DenGabelskeGaard
P.i,men r.tuios Bogtrykkeri.
h c å
a ^ l
ö ? ' ^ ^
'B d
'
Den Gabe l ske Gaard.
Af
Fr. Bokkeiilieuser.
0 e) . 4 4
y iV L
baarne Hr. Conferenceraad Peder B en tzen s Gaard og Ejendom beliggende paa -Østergade under Nr. 35, K øb - mager Qv., til Hojædle og Velbaarne Hr. Obersecre- tairer Johan S igism und von Schulin. Skødet blev im idlertid først tin g læ st den l i t e D e cember 1739. D et var den i Christian den 6tes og Fre derik den 5tes Tid saa højt betroede og saa alm indelig agtede U denrigsm inister, som i 1736 købte Gaarden; han var nogle Aar i Forvejen kommen ind i Landet i F ølge med daværende K ronprinsesse Sofie Magdalenes Broder, og hans hele Optræden var saadan, at Hoffet sø g te at formaa ham til at blive i Danmark. Han blev en god og trofast dansk Mand og steg hurtig fra Værdighed til Vær-
4
dighed. I 1735 var han bleven Oversekretær (o: Præ si dent) i det tyske Kancelli, og lian beklædte altsaa en indflydelsesrig S tillin g , da ban flyttede ind i Nr. 35 (nu Nr. 54) paa -Østergade. H ans Levnedslob er bekendt nok og skal ikke nærmere behandles lier. Han boede i Gaar- den paa ø ste r g a d e , men opholdt sig om Sommeren paa Herresædet Frederiksdal, som han havde faaet som Gave af Christian den Sjette, og som endnu er et F ideikomm is for den S chulinske F am ilie. Han dode 13. April 1750, knap 50 Aar gamm el, som virkelig Gehejmeetatsraad, Lehnsgreve og Ridder a f E lefanten. Ved hans D ed gik Gaarden paa Ø stergade i Arv til hans eneste Son, Grev Friederich Ludvig von S chulin, som ejede og beboede den in d til S lu tn ingen af Aaret 1771, da han solgte den til den i Struensees Tid ret be kendte Johan Jacob Gabel. Grev V. H olstein og Struensee opfordrede Gabel til at købe Ejendommen og indrette den til et Gæ stgiveri for københavnske Standspersoner og til Bekvemm elighed for fremmede Rejsende. Han vægrede sig, som han se nere skriver i en A n sø gn in g til K ongen, med den U nd skyldning, at han allerede ejede et stort Hus i Byen, og at Størstedelen af hans Formue var anbragt i det, og at han som F ølge heraf ikke havde Midler disponible. Men det hjalp ikke, han fik »mir n ich ts, dir nichts« Ordre til at købe Gaarden. Hvad P engene angik, skulde han ikke bekymre sig herom, og Struensee forstrakte ham ogsaa med et Laan af den kongelige Kasse paa 2000 Rd., som blev anbragt i anden Prioritet. Gaarden havde da faaet det ny M atrikkelnumm er 34. Skødet er et ganske in teressant A ktstykke, affattet i et Par Punktumm er; der findes endnu i Ejendomm en lig gende en Udskrift af K iøbenhavns Hoff- og Stadsrettss Skøde R egistres P rotocoll:
5
Mandag den 23. December Ao 1771. Jeg Underskrevne Friederich Ludvig Greve af Schulin K ongl. M ayestæ ts Kammer Herre, kiender herved og giør v itterlig t, at have solgt og afhændet, ligesom ieg og herved for m ig og m ine Arvinger, sælger, skiøder og aldeles afhænder til Hr. Johan Jacob Gabel og hans Arvinger, en m ig tilhørende og efter m in Salig Hr. Fader arvelig tilfalden Gaard, beliggende paa -Øster Gaden heri Staden under K iøbmagers Quarteers gi. M atricul No 35 og nye M atricul No 34, og det med ald den R et og R ettighed , som gam le Skiøder og A d kom sterne den hjem ler, og jeg den selv efter det til bmte m in Sal. Hr. Faders ergangne Skiøde D ateret l l te December 1739 er eyende, sam t saaledes som den nu er og forefindes med ald den dertil hørende Grund efter Maalebrev af 4 May 1736 og alle derpaa staaende Bygninger, alle derudi værende Kakkelovne, Tapitzerier M im r- og N agelfaste Appertinentier item færsk Pumpe og Spring Yand i Gaarden og ald andet dertil med R ette liggende, in tet i nogen Maade undtagen, som Gaarden med R ette tilhører. Thi som han m ig for denne m in Gaard efter den im