DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Den gamle Hovedvagt

1

spurgte dem, hvad de ønskede, og i Kongens Navn lovede dem, at de skulde faa Lov til at drage, hvorhen de vilde. Tilfredse hermed vendte de om, men deres Kam­ merater, der stadig hold t Christiansborg Slot besat, vilde ikke lade sig nøje, fø r de havde Kongens egenhændige Underskrift paa deres Afskedigelse. De forblev derfor rolige, hvor de var, medens Tumulterne fortsattes inde i Byen. M atroser og Pøbel sværmede om i Gaderne, beskænkede Soldater insulterede Officerer og Politi, som forsøgte at genoprette Ordenen. Der leveredes Smaafægtninger, og Myndig­ hederne stod afmægtige over for Bevægelsen. Det var en urolig Juleaften fo r Kjø- benhavnerne, i mange Kredse frygtede man for større Blodsudgydelse, og ingen vidste, hvad den næste Dag vilde bringe. Stemningen hos Indbyggerne under denne „Juleaftens Fejde“ kom tydelig fo r Dagen, da Borgerne i Byen sendte Steg, Vin og Brændevin til Oprørerne paa Chri­ stiansborg, hvor den kommanderende Underofficer dog var saa forsigtig, at han kun uddelte Maden, men holdt Drikkevarerne tilbage, for at hindre yderligere Udskejel­ ser. Hele Natten stod Garnisonen under Gevær og D ragon-Patrouiller red om i Gaderne. Byen var ligesom i Belejringstilstand, hvert Øjeblik kunde det komme til et Udbrud. Navnlig viste Matroserne Lyst til at gøre fælles Sag med Fodgardisterne, ja, det fortaltes, at en Del A rtillerister, især Nordmænd, kom op i Vagten, og lovede Soldaterne Assistance, hvis de skulde trænge dertil. Knuden løstes den næste Morgen, da der tilstodes Oprørerne Afskedigelse af T je­ nesten, et Gratiale af 3 Rdlr for hver Menig samt Eftergivelse af de Forskud, der var givet af Krigscassen. Kl. 9 Form: rømmede Fodgardisterne Christiansborg Slot, og Anden Juledag forlod nogle Hundrede af dem Kjøbenhavn. Byen fik Julefred, men „Juleaftens Fejden“ med dens Uro og Uhygge mindedes længe efter. I Hovedvagts-Instruxen af 1791 var det paalagt at holde Passagen forbi Hoved­ vagten fri og uhindret, som det hed: „de til Torvs kommende Bøndervogne henvises at holde paa Pladsen forbi Rende­ s te n e n , og om nogen af Uvidenhed eller Modvillighed skulde fodre hans Hest „eller sælge Varer fra Vognen uden fo r Torvets Rendesten og mod Vagten, maa „saadanne ved Patrouillen anvises til det bestemte S ted“ . I 1805 fik Hovedvagten sit berømte Uhr, som blev en yndet og nøjagtig Tids- maaler. „M it Uhr er stillet efter Hovedvagten“ hed det altid, naar man vilde bekræfte dets Paalidelighed. Saa blev det Mode at holde Stævnemøde under Uhret, hvilket vilde sige paa H jø rnet af Ny Adelgade og Kongens Nytorv, men for Aftenstævne­ møder fik Uhret dog fø rst re t Værdi, da det i 1830, samtidig med Ombygningen, blev forsynet med gennemsigtig Skive til stor Glæde for Befolkningen, som nu ogsaa