DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Den gamle Hovedvagt

4

delig blev kaldet „Charlottenborg Vagten“ . Den æ ldste H ovedvag t ligeledes en „Corps de G arde“ , laa ude paa selve Torvet i en lille, b røstfæ ld ig Vagtbygning og til Afløsning af denne „Corps de G a rde“ lod Christian den Femte i 1680 opføre en Hovedvagt paa Vestsiden af Kongens Nytorv i en Huk mellem Greve Ahlefelds Gaard og Ny Adelgades Udmunding. Denne Bygning blev im idlertid nedrevet af hans E fter­ følger, Frederik den Fjerde, der her opførte en ny Hovedvagt i 1724. Bygningens 22 Alen brede Facade bestod af 2 Etager, hvoraf den nederste, bestem t til Vagtstuer for Vagtkommandeuren og fo r Mandskabet, var ind rettet med en Arkade samt prydet med 3 P o rtaler og Etagen oven over ind rettet til Arrestkamre. Frontespicen var pry­ det med Frederik den F jerdes Navnetræk udhugget i Sten og omgivet med krigerske Emblemer. Denne Bygning havde et karakteristisk, højt, spidst tilløbende Tag. Et Stykke foran Bygningen blev der opsat et Brystværn af rødmalet Tømmer­ værk med Skydeaabninger, og her anbragtes 3 Kanoner saaledes, at Mundingerne vendte truende ud over Torvet, og havde et Commandement over det om liggende Terrain. Folkevittigheden gav senere disse Kanoner Navn efter de 3 gammeltestamentlige P atriarcher Abraham, Isak og Jakob, og saa vidt vides, var de T rophæ er fra Svenske­ krigene. Under Christian den Syvende blev det rødmalede Tømmerværk afløst af et Jerng itter, ved hvilket de 3 Kanoner atter blev opplantet. Ved Siden af Hovedvagten over mod Greve Ahlefelds Palais stod — bestem t for „obsternasige“ Soldater —, „T ræhesten“ eller „T ræmæ ren“ , af hvilke Strafferedskaber, der dengang i det mindste fandtes 3 i Staden. Til Hovedvagtens H istorie er knyttet en Del af de uhyggelige Optrin og Tumul­ ter, der fandt Sted hin urolige Juleaften 1771 som Følge af, at Cabinetsm inister Johan Friederich Struensee ogsaa vilde afskaffe Fodgarden, hvilket gav Anledning til den saakaldte „Juleaftens F ejde“ . Gardernes Mytteri begyndte i den tidlige Morgen­ stund og fø rst langt hen paa Aftenen fa ld t Staden til Ro igen, saa Julefreden dog blev sikret. 1771 var i det hele taget et bevæget Aar i Byens Historie, Opløb og Sammen- ro ttelser hørte til Dagens Orden. Der var efterhaanden bleven opsam let et sto rt For- raad af Had mod Struensee. Den Velvilje, hvormed han strax var bleven hilst, var slaaet over i sin Modsætning. Han havde krænket og lag t sig ud med alle Samfunds­ klasser, Stormænd og Almuesfolk, Gejstlige og M ilitaire harmedes over hans hensyns­ løse og voldsomme Adfærd. En Syndflod af Smaaskrifter, Piecer og Viser væltede ud over By og Land. Struensee havde 19 Maj efter sin Fortrolige, Oberst Falkenskjolds Raad, og rimeligvis af Sparsommeligheds Hensyn afskediget Livgarden til Hest. Den offentlige