ellem Os derom skeedte Accord og Foreening, saavelsom for de hannem a parte overladte Speigle og Møbler, haver rig tig og tilfulde fornøyet og betalt m ig den Summ e 95 0 0 Rd., skriver N ie Tusinde og Fem Hundrede R igsdaler D ansk cou - rant M ynt, saa kiender jeg for m ig og m ine Arvinger ingen ydermere Lod, D eel, R et eller R ettighed udi for nævnte Gaard eller noget af dessen tilhørende at have, men samme derefter skal følge og tilhøre bemelte Hr. Johan Jacob Gabel og hans Arvinger, som deres rette og sande Ejendom , den de sig saa n y ttig maa giøre, som de best viide, vilde og kunde, frie og frelst for Enhvers Paa og T iltale, og hvilken ieg og m ine A r vinger, En for alle og alle for En, skal tilforp ligtet
6
være dennem at frie, frelse og kiende, sam t for ald Vanhjemm el efter Loven frie og Skadeløs holde i alle Maader. T il Bekræftelse haver ieg dette m it udgivne Skiøde, som udi K iøbenhavns Hoff og Stads R ett, m ig u -a d - varet, naar behages, maa læ ses og protocolleres, egen hændig under skrevet og med m it S ign ete forseglet. Kiøbenhavn cl. 11. Decbr. 1771. F. L. Gr. von Schulin. Nu kaldes Gaarden Gabels Gaard, tidligere havde den heddet den S chulinske Gaard. Den var solgt paa selv under Datidens Forhold særdeles b illige Yilkaar 9500 Rd.; af disse blev kun udbetalt 2000 Rd., hvorimod 7500 Rd. blev staaende med første P rioritet i E jendom men. Der er ingen Tvivl om, at det har været en sta te lig Gaard, Schulinerne, Fader og Søn, havde boet der i 35 Aar; nu flyttede Greven til Kongens Nytorv, medens en D el af hans B ibliotek dog blev staaende hos Gabel. D enne udlejede straks Kælderen til V inhandler Drewsen og indrettede nu E jendomm en i Overensstemm else med A ftalen ; ifølge en N o tits i Vejviseren for 1773 var han »stærkt m istæ nk t for at ville gjøre den til et Tempel for V enus«. Im idlertid kom han ikke lan g t hermed; th i allerede den 17de Januar 1772, lid t over en Maaned, efterat han havde faaet Skødet paa Gaarden, blev den under Pøbeloptøjerne om A ftenen saa grundig m olesteret, at man næ sten ikke kan tænke sig Muligheden af, at det har kunnet lade sig gøre. Byen var illum in eret, 50 å 60 Huse, m est berygtede, blev udplyndrede, og af dem var den Gabelske Gaard den første. E nd elig K lokken 4 om Morgenen red Garden gennem Gaderne og bragte Orden til Veje. Fa£aden til Gaden var om trent som nu, kun var der naturligvis smaa Ruder i alle Vinduerne, og i det
m idterste Fag paa første Sal var der en Dør, gennem hvilken man kom ud paa en A ltan med snoede Balustrer ø g et B lytag over for at skærme mod Regn og Sol. I Gaardens Indre var der i al Fald paa flere Steder ud foldet en ikke ringe P r a g t; Marmor, F orgyldning og gode Stukkaturarbejder fandtes i de store Sale, kostbare Ta peter dækkede Væggene, og de gam le B ilæggerovne var afløste af V indovne og Kam iner. Havde Gabel ikke købt Gaarden, vilde den naturligvis aldrig være bleven p lyn dret, men Matroserne hadede som bekendt Struensee, og nu skulde Gabel straffes, fordi den faldne M inister havde ta g et ham under sine V inger. Matroserne gik i Spidsen, ø g først gik det ud over D rewsens V inlager, alt blev en ten drukket eller spildt, V inen flød i Strømm e ud paa Gaden, Fadene blev slaaede i Stykker eller stilled e op ad Muren, saa man ved Hjælp af dem kunde stige op og krybe ind ad V induerne. Snart var Stuerne fyldte, og de h a lv - eller heldrukne Mennesker skaanede in tet. Det lykkedes im idlertid Gabel selv og hans Fam ilie a t slippe ud. Han begav sig da til Kommandanten, General von E ich sted t, og bad om B eskyttelse for sin Ejendom og sine Ejendele. Skulde han have forseet sig i nogen R etn ing, tilbød han at lade sig arrestere, for at .Sagen kunde blive undersøgt; men