsejlende>- Dæks- baade, de saakaldte „ P e d e r s B a a d e “ , som han mente maatte være meget egnede til Lodsbaade paa den norske Kyst. Han købte en saadan Baad, tog den mod hjem, og begyndte nu et energisk Arbejde, for at faa Baaden indført som Lodsbaad i Norge. Paa Søllings mange Rejser hændte det ofte, at Skibet, naar det Vinterdage kæm­ pede med Nordsøens krappe Braadt og var i Havsnød maatte søge ind til en eller anden norsk Lodshavn. Ved disse Besøg, og endnu mere da han paa sin anden Rejse dreven af Havsnød og ilde tilredt paa Takkelagen overvintrede i 5 Maaneder i Havnen Kleven ved Mandal, saae han paa nært Hold, hvordan de norske Lodser og Lodsfamiliers Kaar var, og da fødtes den Tanke i Søllings menneskekærlige Sjæl, at der maatte kunne gøres noget, for at formilde de skrækkelige Tilstande, hvorunder den norske Lods dengang levede. Under sit Ophold i Norge havde han Lejlighed til grundig at blive bekendt med den usle Tilstand, hvoriLodsfartøjerne befandt sig, hvor elendige de aabne Baade var, hvor­ med de norske Lodser, disse dygtige og uundværlige Søfolk, maatte gaa ud paa Havet, undertiden i det haardeste Vejr mellem de farlige Skær, og hvorved deres Livsgerning var forbunden med stor Livsfare. Det var ikke sjældent, at disse brave Folk, der for­ rettede Lodstjenesten, satte Livet til, fordi deres Fartøjer, disse aabne smaa Nøddeskal­ ler, var gamle og brøstfældige. Dette var især Tilfældet paa Norges Vestkyst. Lodsernes