DenFrieFattigforsorgKjøbenhavn_1924

— 180 — Som næ vn t pag. 171 tra f Fo ren ingens Hovedbesty relse den 5. Marts 1917 efter Henstilling af den kommunale Afdeling den Beslutning, at Afdelingerne og K redsene ikke frem tidig m aatte afvise nogen Sag, men, hvis de ikke selv vilde optage Sagen til Behandling, skulde hen­ vise den til H ovedkon torets Dy rtidsafdeling , og a t de, hvis de havde behandlet Sagen, ikke selvstæ nd ig t m aatte afslaa den, men skulde ind­ sende den med Indstilling til den kommunale Afdeling, hvorhos der blev givet Hovedkon toret en — efterhaanden udv idet — Adgang til selv­ stæ nd ig t at optage S ag er til Undersøgelse ved lønnede Undersøgere. Ved denne Beslutning skete der et afgørende B rud p aa det hidtil her­ skende Sy stem i Foreningen, hvo refter det udelukkende tilkom Af­ delingsf o rmænd og K red sbesty rere at afgøre, hvo rv id t en Sag skulde fremmes til Bevilling eller overhovedet op tages til Behandling. Nu m aa tte S agerne ikke længere afvises eller afslaas i Afdelingerne, men skulde indsendes med Indstilling eller henvises til Behandling gennem Hovedkontoret, og — hvad der v a r væ sen tlig st — Hovedkon to ret fik en Adgang til selvstæ nd ig t at optage S ag er til Behandling udenom Afdelingerne. Hele H jæ lpekassev irksom heden antog efter Indførelsen af disse Fo ran staltn ing er et Omfang, der absolut ikke stem te med den Opfat­ telse, der altid h a r p ræ g e t F le rtallet af Foreningens M edarbejdere og isæ r Foreningens Ledelse. Medens man nemlig i Foreningen fra gammel T id v a r v an t til, at de T ræ ngende i Reglen kun kunde faa Hjælp en enkelt Gang om A aret, isæ r om V interen, blev det nu saa ­ ledes, at den samm e Familie M aaned efter M aaned eller dog gentagne Gange i Løbet af et A ar kunde faa H jælp og tilmed b e trag ted e dette som noget af en Ret, hvilket i og for sig let fo rk la res ved, at Forenin­ gens Dyrtidsuddeling som næ vn t pag. 168 skete til Fo rdel for alle ved D y rtiden vanskeligt stillede Beboere. Og kunde de i Afdelingerne boende Ansøgere ikke opnaa Hjælp ved Afdelingernes Medvirkning, kunde de blot g aa til Hovedkontoret og opnaaede her deres Hensigt udenom Afdelingerne. Hele dette System skabte i Afdelingerne en Fø­ lelse af, at man fuldstændig m istede den hidtil hafte Indflydelse paa, i hvilket Om fang der burde ydes Hjælp gennem Foreningen, og den