DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

15

stræbelser fremkom Alléerne paa Sanct Annæ Plads, Anlæg af Spaserestier paa Esplanaden og paa Voldenes Bastioner. Comitéen foreslog ogsaa i 1842 at indrette det Haveanlæg omkring „ H e s t e n“, hvilket dog først mange Aar senere blev bragt til Udførelse. Der var endnu ikke rigtig Interesse for saadanne Beplantninger, og baade Myndighederne og Befolkningen følte vistnok Comitéens mange Forslag som en Plage. Det er betegnende, at en Mand som Tscherning omtalte Comitéen som „Stadens Forskønnelsesdæmoner“. Efter faa Aars Virksomhed gik da Comitéen igen fra hinanden. 1840/41 blev Statuen omgivet af en Indhegning, der blev overskaaret af 2 flisebelagte Spasereveje i Retning fra Østergade til Bredgade og fra Hovedvagten til det kgl. Theater, saaledes at man kunde komme helt ind til „H e s t e n “, thi der var ingen Beplantning om­ kring Statuen, og den synede temmelig lidt paa det store Torv. De Spaserendes daglige Tur gennem Strøget gik da lige forbi Rytterstatuen og ud ad Bredgade. Det blev derfor en af Forskønnelsesforeningens Opgaver at faa gennemført det tid­ ligere fremsatte Forslag, at Statuen atter skulde omgives med en Plantning og indrettes et Blomsteranlæg i Cirkelform omkring Statuen og omgivet med et Jerngelænder. Overpræsident Lange interesserede sig særdeles for denne Plan og bragte den jævnlig paa Bane i Kommunalbestyrelsen, og endelig fik han i 1855 Forsamlingen med sig. Ind­ hegningen blev beplantet under Slotsgartner Rothes Ledelse, Spaserestierne over Statue­ pladsen faldt bort, og Færdselen maatte finde sig i at gaa uden om Jernrækværket. 1856 var det hele færdigt, og Anlæget havde da kostet c. 4900 Rdl. Statuen, som jo ikke mere har nogen Forgyldning, har man i Tidens Løb haft adskillige Vanskeligheder med, idet den ved sin egen Tyngde viste Tilbøjelighed til at synke sam­ men paa Grund af det bløde Materiale, og gentagne Gange maatte den efterses og repa­ reres, saaledes i 1717 og 1726 af Ehbisch, 1751 af Petzoldt, 1777 af Harsdorff og Wiede- welt og flere Gange senere, sidst restaureret i 1929, ligesom Arrangementet omkring Statuen ofte er forandret. Denne miskendte, overrestaurerede Statue, et af Byens mest omstridte Monumenter, har oftest været Genstand for Spot og Misforstaaelse, og er ved gentagne Reparationer ble­ ven vanrøgtet, men værst vel nok i 1802, da Kongens højre Arm med Kommandostaven var slaaet af og blev sat paa — omvendt. Af den gode decorative Virkning, som Statuen oprindelig maa have gjort, er der dog endnu ikke saa lidt bevaret. Statuen saavel som Anlæget og det omgivende Gitter har ofte været udsat for megen Kritik, og der har i Tidens Løb været snakket meget om „H es t e n “ ; men navnlig i 1901 var dette Problem et almindeligt Samtaleemne, og der udspandt sig livlige Discussioner blandt de Sagkyndige, Architekter og Billedhuggere, som offentlig gav deres Meninger til Kende i Tale og Skrift. Af de interessante Udtalelser fra den Tid skal her citeres følgende: Man veed, hvad man har, men ikke hvad man faar. De vil vistnok indrømme mig, at der kan være G rund til at huske dette gamle O rd. „ H e s t e n “ er vel ikke, i Særdeleshed i sin nuværende Skikkelse, sammensunken og med en ret kedelig Patina, noget Kunstværk af Rang, lige saa lidt som