E ich sted t svarede, at hans Majestæt jo let kunde erstatte ham alt, men hvis man vilde standse Pøbelen med Magt, vilde der komme til at flyde Menneskeblod, og det vilde ikke kunne er sta ttes. 1 E fterslæ gtsselskabets Arkiv findes H of- og S tad s- rettens Udlæ gn ingsforretn ing af 12. Febr. 1773, et tem m elig v id tlø ftig t A ktstykke, hvoraf man faar et godt Ind blik i, hvorledes Gacirden den Gang har set ud, og hvilken Skade der er sket. D et findes i to Eksemplarer, et ori g in a lt og en A fskrift, der maa skrive sig fra en langt senere T id; enkelte Steder er lid t omskrevne, B ogstave
8
ringen er mere konsekvent, og Skriften tyd elig og god. Hvad her citeres, er taget efter Originalen. Enevold Borregaard Lugge, Hans Kongelige M aysts. Ju stitz-R aad sam t A ssessor i K jøbenhavns Hoff og Stadsrett, Enevold Borregaard Fogh, A ssessor i Hoff og Stadsretten, Carl W iegan t Falbe, ligeled es A ssessor i bemelte Hoff og Stadsrett, Sam tlige Tilforordnede udi Hoff og S tadsrettens Sk ifte- comm ission sam t Friederich Ludvig Broer, C ancellie- Raad, Secretæer og Skifteskriver i bemelte Hoff og Stadsrett: G iøre V iterligt, at som Tracteur Johan Jacob Gabels Boes Gaard No 3 4 beliggende paa -Østergade bar været 5 Gange til A u ction , og der paa samme ved sid ste Auction ikke er skeed høiere Bud end 6600 Rd., som af Greve Schulin som første Panthaver ved Fm: D am - kiær er buden, før hvilken Summa velbem elte Hr. Gre ven for hans i Gaarden havende første P rioritet 75 0 0 Rd. efter fornævnte Johan Jacob Gabels til ham under 11 Dcbr. udstædede og den næ stpaafølgende 23 Dcbr. 1771 T inglæ ste Obligation, begiæreede sig samm e U d lagt, som blev bevilget. A ltsaa bliver merbemelte Johan Jacob Gabels fallit Boe tilhørende og paa Ø stergade under Matr. N 34 beliggende Gaard, den efter 2 H aand - Værks-Mæstre Hr. Henckel, Tømmermæster, og M. Balskow , Murermester, deres derom forfattede B esig tigelser og Vurderingsforretning befindes at være C on- ditioneret som følger. Hovedbygningen til Gaden bestaaer af 5 stoere Fag, hvoraf de 2 dobbelte, med gevelftet Kiælder under de 4 F ag; til samme er nedgang fra Gaden. B em elte B ygn ing er 2 F tager høy med Quist over 3 Fag og en A lletan paa M idten af B ygn ingen . F ørste E tage. Porten for Durchfarten er borttaged og Gibsdækked i Porten noget beskadiged. Opgangen
9
til Stuen af en Steen Trappe. Stuen paa 3 Fag har været b røstpanehlet og betrucken, men nu in tet deraf befandtes, uden noged P aneh l under V induerne. Lofftet er gibsed, Døren med V induer og V indues-Poster, A lt borttaged, Hernæ st en Stue paa et dobbelt Fag, kar været brøstpanehlet med dobbelt Lærreds Betræck, som er borttaged, undtagen noget Panehl under V induet. Dørrene og V induerne med Vindues Posterne borttaged. Loftet gibsed. Herved et afdelt Kammer, hvori har været 2 Confurer, som er borttaged, Lofftet er gibsed og hviide Vægge. Anden E tage Over Porten et Kammer, som efter A nd seelse har været bare Vægge, ligeled es skønnes at have staaet en V ind -O vn , som nu ei befandtes. V in duerne med Dørrene borte. Saa er og et huli paa Muren over Porten udbræcket, her bag et andet Kam mer, V induerne og Dørren borte. En Sahl til Gaden paa et dobbelt Fag, har efter skiøndsomhed været brøstpaneeklet og hviide Vægge, en V ind Ovn andsees ligeledes der at have staaet, som er borttaged, saa og V induerne og Dørren. Hernæst en Sahl 3 Fag bare Vægge, V induerne og Dørren borte, Nock en Sahl paa et dobbelt Fag, skiønn es at have været tild eels panehled og betrucken, som er aftaged. Vinduer og Dørre borte, efter skiøndsomhed har staaed en V ind Ovn og hvoraf laae 3 Kakkelovns Plader. Derpaa Sahlen, ved hver Side af anm elte Sahl et Kam mer under T aget. Over A lletan en har været tæcked med B lye, som er ruineret. T aget over bemeldte Forbygning er for det m este spolered. Derefter skildres Ødelæggelsen i Sidebygningen og M ellem bygn ingen om trent med de samme Ord for hvert enkelt Værelse, I disse B ygninger har Grevernes eg en t lig e Beboelsesværelser lig g et, vel nærmest, fordi man fra
