DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Den gamle Hovedvagt

18

Som mangen Gang har hentet Haab og Mod Fra Vagtparadens lystige T rompeter, Der g læ ded ’ Folk, som manglede Moneter. Hvor mange M inder er der ej, som vælte P aa Tanken ind i dette Øjeblik. Man mindes alle disse tap re Helte, Som delikate Traktem enter fik Af Vand og Brød, at ej de skulde svelte, Mens „P le je fad e r“ s kjæ rlig ømme Blik Ret ofte saa til den, der laa paa Brixen, Igjennem Hullet der i „Portmonnixen“ .

28 Aug. 1874 forlod M ilitairet det Sted, hvor det havde haft Vagtbygning i 194 Aar, og Vagten blev nu installeret i den — i Kastellet — nyopførte Hovedvagtsbyg­ ning i 2 Stokværk med A rrestbygning, men ved at Hovedvagten forsvandt fra Kon­ gens Nytorv til det afsides liggende Kastel m istede Datidens Kjøbenhavn, foruden det m ilitaire Skuespil, som den havde haft i um indelige Aar, tillige et af sine faa Folke­ livsbilleder, og det var en H jæ rtesorg, ikke blot for Kjøbenhavnerne, men ogsaa for de mange Provinsboere, der ofte gæ stede Hovedstaden, thi alle havde væ ret saa glade for Kongens Nytorvs Hovedvagt og Vagtparade, denne gamle Institution ned­ arvet fra Fædrene. Hvad er nu Kongens Nytorv uden Hovedvagten? Saadan raison- nerede man dengang, thi enhver Kjøbenhavner følte, at paa Kongens Nytorvs Hoved­ vagt slog H jæ rtet i den stærke Fæstning Kjøbenhavn, og der skulde gaa samfulde 31 Aar, inden Hovedstaden atter saa en daglig Vagtparade med klingende Spil drage af Sted gennem Strøget. Det var som bekendt J. C Christensen, der som Forsvars­ m inister gennemførte, at Vagtparaden atter trak gennem Byen. Da den gamle martialske Hovedvagt var bleven nedrevet af Byggeselskabet, som havde købt Bygningen af M inisteriet, sang W. Rantzau i 1874:

Hvilken Jubel, naar vor stolte Vagtparade, Eskorteert af hundred Gadedrenge, kom Smukt marscherende igennem Gothersgade, Og ved Kongens Nytorv rask den svinged’ om. Om det blæste eller regned ’, kom den asende, Officererne blev stundom traad t i Hasene, Og naar mangen Gang de „Venstre“ kommanderede, Hele T roppen dog „til H ø jre“ indmarscherede.