DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

24

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

var der Soldater, saa det kunde blive til noget. Vagtparade hver Dag og Tappen­ streg paa Kongens Fødselsdag, først rundt om Hesten og saa opad Strøget. Og naar Frederik den Sjette kørte til Theatret med Fakler og Sexspand. Men midt i den stil­ færdige Smaastadsidyl brød en skønne Dag Verdensberømmelsens Sol. Det var d. 17 Septb. 1838, da Bertel Thorvaldsen i Vogn blev trukket hjem af sine jublende Bysbørn fra Toldboden til sin fremtidige Bolig paa Charlottenborg. Ak ja, Livet er dog som et Æventyr. Der gik han nu. Hesten kunde kende ham helt inde i Slot­ tets Port paa hans store, buskede, hvide Haar, og var berømt over al Verden. Og „ H e s t e n “ huskede dog, som var det i Gaar, naar han som Dreng kom fra det fattige Hjem, om Hjørnet ved Ny Adel­ gade med Madkurven til sin Fader der­ inde paa Holmen. Enhver rigtig Kjøbenhavner skulde cn Gang om Dagen „ n e d a d S t r ø ­ g e t o g r u n d t om H e s t e n “. Det

erutroligt, hvad „H e s t e n“paa den Maade har faaet at vide af Kjøbenhavneri. Ingen vil være i Stand til at udrede Traadene i Tidens litterære Historie som den, ingen kender som den Kjøbenhavns Skandalehistorier, thi alt blev fortalt og diskuteret om­ kring „ H e s t e n “. „ H e s t e n “ var Midtpunktet for alt. Var hele Landet grebet af en Stemning, saa fik den sit kraftigste Udslag rundt omkring „H e s t e n “. Hvor skulde Peter Faber have kunnet marschere sig den tapre Landsoldat til andet Steds end „rundt om Hesten“ i Slutningen af Marts 1848, da Soldaterne blev kaldt under Fanerne. Vers for Vers blev afleveret i Musikhandelen hos Emil Horneman paa Amager Torv, saa ned ad Strøget og rundt om „ H e s t e n “ paany. Det laa i Luften i de Dage og stærkest paa dette Sted. Paahosfølgende morsomme Tegning fra 1885 sesHeste-Omnibussen, holdende ved sin Endestation paa KongensNytorv, hvorfra Routen gik gennem Strøget til Frederiks­ berg ad Gammel Kongevej. I Forgrunden ved Anlægets Gitterer to Ladegaardslemmer kommet i Snak med hinanden, og holder en lille Pause, inden de fortsætter deres ensformige, daglige Gade­ fejning. Til Fortidens Godebillede hørte Ladegaardslemmerne, der hver Morgen mødte i deres mørke Jakke og blaa Benklæder med Vandkande og Kost, for at feje Gadesnavset sammen saa betids, at der blev god Tid til, at Blæsten igen kunde sprede det ud over