DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Fjerdes Kroning

8

27. Febr. 1596 udstedtes Indbydelsen af Adelen og R igsraadet til Kongens Kroning. Der blev tru ffet Forberedelser i alle Retninger, og endogsaa Gaderne skulde udbedres. 27. Maj blev det befalet Borgmestre og Raad at drage Omsorg for, at Gaderne og Brolægningen blev g jo rt i Stand til Kongens Kroning. Kort sagt, paa alle Om raader mærkedes de kommende Festligheder. Der blev bestilt 25,000 Drikkeglas, et overordentligt Tal, som kun kan forstaaes, naar man erindrer, at det hørte til hin Tids Forlystelser at ende et G ildelag med at slaa alt Glas i Stykker, og her fik man da rigelig at slaa i Stykker af, naar Humø­ ret rig tig kom op. Da Kongen var 19 Aar foreslog en Del af Adelen, at han skulde erklæres fo r myndig. Det varede dog endnu en Stund, og fø rst 10. Juni 1596 opløstes Formyn­ derregeringen. Ch ristoffer Valkendorf, som i Septb. 1595 atter var bleven Statholder, sammen med den berømte H istorieskriver Arild Hvitfeld, og et P ar Maaneder fø r Kroningen tillige blev Rigens Hovmester, havde nok at tage Vare. Ved Universitetet instuderede S tudenterne nogle Komedier, som dog ikke kom til Opførelse, da Christian den F jerdes Svoger, H ertug Henrik Julius af Liineburg sendte sine engelske „Komedianter og Springere“ ialt 18 Personer, hvorved Uni­ versitetet — som Rørdam bemærker — slap fo r at gøre Fiasco. 7. August 1596 underskrev Kong Christian sin Haandfæstning, der var af samme Indhold som Frederik den Andens. Langt ud paa Landet, ja, over hele Riget, føltes Kroningsfesten som en Byrde, thi Bønderne maatte møde med hundreder af Vogne, fo r at befordre de fy rstelige Personer samt deres Folk og Gods. Ved M idten af August 1596 lod Kongen: „befatte og foreholde udi synderlige Artikler, efter hvilke baade Høvedsmænd, „Fænnikedragere, P rofos og Lieutenant, Vagt- og Arkelimestre, Borgere og Krigs­ f o l k sig skulde forholde, naar Portene paa Fæstningen skulde aabnes eller til- „lukkes, naar Vagt skulde op- eller afføres udi Ildebrand, udi O p rø r eller anden „U lejlighed, saa og naar fremmede H errer skulde ind- eller udrejse, og alt dette „under Livs eller anden forventende alvorlig tilbø rlig S traf“ . Kongen var selv paa Færde fra Morgen til Aften, for at overbevise sig om, at alt gik til paa rette Maade. Han skænkede ogsaa Befalingsmændene og deres Drenge og Livtjenere skønne Fløjls- og Silke Klædninger, ligesom mange O fficerer og Hof­ tjenere fik kostbare Æ resklædninger. Foruden de 4 Fænneker af Borgervæbningen, der blev mønstret i Marken af