DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

20

lyder maaske sært, men jeg tro r dog, at det er rigtigt — indtil der er bragt en A rt Ligevægt til Veje, der er i Slægt med den, som findes i N aturen, hvor de mest uligeartede Farver og Former, som man skulde tro slet ikke kunde forliges, dog smelte sammen og klæde hinanden, som om de vare bestemte til at være sammen fra først af. N aar et saadant „Forhold“ først er etableret, bør man være varsom med at gribe ind. Det skulde da være, at der forelaa noget ganske særligt udmæ rket, som kunde sættes i Stedet. Med Erfaringerne fra de nyere M onum enter for Øje er der im idlertid ikke G rund til at være sangvinsk i Forventningerne om, hvad der for T iden kan præsteres her hjemme af monumental Kunst. Jeg tiltror mig i hvert Fald ikke Evne til at gøre noget, der kunde bøde paa Savnet af „ H e s t e n “. V. K o c h G id alle med mig kunde være enige om, at hvis Kongens N ytorv mistede „ H e s t e n “, vilde Kjø- benhavn miste noget betydeligt af det, der gør den til en Stad for sig, en Person mellem andre Stæder. Tag Dragespiret af Børsen, „ H e s t e n “ bo rt fra Kongens N ytorv, flyt Rundetaarn osv, sæt moderne Værker i Stedet, og vor Stad vil ligne alle andre moderne Stæder, saa vi ikke behøver at rejse uden­ lands, uden netop til de Stæder, hvor der findes noget fra de svundne Tider. N ej, lad vor T id sætte M indesmærker saa gode den kan, hvor der en Plads til dem, men lad ikke vor T id udmæ rke sig ved at forulæmpe de gode gamle paa deres Plads.Efter min Overbevisning kan vor Tid ikke sætte noget tilsvarende godt i Stedet for „ H e s t e n “. V or Tid sætter mange M o­

numenter, se til U dlandet og- saa, og det endskønt den har saa liden Sans for det m onu­ mentale. Det monumentale er ikke at lave kæmpestore A rrange­ menter med Brask og Bram, karakterløst Sammensurium, der ikke er Kunst, og det er saadant N utiden braldrer med. Vi er endda lykkelige, at vi i D anmark ikke er kommet saa langt med endnu.

Den gamle Side af Kongens N ytorv er den bedste, den er vor, og til den passer „ H e s t e n “, de andre Sider er norm almoderne U personlighed, den breder sig nok endda, lad os ikke flytte det gamle bort, for at der kan blive bedre Plads, derved fejes de gamle Palæer endnu mere til Side i en Krog. „ H e s t e n “ bør bevares. Ja, vi trænger til „F r e d n i n g s p æ 1 e“ ogsaa andre Steder end paa vore G ravhøje. . J o a k i m S k o v g a a r d . Spørger man om G runden til, at der i en A arrække blev drevet Spas med „H e s t e n “ paa K on­ gens N ytorv, og at Erik Bøgh i sin Revue N ytaarsnat 1869 lader selve Kongen udtale Ønsket om at blive flyttet til H auserpladsen, saa maa det vel være det daarlige Metal, der er anvendt til S tøb­ ningen og den indvendige A fstivning, der har væ ret saa slet, at Hesten under Kongens Vægt sandsyn­ ligvis er sunket meget, og at den til T ider har væ ret næ rved at tabe Hovedet. Noget alvorligt Forslag om at fjerne Rytterstatuen fra den Plads, der med Rette tilkommer den, har sikkert hidtil aldrig væ ret fremme. Tilbage bliver at bevare den, at afhjælpe den Skade, som T ider­ nes Vanrøgt har foraarsaget, og muligt at faa den oversat i et bedre og varigere Materiale. D er fore- slaas: A t Rytterstatuen og Figurerne afformes i G ibs, at en dygtig Billedhugger bringer Modellerne tilbage til deres oprindelige Skikkelse, og at Kunstvæ rkerne derefter støbes i Bronce. A t Piedestalen underskydes med et ca. 2% A len højt Sokkelparti, saaledes at de dekorative Figurer kommer op over det indvendige Rækværk. Anlæget om Statuen er smukt, som det er, dog kunde maaske Busketterne og et enkelt Træ fjærnes. Med den Færdsel, der nutildags er paa Kongens N ytorv, er hele det store Anlægs ovale Form fortræffelig. G itteret og Stenpælene kunde være bedre, men er dog ikke helt at foragte, derimod kunde Bænkene gærne fornys i en mere passende Skikkelse. A k s e l H a n s e n