10
M ellembygningen havde Udgang til Haven. Sidebygningen bestod af 10 Fag, var to Etager bøj med K vist over to F ag og Kælder under hele B ygn ingen . Denne Fløj staar endnu og benyttes dels af A k tieselskabet Crome og Gold- schm id t, dels til Skolens Kontor, Arkiv og de yngste Klasser. I det Hjørne, der støder til Forhuset, var Op gang og Trappe, der gav A dgang til begge B ygninger, og længere ned ad Sidefløjen en Stentrappe, som endnu findes. I denne Sidefløj ligesom ogsaa i M ellembygningen skildres Værelserne som særlig herskabelig indrettede, gibsede Lofter med Kvadratur, Malerier over Dørene, Kam iner og Porcellains Ovne, stærk Forgyldning o. s. v. A lt var ød elagt lig e op til Taget, som ogsaa var g en nembrudt. Kun de hvæ lvede Kældere lod det til, at man ikke havde kunnet faa B ugt med, og i disse Kældere var det ogsaa, at Beboerne fra Naboejendommene søg te Ly under Bombardementet 1807. M ellembygningen, som kaldtes Tvær- eller B aghuset, bestod af 5 Fag. D enne B ygn in g er nu nedreven. Det var deri, at Edvard Storm senere havde sine Værelser, det lille Sovekammer foran, den større D ag lig stu e ind en for med U d sig t baade til Forgaarden og til Haven, de samme Værelser, som derefter benyttedes til Skolebestyre rens Kontor i over et Aarhundrede. Der nævnes i disse Værelser «en N ische med stærkt forgyldte Zirater, for gy ld te Lister« o. s. v., alt dette var ogsaa ød elagt. Der var Marmor Gevinder om Kam inen. Fra M ellembygningen strakte sig et Sidehus paa 12 Fag Grundmur i B etn ingen fra Syd til Nord med hvæ l vet Kælder under de 6 Fag. I denne Kælder var der Kokken, om hvilket det hedder, at det var i Bund og Grund ruineret. Der var aaben Skorsten og et Kom fur med 10 Kom furhuller, som er alt spoleret, og form edelst at en «Sumpe P ost der har staaet, er afreved, oversvøm mer Vandet Kæ lderen«.
11
I denne B ygn ing var en Port eller Durchfart paa to Fag, hvorfra man kom ind i Baggaarden, og til hvilken der stød te en Trappe, der førte op i M ellembygningen, her var det kostbare Gelænder fuldstændig tilin tetgjort. I den store Sal paa 5 Fag i ovennævnte Sidebygning var de Yoksdugs Tapeter, Fodpanelerne og Dørstykkerne ød e lagte, hvorimod det smukke Loft tild els var skaanet. Saa hedder det videre: I B ag Gaarden et H a lf-T ag -H uu s af Muur- og B in dingsværk, 2 Etager høyt. l ste E tage en Gang og et dobbelt Locum , som er beskadiget o. s. v. E t H alf- T ag -B a g Huus, 12 Fag Muur- og B indingsværk, en E tage h øyt. I de to Fag afdeelt to Kammere, bestem te til 7 H este med Spieltouge, har været Jærn Hærker, borttaget; under Krybberne er nogle Brædder borttaget, Lofftet herover er udi E t; et dobbelt Locum som har været under Arbejde. A f P osten er Stangen m edT uud og tilbehør borte, og Vand Kommen derved er spoleret. Efter al Sandsynlighed er Gabel straks efter ø d e læ ggelsen flygtet fra B yen ; ellers maatte han vel have været tilsted e ved Synsforretningen og havde kunnet sige, om der havde staaet en Kakkelovn her eller en Kam in der. I den første T id efter ø d elæ g g elsen fik han i U n d erstøttelse af den kongelige Kasse 4 Rd. om U gen for sig og sin Fam ilie. D en Gabelske Gaard har da ligg et som en Slags Ruin i om trent et Aar, og først efter 5 Auktioner blev Gaarden tilsk ød et Grev Schulin som første Panthaver. S chulin prøvede nu straks at komme af med den. Den Gang søg tes ju st en Ejendom til H of- og S tadsret ten , og F in an ts Collegiet henledede i Pro Memoria af 14. J u li 1772 den Kgl. O b er-B ygn ings-D irection s Opmærksom hed paa Ejendomm en. «Den kgl. O b er-B ygn ings-D irection ombedes herved tien stlig en at lade undersøge, om ikke Gabels Huus,
