DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

14

Afstand. Det hele sattes i Bevægelse ved Spil anbragt paa nedrammede Pæle, og betjen­ tes af 400 Mand af Holmens faste Stok. Der affyredes 3 Gange 27 Kanonskud, da Sta­ tuen sattes i Bevægelse. Langsomt og i stoisk Ro skred den nye Hest henimod den gamle. Der skulde lægges Bro, og der skulde skiftes Ruller og Gier og Trosser for hver 40 Alen, men hver Gang Spillene gik rundt paany, lod Musikken sig høre, Officererne komman­ derede og Soldaterne præsenterede, og da Frederik den Femte passerede sin kongelige Oldefader, Christian den Femte bag Gitteret, hilstes dette Kongemøde „in effigie“ med samme Salut. Den Nat stod der to „Heste“ paa Kongens Nytorv. Da Torvet 1778—80 blev brolagt paany, blev Udgifterne dertil væsentlig dækket ved den Sum, som Regeringen meget praktisk havde ladet den bekendte Herremand, Brigadér Halling betale, for at blive Ridder af det hvide Baand. Derfra stammer det gamle Sagn, at han fik en af sine Herregaarde, Dronninglund, for at brolægge Kongens Nytorv. Noget ind i det 19. Aarhundrede var Brolægningen her paa Torvet meget daarlig og ujævn og kom efterhaanden helt i Forfald. Det store Torv var ganske uden Vandafløb, og det var derfor en bekendt Sag, at der altid var fugtigt paa Kongens Nytorv: N u ser man kun af Jorden En lille sølet Egn. Det er vist Kongens N ytorv, H vor der er faldet Regn. synger Luftskipperne i „Mer end Perler og Gu ld“. Brolægningsvæsenets første Forsøg i Frederik den Sjettes Tid paa at binde an med den store Opgave — Kongens Nytorvs Brolægning — faldt ikke heldig ud. 1833 havde Borgmester Schæffer, der stod i Spidsen for Brolægningsvæsenet, ladet Brolægningen bryde op og køre Fyld paa, for at hæve Torvets Midte, men Statsmyndighederne kunde ikke finde sig i, at de kommunale Myndigheder saaledes mir nichts, dir nichts, vilde tage Be­ stemmelse om „Hesten“ og det der paa siddende Corpus, som jo tilhørte Staten, og befa­ lede derfor Arbejdets Standsning. Det Arbejde, som allerede var udført, maatte gøres om igen. Borgmester Schæffer, hvis stadige Conflicter med de øvrige Magistrats Medlemmer forhalede enhver Sag, som han havde med at gøre, fik Skylden for det endeløse Roderi paa Torvet. Medens Myndighederne skændtes, blev de sammenslæbte Brosten liggende i optaar- nede Dynger paa Torvet, og i Aarevis henlaa Kongens Nytorv i det græsseligste Uføre. Endelig i Aarene 1840/41 blev dette store Brolægnings Arbejde ført til Ende, rigtig­ nok efter mange Kvaler, og da havde Torvets Brolægning kostet over 42000 Rdlr. Men Striden mindedes endnu længe efter i en stor Dynge Jord ved „ H e s t e n “, og af Folke- vittigheden kaldtes for „ S c h æ f f e r s H ø j “. En Comité til Hovedstadens Forskønnelse sammentraadte i 1841. Dens Ophavsmand var Professor H. N. Clausen, der med sit aabne Blik for Skønhed og med sine Indtryk fra aarelange Rejser i Udlandet, stødtes af Smudset og Urenligheden i det gammeldags Kjøbenhavn. Nogle Artikler af ham i „Dansk Folkeblad“ i 1841 gav Anledning til, at Comitéen blev dannet. Det var særlig Beplantning, som Comitéen tog sig af, og som Resultat af dens Be