DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Peter Norden Sølling

26

Med usvækket Interesse og Begejstring for Sølling og „Bombebøssen“ har jeg ikke skyet nogen Anstrængelse, men søgte Aften efter Aften, Maaned efter Maaned i Univer- sitets-Bibliotheket efter stadig mere Stof, og jeg fandt da følgende interessante Artikel af Pseudonymet „Ignotus“ i „Illustreret Familieblad Nutiden“ for Søndag d. 23. Juli 1882: Vi havde som Børn en dejlig stor Billedbog med mange fortryllende Billeder, ikke en af disse moderne sirlige Billedbøger med artige smaa Drenge og Piger, som gynger og vipper og spiller Top, nej, en gammeldags skikkelig en, som hverken havde til Hensigt at fremstille Dyden lys eller Lasten sort, men som til Gjengjæld var fuld af Generaler, Heste, Postvogne, dand- sende Bønder, yndige Damer, dejlige Landskaber og Prospekter. Egentlig var det slet ingen Billedbog, men en gammel Regnskabsbog, o g alle Generalerne og Hestene og Postvognene osv. havde min Bedstefader klippet ud af gamle Bøger og Blade og derpaa klinet dem ind i Bo­ gen, hvorved den kom til at afgive et højst vexlende Skue. Skjøndt vi kjendte Bogen uden ad, var det alligevel en evig Fornøjelse at faa den frem og ligge i en stor Klump hen over Spise­ stuebordet, for at se Billeder i den, men eet Billede lagde dog særlig Beslag paa vor O pmæ rk ­ somhed, det stod paa Side 64. Naar vi var naaet til Side 63, gjorde den, som bladede om, en lille højtidelig Pause, hvorpaa vi Alle hylte i Munden paa hverandre: „Hurra, nu kommer G e ­ neralen med den lange Næse. Næsemanden. Pas paa, Manden med Elefantmunden“ . Saa bla­ dede han om, og vi lo og skreg og klappede i Hænderne, medens vi saae paa Billedet af en skallet Mand med store Epauletter og et sandt Bandageværk af Flipper, Halsklud samt K ra \e op om den magre Hals. Det var et ganske mæ rkvæ rdigt Ansigt. Hovedet maatte, atdømme ef­ ter Kindens store Flade, være umaadelig langt og smalt i Forhold til Højden. Hagen og Kind­ benene var spidse og skarpe. Munden fast og energisk og mindede lidt om Goethes, kun var den tre Gange saa lang. Næsen var et sandt Vidunder i Størrelse, jeg har aldrig set noget mere Ærligt, Jovialt, Solidt og Vederhæftigt end denne store, lige kjødfulde Næse, der væltede sig ud over Munden paa en saa ængstelig Maade, at man næsten blev bange for, at den skulde styrte ned. Og saa var der over hele det skaldede Hoved med den pjuskede Nakke og de store klare Øjne, Noget, som mindede om en flyvefærdig Fugleunge, naar den længes efter at blive ma- det. De mange pudsige Modsætninger, som brødes om Herredømmet i dette Ansigt, foraar- sagede os altid et ustandseligt Latteranfald. Men jeg maa dog tilføje, at det ikke var den ondskabsfulde, irriterende Latter, som Børn saa ofte har, det var kun en ellevild Gjenkendelses Latter, en glad Jubel over det snurrige, rare Ansigt. Thi „Næ semanden“ var som en gammel Bekjendt, vi betragtede ham halvvejs som hørende til Familien. „Men det er dog et Pokkers Styr, de Unger holder“ , sagde Fader, „hvad mon der nu er paa Fæ rd e ? “ „Aa, de sidder vist og ler af Sølling“ , mente Moder. „Af Sølling? Hvor kan det falde dem in d ? Børn, vil I strax holde op med at le af Sølling. Hvad skal de Narrestreger til? Ved 1, hvem Sølling var? Det var en af Landets bedste Mæ n d .“ Vi bladede om til nogle andre Billeder, og skyndte os at fnise af. Børn er store Empiri­ kere. Ved at lægge forskjellige gjorte Erfaringer sammen, var vi kommet til det Resultat, at alle de Mænd, der gik under Navnet „Landetg bedste“ , maatte have været forsynet af Na­ turen med lange Næser og tykke Halsbind. Derfor undrede det os egentlig heller ikke, at vor gode gemytlige Næsemand hørte til samme Klasse af Medmennesker, men da vi gjerne vilde have at vide, hvori hans store og gode Handlinger bestod, bad vi Tante Mine om at sige os Besked. „Sølling?“ sagde Tante Mine. „Jo, ham kjendte jeg saamænd saa godt. Det vil sige af Omtale. Det var saadan en rask gammel Sømand. Han havde egentlig været Kommandør, men da han saa gik af, søgte han et nyt Embede, for han syntes, at han var altfor rask af sin Alder til Ingenting at bestille. Saa gik han da op til Kongen, for at søge et Embede. Kongen det var den gamle tynde Mand, som staar med bart Hoved og fryser ude i Frederiks­ berg Have. Ham gik Sølling op til, men Kongen sagde, at det kunde ikke nytte noget, for han kunde kun bruge raske og rørige Folk i sin Tjeneste. Da Sølling hørte, at Kongen mente, han var for svag, tog han sin Frakke af og gav sig til at slaa Kolbøtter hen ad Gulvet som en Matrosdreng. Saa maatte Kongen jo indrømme, at han baade var rask og rørig, og saa fik han da det Embede, han søgte. Jo, Sølling han var saamænd bekjendt nok. Den Slags Folk træffer man ikke mere, det gjør man rigtignok ikke,“ sluttede Tante Mine med et lille Suk.