12
beliggende paa ø sterg ad en , kunde indrettes til H of og S tadsrettens Holdelse. Paa det herom rigtigen kunde dømm es vedlægge vi den af Hr. Etatsraad Horn in d givne D esignation over de for bemeldte Ret n ød ige Værelser. D et viste sig im idlertid, at B ekostningerne ved at istand sæ tte og indrette Gaarden vilde blive saa store, at K øbet m aatte opgives. Nævnte D irektion ind stiller 14. Aug. samme Aar til F in an s-K o lleg iet: at Gabels Gaard saaledes som den er, er at ansæ tte af Værdi til 9 å 10000 Rd., men at dens Istand sæ ttelse og Indretn ing efter T egningen L itra C ville koste 11 å 12000, hvorimod et Stykke af Gaardens P lads kunde afstaaes for 800 å 1000 Rd. — — men Gabels Gaard synes aldeles ikke at kunne komme i nogen B etragt n ing, da den med Indkiøb og Istand sæ ttelse vilde falde bekosteligere end nogen af de andre, foruden at den til R etten s H oldelse end ikke i et Aar skulde kunde komme i Stand. Hermed var Købet opgivet. Senere købtes til H of- og Stadsretten Ejendommen paa ø ste r g a d e ø s t for Nr. 34, den Ejendom , som nu tilhører Grosserer Illum . D et er altsaa en F ejltagelse, naar A . D . Jørgensen (H istoriske A fhandlinger IV pag. 325) siger, at H o f- og Stadsretten købte Nr. 35 i ø sterk varteret, paa ø ste r g a d e (E fterslæg ten s Gaard). D et var Nr. 34, som E fterslæ gtsselskabet senere kom i B esiddelse af. Schulin maatte da selv sæ tte Ejendomm en i Stand og søge at faa den udlejet. V inhandler Drewsen beholdt Kæ lderen, som vel hurtig er komm en i Stand, da det var den, der havde lid t m ind st. Den øvrige D el af Gaarden blev udlejet til den p ortugi siske M inister, men af ham opsagt til F raflytn ing Paaske 1781. I S lu tn ingen af 1780 indledede Grev Schu lin For handlinger med Guvernør David von Brown om Salg af
13
Gaarden, og 11. Januar 1781 slu ttes mellem dem fø l gende Købekontrakt: le g Friederich Ludvig Greve af Schulin og ieg Gouver- neur David Brown tilstaar herved med hinanden at have slu ttet følgende K iøbecontract. 1, Haver ieg, Greve af Schulin Solt m in tilhørende Gaard beliggende paa -Østergade her i Staden under K iøbmager Quarteer og nye M atricules No 34 til for nævnte S. T. Hr. Gouverneur David Brown for den Summ a 18000 Rd. skriver A tten Tusind R igsdaler Dansk Courant. 2, Foruden bemelte K iøbe Summa 18000 Rd. betaler K iøberen, S. T. Hr. Gouverneur Brown, 100de Speciers- Dukater N ø g le-p en g e til m in Frue Grevinde Schulin, naar alle N øgler og Laaser bliver ham overleveret. 3, A lt hvad Muur og nagelfast i Gaarden forefindes beholder K iøberen, ogt det som ikke er Muur og nag el fast, tilhører m ig. 4, Da den P ortugisisk e M inister Beboer Gaarden og han allerede har opsagt samme, er det form odentlig at haabe, at han til første Paaske F le tte Tid giør Gaar den R yddelig. 5, Udi Gaarden staar 1 3000 Rd. Prioritet, hvorfor er udgivet P an te Forskrivninger, hvilke ieg, Greve af Schulin besørger af Pantebogen ud slettet og indfriet, hvad de øvrige 5000 Rd. angaar, maa Kiøberen ved Gaardens T iltrædelse strax betale 2000 Rd. dansk Cou rant. De øvrige 3000 Rd. bliver ligeledes efter Et Aars Forløb med 4 pro cente R ente betalt. 6, Kiøberen S. T. Hr. Gouverneur Brown betaler ved dette K iøb alle foraarsagede Omkostninger saasom S tem pel Papir med videre hvad nævnes kan, og modtager kun Gaarden udi den Stand samme forefindes, saasnart den bliver giort R yddelig, hvorimod samme Gaard over leveres ham uden nogen R estance.
14
7, Den med V iinhandler Drewsen oprettede Contract angaaende Kielderen ud til ø ste r g a d e bliver forst E x - pireret den l ste January 1782. T il Bekræftelse haver vi denne K iobe-Contract un derskrevet og forseiglet og tillig e ombedet 2 de gode Venner med os til V itterlighed at underskrive. Kiebenhavn 11. Januar 1781. Til Vitterlighed F. L. Gr. von Schulin. C. A. Fabritius. C. W. Wever. David Brown. V itterlighedsvidnerne var Konferenceraad Fabritius de T engnagel og Etatsraad W ever. Sk ed et blev underskrevet den 8de Jun i og tin glæ st 16de Ju li 1781. I det er P ost 2, om N eglep engen e fal den bort, ligesom ogsaa P ost 4 er udeladt. D et viser sig da, at det ikke urim elige Ønske, at den portugisiske M inister, der selv havde opsagt Lejligheden til April F lyttedag, virkelig skulde gere A lvor af det og hytte bort, er opfyldt. Drewsen blev derimod boende til sin D ed i Aaret 1790. Gaarden skiftede nu hyppig Ejer i de kommende Aar. Brown beholdt den til 1784, da den solgtes til Magasinforvalter K ettels, derpaa kom den i Geheimeraadinde Cecilie Christine von Schellers (fed t de F relich ) B esiddelse, og efter hendes D ed blev den i Foraaret 1790 tiisk ed et Selskabet for E fterslægten for 18500 Rd. Gabel selv vedblev im idlertid at skylde til den konge lig e Kasse de 2000 Rd. Senere blev han adjungeret Told forvalter i G liickstadt, og til E rstatn ing for de lid te Tab fik han den 13de Ju li 1785 tre Fjerdedele af de 2000 Rd. eftergivne, hvorimod han skulde afbetale de reste rende 500 Rd. med 50 Rd. om Aaret i 10 Aar. D ette gjorde han ogsaa, saa at han i Efteraaret 1790 havde afbetalt 2 1 2 V 2 Rd, ved fjerdingaarlige A fdrag. Men den 9ende November 1790 indgav han ovennævnte A n so gn in g til K ongen. Den er skreven paa Tysk, frem stiller kortelig
Begivenhedernes Gang og gaar ud paa, at han maa faa de andre m anglende 2 8 7 V 2 Rd. eftergivne og de allerede indb etalte 212V2 Rd. tilbagebetalte, og slutter: dasz A ller h ö ch st derselben unm öch lig zugeben werden, dasz ich der einzige Untherthan seyn soll, der über jenen 17te Januar seufzen musz». Denne A n sø gn in g var i Grunden kun en G entagelse af en tid ligere; thi allerede den 5. A u gu st 1785 havde Gabel sø g t om at blive fri for disse 500 Rd.; men det var bleven afslaaet. Denne Gang blev det derimod be v ilget, saa han ogsaa fik de 21272 Rd. tilbagebetalte. I A n søgn in gen skriver han, at han vilde have været en holden Mand, hvis Gaarden var bleven paa hans Hænder; th i Schulin havde solgt den for 26 0 0 0 Rd. til Kamm er herreinde Schnell. D enne A ngivelse er gaaet over i Noten Side 183 Bobé: Charlotte Dorothea B iehls Breve om Kong Chri stian VII. Heri er han im idlertid fejl underrettet; hun har aldrig* ejet Gaarden, og Schulin havde allerede so lg t den for 9 Aar sid en ; i Jun i Term in 1784 solgte den daværende Ejer den til Geheimeraadinde von Schøller (ganske rig tig for 26 0 0 0 Rd.), men i de Dage, da Gabel skrev sin A n sø g n ing, havde hendes Arvinger ju st solgt den til E fter slæ gtsselskabet for 18500 Rd.
Made with FlippingBook